Snart får vi specialiserede pædagoger
Efter sommerferien 2014 starter de første studerende på en helt ny pædagoguddannelse, der blandt andet gør det muligt at specialisere sig i socialpædagogik. Uddannelsen får en blandet modtagelse, men Socialpædagogerne er glade
Nu er det sikkert og vist. Når sommeren går på hæld, er pædagoguddannelsen ikke mere den samme. Efter et langt forløb med evalueringer og diskussioner, har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en ny lov for pædagoguddannelsen.
Det betyder, at de studerende, der starter efter sommerferien, kun skal følges ad lidt mere end det første år. Herefter skal de specialisere sig i enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.
I bemærkningerne til lovforslaget står der om ‘social- og specialpædagogik’:
– Pædagoger, der har valgt denne specialisering, opnår særlige kompetencer til at opspore, støtte og udvikle børn med særlige behov, f.eks. fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Specialiseringen skal desuden give pædagoger kompetencer til at sikre omsorg, læring og udvikling for unge og voksne. Formålet er at uddanne pædagoger, der har særlige kompetencer til at indgå i det pædagogiske arbejde i forhold til tre overordnede målgrupper:
- Børn og unge med særlige behov
- Mennesker med sociale vanskeligheder som fx misbrug, hjemløshed og prostitution
- Mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Pædagoger med specialisering i social- og specialpædagogik vil særligt opnå viden om blandt andet lovgivningen på det sociale område, målgruppens karakteristika og behov, forebyggelse af marginalisering og udstødelse, etik og værdier, iværksættelse af processer, der understøtter borgerens motivation, udvikling og evne til at danne relationer med mere.
Begejstring hos Socialpædagogerne
Hos Socialpædagogerne bliver den nye pædagoguddannelse modtaget med åbne arme. Selv om Socialpædagogerne oprindeligt kæmpede for en helt selvstændig, socialpædagogisk uddannelse, er Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, godt tilfreds med resultatet.
– Det her er absolut det tætteste, vi kommer på at få en selvstændig socialpædagogisk uddannelse – uden helt at få det, og jeg må sige, at politikerne i meget høj grad har lyttet til os og vores argumenter for nødvendigheden af at udvikle en uddannelse målrettet det specialiserede område. Det lyder let som pral, men jeg mener, at vi som fagforening har gjort en kæmpe indsats for at få området sat på dagsordenen. Det er en stor sejr for Socialpædagogerne, at det nu er slået fast, at det kræver en specialiseret faglighed at give udsatte mennesker og mennesker med funktionsnedsættelser de bedste livsmuligheder.
Og at en pædagog ikke bare er en pædagog, men at der er stor forskel på fx at arbejde i en vuggestue og på et forsorgshjem.
Specialisering vækker også bekymring
BUPL har modsat Socialpædagogerne kæmpet imod en opsplitning af pædagoguddannelsen på flere forskellige uddannelser, og her er de betænkelige ved graden af specialisering.
Allan Baumann, der sidder i BUPL’s forretningsudvalg, henviser til, at op mod hver fjerde pædagog skifter spor i løbet af karrieren. Han siger til Ritzau:
– Vi er bekymrede for, at specialiseringen kommer til at fylde for meget i forhold til grundfagligheden.
Samtidig glæder BUPL sig over, at specialiseringen ikke blev endnu kraftigere, og er eksempelvis godt tilfredse med, at der på alle tre specialiseringer bliver et element af specialpædagogik – ligesom fællesdelen er blevet længere, end det først var lagt op til.
Bekymringerne over specialiseringen deles af PLS, hvor faglig sekretær Kim Simonsen mener, at de studerende alt for tidligt i forløbet presses til at vælge retning.
– Vi er enige i, at der er behov for en længere og tidligere specialisering – men slet ikke så lang og så tidligt i forløbet. Nu kommer de studerende til at vælge studieretning allerede på andet semester, og det synes vi, er alt for tidligt. Det er jo sådan, at mange i dag har en ide om, hvad de gerne vil, når de starter på studiet – og så får de senere øjnene op for noget helt andet og tænker: Hold da op, det der er megafedt, det er det jeg vil.
Fire praktikperioder
I Kim Simonsens øjne er det også et stort problem, at den nye pædagoguddannelse hverken kommer til at give de studerende flere timer eller ændre systemet med lønnede praktiker frem for uddannelsespraktikker på SU.
Den nye uddannelse kommer til at indeholde fire praktikperioder mod i dag tre. Formålet er at skabe en bedre dynamik og en hyppigere vekselvirkning mellem teori og praksis. Den første praktik bliver et led i fællesdelen – de tre sidste skal foregå på et praktiksted med tilknytning til specialiseringen.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der med henblik på en bedre kobling mellem teori og praktik skal stilles centrale krav til studiedage under praktikken. Præcis hvordan, bliver – i lighed med mange andre deltaljer – afklaret i de næste måneder, hvor der skal udformes en bekendtgørelse til loven.