Psykisk arbejdsskadede svigtes
Antallet af psykiske arbejdsskader stiger markant i disse år – men kun ganske få anerkendes. Det rammer de skadelidte medarbejdere hårdt, viser ny dansk forskning
Det er ikke den manglende økonomiske erstatning, der smerter mest. For de medarbejdere, der oplever at få afslag på en psykisk arbejdsskade i Arbejdsskadestyrelsen, handler det i langt højere grad om at få anerkendt, at det er deres arbejde, der gør dem syge. Det viser et nyt forskningsprojekt gennemført af forskere på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Projektet, som er omtalt i Ugebrevet A4, belyser, hvad der sker med syge medarbejdere, når de har anmeldt en erhvervssygdom.
85 pct. af de 433 syge medarbejdere, der indgår i undersøgelsen, svarer således, at det vigtigste for dem at opnå, ved at anmelde en psykisk arbejdsskade, er at få dokumenteret, at de er blevet syge af forhold i arbejdet. Halvdelen af dem svarer, at de ønsker at forebygge, at det sker for andre i fremtiden – mens knap en fjerdedel svarer, at det vigtigste for dem er at få økonomisk erstatning.
Men uanset hvilken form for anerkendelse, den skadelidte medarbejder håber på, så sker det yderst sjældent. For selvom antallet af psykiske arbejdsskader stiger markant i disse år fra godt 3.100 årlige anmeldelser i 2010 til næsten 5.500 i 2014, så bliver mere end 95 pct. af anmeldelserne afvist i Arbejdsskadestyrelsen – de fleste af dem fordi, der ikke kan påvises en sammenhæng mellem psykisk sygdom og påvirkning fra arbejdet.
Savner opfølgning
Ifølge projektleder og ph.d.-studerende Yun Ladegaard, som er en af forskerne bag undersøgelsen, er der tale om medarbejdere, der er så syge, at de frygter aldrig at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Mange af dem har været udsat for trusler og vold – og deres arbejdspladser er alvorligt belastede som følge af arbejdspres, forandringer og effektiviseringer.
– De syge medarbejdere havde en forventning om, at der på baggrund af deres anmeldelse kom et tilsyn fra Arbejdstilsynet på deres arbejdsplads, og at det blev fulgt op af påbud om ændringer i arbejdsmiljøet. Men færre end hver tiende var bekendt med, at Arbejdstilsynet havde været på besøg efterfølgende, og af dem vurderede hver tredje besøget som negativt eller neutralt. De oplevede, at tilsynet kun snakkede med meget få medarbejdere og slet ikke dem, der var udsat for massive belastninger, siger Yun Ladegaard til A4.
Hun mener, at der bruges for meget tid på at finde ud af, om de skadelidte medarbejderes sygdom kunne skyldes noget andet end arbejdet, og at der er for meget fokus på den syge medarbejder som problemet i stedet for på arbejdsmiljøet.
– Næsten hver femte fortæller, at forløbet med arbejdsskadeanmeldelsen har forhindret eller forsinket, at de kunne vende tilbage til arbejde, siger Yun Ladegaard.