Det er ikke den enkeltes problem
Normer, kulturen på arbejdspladsen og ledelsesstilen har stor indflydelse på, hvordan den enkelte medarbejder vælger at håndtere stress. Det viser ny dansk forskning
Vejrtrækningsøvelser, afspænding og bedre prioritering af arbejdsopgaverne. Sådan lyder løsningen ofte, når en medarbejder rammes af stress. Men stress er svært at håndtere for den enkelte, hvis ikke der også sættes ind omkring faktorer som ledelsesstilen, kulturen på arbejdspladsen, de sociale forhold og de fysiske rammer.
Det konkluderer psykolog, ph.d. Tanja Kirkegaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning i et nyt ph.d.-projekt. Hun har gennem et år fulgt to afdelinger i en større dansk virksomhed for at undersøge, hvordan sociale og kulturelle processer på arbejdspladsen påvirker vores måde at handle på i forhold til stress.
– Mit studie viser, at hvis medarbejderne føler sig stressede, kan følelsen at stress hurtigt vokse sig stor både hos den enkelte og i gruppen, hvis ikke ledelsen formår at lytte eller imødegå medarbejdernes frustrationer over arbejdsmiljøet eller arbejdspresset, siger Tanja Kirkegaard.
Hendes ph.d. bygger på studier i en medicinalvirksomhed, hvor hun undersøgte, hvordan to forskellige faggrupper i samme afdeling håndterede et stort arbejdspres over en periode på fem måneder. Det viste sig, at de to grupper håndterede stress helt forskelligt, selvom de var del af samme arbejdsplads, hvilket i høj grad hang sammen med den måde, de var organiseret på og kulturen i gruppen.
– I den af grupperne, hvor der var et tæt fagligt og socialt fællesskab og en tradition for at hjælpe hinanden, havde man en mere kollektiv tilgang til stress i forhold til den anden gruppe. Her var medarbejderne vant til at klare tingene selv og var mere tilbøjelige til at vælge at arbejde sig ud af tingene og løse problemer individuelt, fortæller Tanja Kirkegaard.
Hendes studie slår fast, at det uanset arbejdskulturen er afgørende, at ledelsen går aktivt ind i arbejdet med at håndtere stress.
– I den gruppe, hvor de reagerede med kollektive stressprocesser, fik de faktisk ikke rigtig løst udfordringerne med stress, fordi ledelsen aldrig anerkendte, at der var et problem. Så selvom de forsøgte at handle, endte de reelt med at føle sig endnu mere stressede, fordi de ikke blev lyttet til og ikke havde noget sted at gå hen med deres problemer, siger Tanja Kirkegaard.
Hun mener derfor, at det er afgørende, at ledelsen kommer medarbejderne i møde.
– Ledelsen skal afspejle, at de anerkender problemet og tager det alvorligt. Hvis medarbejderne føler, at de bliver hørt, og at der bliver handlet for at finde løsninger, er det med til at fremme processen med at håndtere stress, siger hun og peger på, hvor vigtigt det er at få afdækket de barrierer, der kan være i forbindelse med stresshåndtering på en arbejdsplads.
– Blandt visse ledere og i nogle faggrupper kan der være en opfattelse af, at travlhed er et vilkår, og at travlhed motiverer. Men hvis det er kulturen på arbejdspladsen, kan det være rigtig svært for den enkelte at sige fra. Derfor er man nødt til at få en åben dialog om, hvordan man taler om stress og travlhed, og hvordan man håndterer det, siger Tanja Kirkegaard.