Midler til forskning på professionshøjskolerne
Der er brug for en fast årlig bevilling, som kan sikre en kontinuitet i professionshøjskolernes vidensudvikling
For bare få uger siden startede første hold studerende på den pædagoguddannelse, vi har arbejdet så målrettet på at få. En langt mere specialiseret uddannelse, hvor vekselvirkningen mellem teori og praksis styrkes. Men også en uddannelse, hvor forskningstilknytningen skal styrkes. Dette falder i hak med, at professionshøjskolerne i 2013 fik både ret og pligt til at varetage forskningsaktiviteter rettet mod professionernes arbejdsområder og til at opbygge et evidensbaseret vidensgrundlag. Den gang fulgte der en tidsbegrænset bevilling til forskning og vidensudvikling med – en bevilling på 273 mio. kr., som med finanslovsforslaget 2015 forlænges frem til 2017.
Men der er brug for en fast årlig bevilling, som kan sikre en kontinuitet i professionshøjskolernes vidensudvikling. Og så er der brug for en bevilling af en størrelsesorden, der kan matche den større forskningstilknytning, som professionsbacheloruddannelserne i dag fordrer. Professionshøjskolerne vurderer selv, at en årlig bevilling på 500 mio. kr. vil give det nødvendige løft.
I Socialpædagogerne kan vi ikke sætte et bestemt tal på. Men vi kan konstatere, at der i finanslovsforslaget for 2015 er en uacceptabel skævvridning mellem tildeling af forsknings- og vidensudviklingsmidler til henholdsvis de lange videregående uddannelser og de mellemlange og korte videregående uddannelser. 96 pct. af midlerne går til de lange og blot fire pct. til de mellemlange og korte. Vel skal professionshøjskolerne også trække på viden fra universiteterne, men der er ingen tvivl om, at professionshøjskolernes tættere kobling til praksis peger på, at en betydelig del af forskningen bør foregå på professionshøjskolerne – som i modsætning til universiteterne jo også har en direkte aftagerkreds.
Derfor ønsker vi i Socialpædagogerne, at en del af forskningen i det nationale forskningsprogram, som vi arbejder for, udføres af professionshøjskolerne. Bl.a. repræsentanter herfra har hjulpet os med at indkredse, hvor vi især mangler viden på det socialpædagogiske område, og den 2. oktober holder vi høring om programmet på Christiansborg, hvor disse repræsentanter også er inviteret med.
I Socialpædagogerne er vi optagede af at få flere forsknings- og udviklingsmidler over til professionshøjskolerne. Det er et tema, vi bærer med i drøftelser med relevante politikere – og større aktører, der kan lægge pres på beslutningstagerne. Vi går således efter at få en omfordeling, der giver professionshøjskolerne en større del af kagen og dermed også en finanslov, som bl.a. kan være med til at kvalitetssikre vores nye grunduddannelse.