Bliver nødt til at tro på det
Et trafikuheld satte en stopper for Tobias Jensens pædagogkarriere. I dag er han på arbejdsmarkedsydelse og forsøger at kæmpe sig tilbage til arbejdsmarkedet
Da han var i slutningen af 30’erne, besluttede Tobias Jensen, at der skulle mere retning på hans karriere. Med to uafsluttede universitetsuddannelser og en del forskellig erhvervserfaring med i bagagen besluttede han sig for at søge ind på pædagogseminariet.
Interessen for det socialpædagogiske område fik han, da han arbejdede med udsatte, bl.a. hjemløse og psykisk syge, på et værested.
– På værestedet var min opgave at være borgernes forlængede arm. Det vil sige, at jeg skulle hjælpe dem med alt, fx indkøb, og lytte til dem, hvis de havde brug for at tale om deres liv.
Inden Tobias Jensen traf den endelige beslutning om, at han ville være socialpædagog, overvejede han også at søge ind på socialrådgiveruddannelsen. Men valgte alligevel at blive pædagog, da han udover det sociale engagement i andre mennesker også er et udendørsmenneske med mange friluftsinteresser. Han har bl.a. fungeret som naturvejleder.
– Jeg ville komme mere ud som socialpædagog og kunne bedre kombinerer mine to interesser, siger han.
Han blev optaget på pædagogseminariet, og hans mål var at få beskæftigelse inden for arbejdet med udsatte.
– Jeg tror, jeg trives godt personligt i arbejdet med den gruppe borgere.
Studiet voldte ham ikke de store problemer. Det var spændende, og han fik som regel topkarakterer til eksamen.
Den første praktik – som er den korte – valgte han bevidst skulle være inden for daginstitutionsområdet, fordi han gerne ville bruge den lange praktik på en socialpædagogisk arbejdsplads.
Anden praktik blev afviklet på et værksted for udviklingshæmmede.
– Det var på alle måder en hel fantastisk praktik. Jeg blev fagligt udfordret og fik lov til at vise ansvar. Det var dygtige medarbejdere, som stillede meget store krav til mig. Det kunne jeg rigtig godt lide.
Blev slået ud af kurs
En uge efter, at Tobias Jensen var færdig med sin anden praktik blev han kørt ned af en bil og fik knust venstre overarm. Han blev opereret og var sygemeldt et halvt år.
– Jeg glædede mig helt vildt til at starte igen på seminariet, og derfor valgte jeg at raskmelde mig, selvom det måske var lidt for tidligt. Jeg skulle nok have ventet, til der var gået et år.
Han døjede med store smerter.
– Meget gik galt, siger han.
Han gik et helt år på studiet med smerter og fik stærk smertestillende medicin. Han var meget fysisk begrænset, og det blev yderligere forstærket af, at han er venstrehåndet. Året efter ulykken blev han indstillet til en ny operation i håb om, at det ville blive bedre.
– Jeg overvejede at skifte til socialrådgiveruddannelsen, hvor der ikke var fysiske løft, men droppede det, fordi jeg i forvejen havde to uafsluttede uddannelser.
Hans tredje praktik blev afviklet i en børnehave. Men på trods af en ny operation havde han fortsat mange smerter og kunne ikke bruge sin venstre arm.
– Jeg havde meget at kæmpe med, siger Tobias Jensen.
I 2010 blev han i en alder af 41 år uddannet pædagog, og på eksamensbeviset er der stort set kun 12-taller.
De efterfølgende år var han sygemeldt i lange perioder bl.a. på grund af smerter i venstre arm og på grund af personlige forhold. I den periode var han skiftevis på sygedagpenge og på arbejdsløshedsunderstøttelse.
Det job, jeg drømte om
Tobias Jensen søger arbejde, hvor han ikke skal bruge sin venstre arm til at løfte og skubbe med. Den lægelige vurdering lyder på 15 pct. mén-nedsættelse på venstre arm.
Hans fysiske begrænsninger er ikke et problem inden for mange af de socialpædagogiske områder, fx i arbejdet med udsatte og i socialpsykiatrien.
I 2012 fik han som led i et jobrotationsprojekt tilbudt et års arbejde inden for socialpsykiatrien.
– Det var lige det job, jeg drømte om.
Han arbejdede som bostøtte for borgere, der bor alene.
– Jeg var rigtig glad for det. Men syntes samtidig ikke, at jeg var i stand til at give mig selv 100 pct. på grund af generne efter trafikulykken. Jeg ville ønske, jeg kunne det samme som før, jeg blev kørt ned.
Tobias Jensen kunne lide at have ansvar og arbejde i et udfordrende miljø. Lederen roste ham.
– Det giver både selvtillid og styrke at få lov til at hjælpe andre. Samtidig bliver jeg bekræftet i, at jeg kan klare arbejdet.
Tobias Jensen giver et eksempel med en borger, som han skulle hjælpe med at handle ind og træne i at gå længere og længere væk alene.
– Man vokser fagligt, når det lykkes. Det giver en utrolig styrke i en selv. Det kan ikke forklares, det skal prøves.
Klar til arbejdsmarkedet
Jobrotationsprojektet blev afløst af et vikariat i et køkken, hvor han skulle hjælpe udviklingshæmmede med at lave mad. Tobias Jensen måtte dog efter nogen tid opgive, da han fysisk ikke kunne klare arbejdet.
I den efterfølgende tid var han en del sygemeldt på grund af smerter. Desuden havde han fået så meget medicin, at det havde udviklet sig til en afhængighed, som han også skulle trappes ud af.
Men i august 2014 blev Tobias Jensen raskmeldt og har været det siden.
– Jeg kan sagtens klare en masse job 100 pct. inden for det socialpædagogiske område. Men jeg kan ikke tage job, hvor jeg kontinuerligt skal løfte, fx børn i børnehave.
Han har søgt mange forskellige job bl.a. inden for arbejdet med socialt udsatte og som hjemmevejleder. Han har været til to jobsamtaler, men er ikke kommet videre til en egentlig ansættelse.
Her i februar 2015 ophører hans arbejdsmarkedsydelse (ARMY) og han kommer på kontanthjælp, hvis ikke det inden lykkes ham at finde beskæftigelse.
Økonomisk er det ikke den store forskel at havne på kontanthjælp. Men kommer det til at betyde noget for hans faglige identitet, at han ikke længere kan modtage dagpenge fra Socialpædagogernes A-kasse?
– Så langt er jeg ikke kommet i mine tanker endnu, siger Tobias Jensen.
– Noget siger mig, at jeg nok skal få et arbejde igen. Samtidig ved jeg også godt, at den tid, der er gået, ikke gør det lettere. Men jeg bliver nødt til at blive ved med at tro på det. Hvis jeg opgiver det hele, så bliver det hårdt.
Tobias Jensen optræder under pseudonym.