Lykke, det føles som sommer!
Pædagoger arbejder for at skabe muligheder for livskvalitet for deres målgruppe, for hver enkelt bruger. Men er et godt liv det samme for alle? Og er det gode liv lig med lykke? Det er oplagt at spørge dem, det handler om, og det har Asta Jensen gjort i sit bachelorprojekt
Gennem en praktikperiode blev jeg optaget af den evigt aktuelle diskussion om lykke og det gode liv, især for mennesker med nedsatte funktionsevner. For at få mere viden om, hvordan denne individuelle følelse opleves, valgte jeg at afslutte studiet med et bachelorprojekt om lykke og livskvalitet.
I den forbindelse har jeg interviewet tre personer, der alle bor på det bosted for mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, hvor jeg var i praktik, bl.a. den 24-årige kvinde i interviewet nedenfor.
I en uformel samtale forud for interviewet gav kvinden udtryk for, at hun syntes, det var spændende og lidt højtideligt sådan at blive interviewet til en projektopgave.
Hun har i dagens anledning gjort ekstra meget ud af håret og makeuppen og virker glad og stolt over at blive set og hørt.
For at få hende til at beskrive hvad hun oplever som lykke, spurgte jeg hende om, hvordan lykke føles.
– Lykke, det føles som sommer, lyder hendes umiddelbare svar. For at få mere at vide, stiller jeg mit næste spørgsmål:
Hvornår oplever du følelsen af sommer?
Hun ser eftertænksom ud og svarer efter lidt tid:
– Det gør jeg, når jeg står op om morgenen og er glad. Og når jeg er sammen med mennesker, jeg kan lide, og som kan lide mig, og vi laver noget sjovt sammen. Det er for eksempel min kæreste, mine venner og min familie, formulerer den unge kvinde foran mig.
Hun fniser forlegent og smiler stort, da hun kommer med sit svar.
Lykke eller livskvalitet?
Efter at have arbejdet intenst med at undersøge begreberne ‘lykke’ og ‘livskvalitet’, kan jeg konkludere, at det ikke er det samme.
Lykke og følelsen af sommer opleves og finder sted i de ekstraordinære øjeblikke, der kontrasterer det almindelige. Dermed adskiller lykke sig fra livskvalitet.
Livskvalitet er en længerevarende grundtilstand, der præger det daglige og trygge hverdagsliv.
Lykke og det gode liv bygger på individets subjektive forestillinger og værdier. Den enkelte styrer og lever sit liv ud fra de værdier, han eller hun finder vigtigst. Menneskers livsværdier afhænger af og bestemmes ud fra de kulturelle og sociale kontekster, vi lever i. Det enkelte menneske bliver klar over egen værdi gennem anerkendelse og accept fra omverdenen.
Hvad er det gode liv?
Det gode liv er et personligt og subjektivt anliggende, da den enkeltes opfattelse af dette er baseret på et subjektivt fundament, som er farvet af det habituelle og kulturelle erfaringsgrundlag. Den individuelle, subjektive forståelse af verden bliver således fundamentet for det, individet betragter som et godt liv eller som livskvalitet.
‘Det normale liv’ har politisk og lovgivningsmæssigt været idealet for arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne siden 1950’erne.
Gennem træning og pædagogiske handleplaner var målet at sikre, at de udviklingshæmmede fik samme personlige og samfundsmæssige rettigheder og muligheder som andre med det formål at kunne leve et liv så nært det normale som muligt.
Målet var altså at normalisere de udviklingshæmmede ved at slå fast, at normalisering var den væsentligste værdi i livet og dermed det tilstræbelsesværdige ideal.
Det er vores opfattelse, at (vi) pædagoger stadig i dag handler, ubevidst og i den bedste mening, ud fra de værdier, vi forestiller os som værdifulde, eller som vi vurderer gavnlige for den udviklingshæmmede.
Vores pointe i forhold til dette er, at det altid bør være den enkelte bruger, der sætter dagsordenen i udformningen af eget liv. Det bør altså være brugeren, der er i centrum for at skabe rammerne for det gode liv, ikke politikerne eller os pædagoger.
Men hvordan arbejder vi så mere konkret med lykke og det gode liv?
Det gode liv i praksis
En indsigt i andres synspunkter og perspektiv på personlige og private emner er nyttig og nødvendig for at få viden om og indsigt i den enkelte brugers livsverden.
Det er vigtigt, at vi pædagoger kommer på banen med det, vi kan bidrage med. Når vi kender brugerens perspektiver og bevæggrunde, kan vi for alvor handle og hjælpe til at øge brugerens følelse af lykke og et godt liv. I denne sammenhæng er viden vigtig, ligesom det er relevant at videreformidle denne viden, så flere kan få inspiration og indsigt.
På baggrund af interviewet med den unge kvinde tolker jeg, at en grundstemning af glæde og gode, nære personlige relationer har betydning for netop hendes subjektive forståelse af lykke. Det, som hun dermed giver udtryk for, er hendes indre psykologiske forhold. Hendes subjektive og personlige opfattelse af lykke. Hun giver udtryk for, at det, der gør hende glad og lykkelig, er følelsen af at have et varmt, godt og trygt forhold til sine nærmeste. En grundstemning af glæde og en lykkefølelse ved at være sammen med kæreste, venner og familie.
Fokus på den enkelte
At lykke og det gode liv er et subjektivt anliggende, er en særdeles god og relevant pointe i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne.
Det kan måske synes som en væsentlig forringelse af livskvaliteten, at mange udviklingshæmmede ikke har samme fysiske forudsætninger som andre mennesker. Det er muligt, at det begrænser den udviklingshæmmede rent fysisk, men det er ikke ensbetydende med, at individet selv oplever sine forudsætninger som mangelfulde, men blot anderledes end de fleste andres.
De anderledes forudsætninger betyder altså ikke nødvendigvis en forringelse i oplevelsen af et godt liv, men bekræfter, at livskvalitet er subjektivt og at lykke og det gode liv ikke er det samme for alle personer.
Pædagoger bør derfor have fokus på de faktorer, der bidrager til udformningen af det gode liv for den enkelte bruger
Hvordan handler vi så?
Når vi kender til betingelserne for det gode liv, kan vi handle på det. For kvinden i interviewet ville det være aktuelt at sætte ind på det relationelle område. At støtte hende i at dyrke sine sociale relationer, da det åbenlyst er en vigtig faktor for hendes subjektive følelse af et godt liv. Det vil sige at hjælpe hende til at styrke og vedligeholde sine personlige relationer.
Et andet område, der i denne sammenhæng ville være relevant at arbejde med, er aktiviteter, der netop styrker relationer og samvær.
Aktiviteter, bestemt af interesse, giver selvtillid samtidig med, at hun i fællesskab med andre kan engagere sig og udnytte sine ressourcer og kompetencer, så netop den valgte aktivitet føles som meningsfuld og bidrager til det gode liv – og giver mulighed for øjebliksfølelser af lykke.
Som forslag hertil kunne pædagogisk idræt og friluftsliv nævnes som gode eksempler. Til dette handleforslag bør det dog fremhæves, at det, der bidrager til det gode liv for den ene bruger, ikke nødvendigvis gør sig gældende i en anden brugers perspektiv. Der er ingen almengyldig ‘løsning’ på, hvordan vi pædagoger kan bidrage til at skabe lykke og livskvalitet for de brugere, vi arbejder med.
Det kræver et stort individuelt stykke arbejde med den enkelte bruger, for at klarlægge dennes værdier og senere handleforslag dertil.
Det er helt essentielt og særdeles vigtigt, at pædagogen lytter til de parametre og værdier, der ligger til grund for den enkelte brugers lykke og livkvalitet. Det er nemt i bedste mening at komme til at blande sig som professionel og definere, hvad et godt liv er.
Det stiller krav til den professionelle om at engagere sig helhjertet i arbejdet med at skabe betingelser for lykke, livskvalitet og det gode liv for den enkelte bruger i praksis.
Det pædagogiske arbejde med lykke og livskvalitet kan dog være yderst dilemmafyldt i praksis, for der er ofte en hårfin balance mellem brugerens selvbestemmelse og pædagogens omsorgspligt.
Asta Jensen er nyuddannet pædagog fra VIA University College Pædagoguddannelsen Peter -Sabroe og Hanne Værum Sørensen er lektor og bachelorvejleder samme sted. Bachelorprojektet kan læses/downloades på Socialpædagogernes Vidensbank via www.kortlink.dk/epus