Ni skarpe fra Hillerød
Debatten om OK 2015 var i Kreds Nordsjælland flettet ind i kredsens generalforsamling, og deltagerne endte med at stemme sig frem til ni krav, de gerne ser forbundet bære videre
I 2011 og 2013 stod OK-forhandlingerne i krisens tegn. Nu er der lidt gunstigere udsigter. Sådan sagde forbundsnæstformand Pernille Christoffersen, da hun i Kreds Nordsjælland lagde op til debat om OK 2015 og om de krav, forbundet skal møde op med. Kredsen havde gjort OK-debatten til hovepunktet på årets generalforsamling – se artikel om den øvrige generalforsamling på side 20 – og gunstige udsigter eller ej – debatlysten fejlede i hvert fald ikke noget, da de tilstedeværende blev sat til benhårdt at prioritere krav.
Det skete i fem-seks-mandsgrupper ved bordene, hvor man i tre runder skulle diskutere sig frem til krav på tre områder: Et, der handlede om løn og pension, et med fokus på arbejdsmiljø og arbejdstid og et, der rummede både kompetenceudvikling og effektivisering.
Den samlede ønskeseddel var lang, men opgaven var klar: Forsamlingen skulle vælge tre krav inden for hvert af de tre områder, altså i alt ni krav.
Derfor blev de tre forslag fra grupperne efter hver runde skrevet op på en tavle, hvor de tilstedeværende så efterfølgende kunne stemme på to krav. Og de tre krav fra hver af de tre runder, der fik flest stemmer, er nu Kreds Nordsjællands ni bud på, hvad forbundet skal tage med til forhandlingsbordet, når de reelle forhandlinger starter om nogle måneder.
Nyt fællesskab
– Det ser lidt lysere ud, sagde altså Pernille Christoffersen – som dog straks fik slået ethvert tilløb til jubeloptimisme tilbage:
– Der er indgået private overenskomster med reallønsstigninger, selvom der fortsat er tilbageholdenhed ude på arbejdspladserne. På det offentlige område er der indgået stramme økonomiaftaler, men en række kommuner bruger ikke de afsatte penge. Og vi bliver fortsat mødt med krav om effektivisering, sagde hun.
Pernille Christoffersen pegede på, at det nye – i skrivende stund unavngivne – forhandlingsfællesskab mellem det hidtidige Sundhedskartel og forbundene i KTO vil styrke arbejdstagersiden:
– I evalueringen af de sidste forhandlinger, som vi har ført i KTO-regi, er det stået klart, at vi bliver nødt til at stå sammen på arbejdstagersiden. Og derfor er det godt, at KTO og Sundhedskartellet, der ellers har forhandlet hver for sig gennem en årrække, igen går sammen i et nyt forhandlingsfællesskab, sagde hun.
En af deltagerne udtrykte bekymring for, hvordan Socialpædagogerne vil være stillet i det nye store kartel. Kan socialpædagogerne som faggruppe komme i klemme, lød spørgsmålet.
– Det er jo en debat, vi har haft før, og i det nuværende KTO er der også mange forskellige interesser. Men nu kommer der flere ind, der ligner os – sygeplejerskerne fx – og det styrker det samlede fællesskab, tror jeg. Vi må så ordne internt, hvordan vi tager hensyn til de forskellige faggrupper, inden og mens vi forhandler – og det kan vi godt, sagde Pernille Christoffersen.
Op med pensionen
Hun præsenterede derefter tankerne omkring emnerne i den første runde af debatten, der handlede om løn og pensionsforhold:
Når det handler om at sikre reallønnen, har forbundet fokus på både generelle lønstigninger og på midler til organisationsforhandlingerne – og så skal reguleringsordningen, der sørger for balance mellem lønudviklingen på det private og det offentlige område fastholdes.
Der skal arbejdes videre for at opnå ligeløn. Det skal både ske generelt i forholdet mellem mande- og kvindefag og gennem den lokale løndannelse.
Og så skal der pensionsforbedringer til:
– Det er et område, vi har prioriteret, men vi halter stadig efter, og der skal tage et skridt opad, sagde Pernille Christoffersen – og det skulle vise sig, at forsamlingen gav hende ret.
Højere pension var ord, der gik igen ved alle bordene, når Socialpædagogens udsendte sneg sig rundt og smuglyttede, og ved den efterfølgende afstemning blev pensionsforbedringer den soleklare vinder. ‘Op mod 17 pct.’, stod der på tavlen ved punktet, som altså de fleste satte den ene af deres streger ved.
På de næste to pladser var der opbakning til krav om hhv. generelle lønstigninger og en forhøjelse af grundlønnen.
Men der var også god opbakning til fastholdelse af reguleringsordningen og en indsats for, at den lokale løndannelse rent faktisk kommer til at virke, så midlerne bliver udmøntet. Disse to forslag vil sammen resten af ‘ønskesedlen’ blive sendt til hovedbestyrelsen som bemærkninger til de ni egentlige krav-forslag fra kredsen.
Hvad vil KL?
At det giver god mening at slå kravene om arbejdsmiljø og arbejdstid sammen, illustrerede Pernille Christoffersen i sit i oplæg til anden debatrunde med tal fra forbundets medlemsundersøgelse, der viser en klokkeklar sammenhæng mellem indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid og trivsel: Jo mere indflydelse, jo højere trivsel.
Det er da også et af tre temaer, forbundet vil bringe ind i OK-forhandlingerne. Og så vil der være fokus på bedre honorering af arbejde på særlige tidspunkter, hvor det skal diskuteres om det skal ske gennem frihed eller betaling – og om der evt. skal være frit valg? Desuden vil forbundet arbejde for bedre beskyttelse af frihedsperioder – fx når det handler om den omsiggribende tendens til, at man som medarbejder kan blive kontaktet telefonisk i sin fritid.
Men hvad er arbejdsgiverne ude på? Her skitserede Pernille Christoffersen det, som forbundet regner med, kommer på bordet fra kommunernes side:
Det handler om en harmonisering af arbejdstidsreglerne på døgn-området, så de bliver ens for socialpædagoger, SOSU’er og sundhedspersonalet. Det handler om at erstatte 37/3-tillægget (se boks) med i kroner og øre højere tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 06. Det handler om en omlæggelse af tillæg fra krone- til procenttillæg. Det handler om en forenkling af søgnehelligdagsreglerne. Og sidst, men ikke mindst handler det om længden af den daglige arbejdstid.
|
37/3-tillægget Reglen om 37/3-tilægget betyder, at man som ansat optjener tre timers afspadsering, for hver gang man har arbejdet 37 timer i tjenester, der er begyndt kl. 14 eller senere, og som varer til efter kl. 17. Det vil sige, at man fx ikke optjener afspadsering, hvis man møder kl. 13.30, og der er en række eksempler på, at der bliver spekuleret i dette, når arbejdstiderne tilrettelægges. På sundhedsområdet for SOSU’erne blev 37/3-tillægget tilbage i 2002 erstattet af løn i form af et tillæg, der optjenes for de arbejdstimer, der ligger mellem kl. 17 og 06. |
Ingen skal tabe på nye regler
– Vi kan da godt se fordelen fx ved ens regler, men vi vil selvfølgelig ikke være med til, at det kommer til at koste nogen noget. Og det samme gælder, når vi taler omlægning af tillæg. Det bliver en udfordring at få sikret, at ingen mister noget, sagde Pernille Christoffersen.
Når det handler om arbejdstid, udtrykte én i salen bekymring for, at fx Randers Kommune vil have indført lempeligere regler for ændring af de ansattes arbejdstid. Men forbundsnæstformanden mente ikke, at der er det helt store opgør på vej, og hun pegede på, at forsøgsordninger, som den Randers Kommune vil have (se Socialpædagogen, nr. 18/2014), kun kan gennemføres efter forhandlinger med parterne.
– Og vi oplever ikke, at KL er ved at ‘lave en lærer-model’ på os. Jeg ved godt, at der rundt omkring er nogle, der gerne nærmest vil af med arbejdstidsreglerne, men det er ikke det indtryk, vi får generelt. Og når KL vil diskutere arbejdstid, så spørger vi bare, hvorfor kommunerne ikke bruger de glimrende muligheder, der er for at lave lokale arbejdstidsaftaler – for de er der jo – og så bliver de helt tavse, sagde Pernille Christoffersen.
Og så blev der igen debatteret ved bordene og siet fra og kogt ind og skrevet krav på tavlen og stemt.
Størst opbakning var der til en forenkling af arbejdstidsreglerne – ‘uh, hvor ville det bare gøre mit liv meget lettere’, som en sukkede, da hun satte sin streg ved forslaget.
De to øvrige krav fra Kreds Nordsjælland blev en bedre honorering af arbejde på særlige tidspunkter og større indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid. Men der var også opbakning til bl.a. krav om kronetillæg fremfor procenttillæg og frihed fremfor kroner til seniorerne.
Også når det handler om kompetenceudvikling og effektivisering, kan det give god mening at sammentænke tingene, sagde Pernille Christoffersen. Hun trak en linje fra Produktivitetskommissionens tanker om innovation som grundlaget for bedre produktivitet, over Tillidsreformens ord om netop tillid og faglighed som grundlaget for udvikling og innovation til den opfindsomhed, der kan opdyrkes ude på de socialpædagogiske arbejdspladser, hvor der er grænser for, hvor meget mere, der kan skæres og hvor meget hurtigere, der kan løbes.
Innovation er vejen
– Vi tror, at innovation er vejen til bedre produktivitet på vores område, og det kræver, at medarbejderne bliver inddraget – at deres faglighed får plads og ikke bliver holdt i snævre rammer. Kun sådan kan vi få en innovationskultur ude på arbejdspladserne, og det er noget, vi skal arbejde på at få, sagde Pernille Christoffersen.
Hun pegede på, at parterne har en fælles interesse i kompetenceudvikling, og at forbundet vil arbejde for en yderligere udvikling af kompetencefonden på det kommunale område. Arbejdsgivernes pligt til at støtte kompetenceudviklingen skal fastholdes, og så skal der kigges på kriterierne for tilskud – skal de måske være bredere og blødere?
Og så skal der arbejdes for en kompetencefond også på det regionale område, hvor midlerne ellers bortfalder i 2015.
Efter sidste debatrunde ved bordene og afstemning var kravene fra Kreds Nordsjælland klar:
Størst – ja, overvældende – opbakning var der til et konkret krav om optjening af minimum tre måneders efteruddannelse efter fem års ansættelse. Dernæst fulgte kravet om en fastholdelse af kompetencefonden og en kompetencefond på både det regionale og kommunale område.
Og således nåede Kreds Nordsjælland frem til sine ni hovedkrav – de overgives nu til videre behandling på det kommende møde i forbundets hovedbestyrelse. Her udtages Socialpædagogernes krav til OK 2015 i oktober, hvorefter de udveksles med arbejdsgiversiden.
– Skal vi ikke vælge at tro på, at halvdelen af vores krav er med, når forhandlingerne begynder, spurgte en af deltagerne sidemanden i køen til den anretning, der blev serveret efter debatten.
– Tja, de er da i hvert fald gode, lød svaret.
Følg med i debat og nyheder på www.sl.dk/OK2015