Demokrati – også for de udsatte
Det er politikernes ‘forbandede pligt’ at få flere udsatte til at stemme, lød det på Kreds Storkøbenhavns konference ‘Visioner på kanten’
Der var fuldt hus og masser af stemmer, tanker og meninger i vandkanten, da Kreds Storkøbenhavn den 10. oktober havde kaldt til konference i Kulturhuset på havnefronten ved Islands Brygge i København. Under overskriften ‘Visioner på kanten’ var det en dag fyldt med op- og indlæg, og det hele startede med fokus på det kommende kommunalvalg – eller rettere på projektet ‘Stemmer på kanten’, der med støtte fra bl.a. Socialpædagogerne, arbejder for at få udsatte danskere til stemmeurnerne den 19. november.
Bag projektet står tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen, der nu er leder af tænketanken Huset Zornig, og det var da også hende, der fik ordet efter kredsformand Lars Petersens velkomst. Hun lagde ud med et eksempel på, hvilke konsekvenser det kan have for de udsatte grupper ikke at have en lokalpolitisk stemme:
Guldborgsund Kommune vil ikke fortsætte støtten til TUBA, et projekt, der sikrer børn af misbrugere gratis terapi og rådgivning. Men kommunen har ikke kunnet finde de 300.000 kr., det handler om – mens man med den anden hånd har afsat 15 mio. kr. til anlæggelsen af nye fodboldbaner.
– Politikere er jo ikke onde, men de stærke borgere banker på og råber højt, så snart, der bliver pilet ved frugtordningerne i børnehaven, mens de svage ikke har nogen stemme, konstaterede Lisbeth Zornig Andersen.
Ingen politisk selvtillid
Hun pegede på, at de udsatte grupper er langt svagere repræsenteret i stemmeboksene: En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at kun en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne stemte ved sidste kommunalvalg, mens tallet for befolkningen som helhed ikke var prangende, men dog langt højere, nemlig cirka to tredjedele.
– Det er et demokratisk problem i sig selv – men det er også et problem, når der skal findes løsninger, for I ved jo godt, at de udsatte borgere selv har gode bud på, hvad der skal til for at støtte dem, sagde Lisbeth Zornig Andersen til de forsamlede socialpædagoger.
– Men det er svært at få de udsatte til at stemme – de mangler politisk selvtillid, konstaterede hun og fortalte, at hun senere på dagen skulle til netop Guldborgsund og være med, når en gruppe udsatte tog hen for samlet at brevstemme.
Lisbeth Zornig Andersen fortalte om de mange forskellige initiativer, der ligger i Stemmer på kanten – møder på værtshuse og væresteder, et manifest, der hele tiden vokser med bidrag fra de udsatte selv og en drejebog med gode råd til politikere, der gerne vil i dialog med de udsatte borgere i kommunen.
– Jeg er overrasket over, hvor famlende politikerne står over for de udsatte borgere, når det kommer til den direkte kontakt, sagde Lisbeth Zornig Andersen – og roste de kommuner, der har sat gang i konkrete tiltag for at få de udsatte til stemmeurnerne – eller stemmeurnerne til de udsatte.
Det sidste sker fx i København, hvor stemmeurnen bliver kørt rundt på ladcykel til fx væresteder. Og nede på første række blandt tilhørerne sad to af byens borgmestre, overborgmester Frank Jensen (S) og kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) og kunne tage imod rosen. Efter Lisbeth Zornig Andersens oplæg deltog de i en paneldebat om inddragelsen af udsatte borgere i lokalpolitik.
Og selv om der – selvfølgelig – var en del politisk drilleri mellem de to borgmestre, var de dog helt enige med Lisbeth Zornig Andersen om det demokratisk nødvendige i at få øget valgdeltagelsen blandt de udsatte danskere:
En forbandet pligt
– Jeg er glad for den tværpolitiske enighed på det her område. Vi har desværre en lav stemmeprocent ved kommunalvalgene i København. Ved valget i 2009 var den kun på 54 pct., men i et udsat område som Tingbjerg var den nede på 37 pct., så vi har en forbandet pligt til at gøre noget, sagde Frank Jensen.
Pia Allerslev var enig og fortalte om Bent – en hjemløs, hun havde mødt i forbindelse med en valgkampagne for sin forgænger på borgmesterposten, og som var begyndt at stemme, fordi han der havde mødt en politiker, der ville dialogen:
– Vi har som borgmestre et kæmpe ansvar for, at der sker noget på det her område, og jeg håber, at Stemmer på kanten fortsætter efter valget. Det er der brug for, sagde hun.
Plads til forbedringer
Derefter satte en række spørgsmål fra salen fokus på en række lokale spørgsmål, men også på mere generelle problemstillinger: Hvordan sikrer man sig fx, at det er politikerne og ikke embedsværket, der svinger taktstokken på udsatte-området, så det ikke kommer til kun at handle om finansiering?
Her fremhævede Frank Jensen, at lige præcis København har flere fuldtidspolitikere end andre mindre kommuner, og at det stiller politikerne i kommunen bedre end mange andre steder, når der skal bides skeer med embedsværket.
Pia Allerslev medgav, at der er plads til forbedringer, når det handler om at vise den politiske kurs og vilje på udsatteområdet:
– Vi vil det sociale område, men det skal både I som frontpersoner og de udsatte jo vide – og ikke mindst de udsatte borgere, der oplever manglende smidighed fra kommunen, sagde hun.
Pia Allerslev fremhævede arbejdet med tillidsbaseret ledelse i forhold til fagpersoner som fx socialpædagoger, og Frank Jensen mente, at socialpædagoger og andre socialarbejdere skal have bedre værktøjer til deres arbejde.
Og med de løfter fortsatte konferencen med workshops om psykiatri, børn og unge-området og etiske udfordringer. Der var speedtalks om en række emner fra netværk og jobrotation til forbundsstrategi og vidensbank, inden lektor Søren Langager fra DPU bandt det hele sammen med et nedslag i og overblik over de aktuelle udfordringer for socialpædagogerne i Kreds Storkøbenhavn – og resten af landet…
Læs mere om konferencen Visioner på kanten på www.sl.dk/storkøbenhavn. Læs mere om projektet Stemmer på kanten på www.stemmerpaakanten.dk