Krav om bedre sikkerhed efter drab
På fire år er fem ansatte blevet dræbt på psykiatriske botilbud. På Blåkærgård, hvor en socialpædagog blev dræbt i 2012, har det fået konsekvenser for sikkerheden. Det bør det også få nationalt, mener Socialpædagogernes formand
Tre gange i døgnet skal de ansatte på botilbuddene Blåkærgård og Tangkær foretage en risikovurdering af hver enkelt beboer: Opfører personen sig, som han eller hun plejer, når det fx gælder forvirring, verbale trusler eller støjende adfærd?
Hvis der er afvigelser, kan det få meget håndfaste konsekvenser. Fx kan bestemte typer af adfærdsændringer medføre, at de ansatte skal ringe til det psykiatriske hospital med henblik på indlæggelse – og når retningslinjen for en bestemt beboer tilsiger, at der skal ringes til hospitalet, ja, så skal der ringes. Det er ikke noget, den enkelte ansatte selv beslutter i situationen.
– Vi vil gerne komme ud over det, der i gamle dage blev omtalt som ‘fingerspidsfornemmelser’ eller ‘min mavefornemmelse siger mig’, og erstatte det med faglighed, siger Janne Martinussen, der er faglig områdeleder på Blåkærgård og Tangkær.
Tragisk hændelse
Botilbuddet Blåkærgård i Viborg blev i 2012 landskendt på en tragisk baggrund, idet en af beboerne knivdræbte en socialpædagog, der som led i sit arbejde var kørt en tur med beboeren. Siden har fire andre ansatte – en socialrådgiver, en læge og to sosuassistenter – mistet livet under tilsvarende omstændigheder andre steder i landet. Senest langfredag, hvor en beboer på botilbuddet Lindegården i Roskilde dræbte en sosuassistent.
– Det er klart, at på det medmenneskelige plan, har det stor betydning for os, når vi hører om en sag som den fra Roskilde. Hos os ved vi, hvordan det er at miste en kollega – og den nye sag vækker mindelser om det, der skete i 2012, og får os også naturligt til at spørge: Gør vi det godt nok nu? Er der mere, vi kan gøre for sikkerheden, spørger Janne Martinussen.
Efter drabet langfredag er det fra flere sider blevet kritiseret, at der ikke bliver gjort mere for at højne sikkerheden for de ansatte på landets psykiatriske botilbud – men lokalt på Socialpsykiatri Voksne i Region Midtjylland er sikkerheden rent faktisk blevet forbedret siden drabet i 2012.
Krav om systematik
– Vi har altid foretaget risikovurderinger – men efter drabet i 2012 har regionspolitikerne stillet krav om, at det skal være systematiske risikovurderinger. Og vi arbejder så med en videreudvikling af systemet Brøset Violence Checklist, der oprindeligt er udviklet i Norge – og det fungerer rigtig godt for os, siger Lars Bording, der er leder af Kvalitet og udvikling på Blåkærgård og Tangkær.
Kort fortalt er Brøset Violence Checklist et risikovurderingsredskab, der forudsiger risikoen for vold inden for kort tid. Blåkærgård har været med til at udvikle en elektronisk udgave, der i dag anvendes på PC’en og efter planerne også snart kan bruges som app på mobiltelefonen.
Udgangspunktet er en beskrivelse af beboerens normale adfærd – en beskrivelse, der justeres mindst hver tredje måned – og tre gange om dagen skal to ansatte så sammen vurdere, om adfærden er anderledes end normalt.
– For nogle kan det fx være normal adfærd at råbe, og så har vi på forhånd taget forholdsregler for det – og så er det ikke et akut faresignal, hvis de råber. Andre er normalt stille, og så kan det fx være et faresignal, hvis de pludselig begynder at råbe, siger Lars Bording.
Handleplan
Sammen med beboerne har de ansatte udarbejdet en handleplan for, hvad der skal ske, når en beboer ændrer adfærd.
– I handleplanen kan der fx stå, at en beboer har godt af at komme ned i sin egen lejlighed og høre musik, hvis han får en støjende adfærd – men det kan også være sikkerhedskrav, såsom at man ikke må være alene med beboeren, siger Lars Bording.
Helt konkret foregår risikovurderingen således, at de to ansatte systematisk angiver et tal ud for seks parametre, nemlig forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler og angreb på ting eller genstande. Hvis personen er, som han plejer, skriver de 0. Hvis adfærden er anderledes, markeres det med et 1-tal. Bagefter giver det elektroniske system besked om, hvilke konsekvenser adfærdsændringen skal have ud fra nogle definerede retningslinjer.
|
Sådan vil Socialpædagogerne højne sikkerheden Socialpædagogerne har ti konkrete forslag til en national handlingsplan for voldsforebyggelse og voldsbekæmpelse på socialpædagogiske arbejdspladser:
|
Samarbejde med psykiatere
Blåkærgård arbejder tæt sammen med de psykiatriske afdelinger på Viborg Sygehus, og der bliver bl.a. lavet såkaldte koordinationsplaner i samarbejde med psykiateren – og her kan risikovurderingerne indgå, så det fx er angivet, at en bestemt adfærdsændring bør medføre en indlæggelse.
– Koorinationsplanen står så også i personens journal, så når vi ringer og beder om en indlæggelse på baggrund af Brøset Violence Checklist, har vi stort set aldrig problemer med at få det efterkommet, siger Janne Martinussen.
I det hele taget understreger hun, at det er uhyre vigtigt med et tæt samarbejde – og Blåkærgård og Tangkær holder fx også videokonferencer med læger fra de psykiatriske afdelinger, hvor de kan få sparring.
Hos Socialpædagogerne er formand Benny Andersen meget positiv overfor det arbejde, der nu udføres på Blåkærgård og Tangkær.
– Præcis arbejdet med systematiske risikovurderinger er noget af det, vi gerne ser udbredt i hele landet – og det er et af vores forslag til en national handlingsplan for at højne sikkerheden. For vi mener, at det her er et fælles anliggende som sundhedsministeren og socialministeren bør sætte sig i spidsen for. Det må ikke være et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte arbejdsplads gør det godt eller dårligt – der skal være fælles krav, siger han.
Mere supervision
Ud over forslaget om udbredelse af systematiske risikovurderinger anbefaler Socialpædagogerne bl.a., at Socialtilsynet får fokus på arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed, at der indføres økonomiske incitamenter til forebyggelse, og at der bliver øget supervision og efteruddannelse for ansatte med særlig voldsrisiko.
– Vi har allerede været i dialog med flere ministre og folketingspolitikere, men processen er nok blevet lidt forsinket af regeringsskiftet. Og nu er der i hvert fald ikke tid til mere snak. Nu må det være tid til handling, siger Benny Andersen.
Den 9. maj skal Socialpædagogerne sammen med en række andre faglige organisationer til møde med såvel socialministeren som sundhedsministeren – og her vil Benny Andersen fremlægge Socialpædagogernes forslag til en national handleplan.
– Der er ikke et quickfix. Vi er nødt til at sætte ind på mange måder, siger han.
Det synspunkt deles på Blåkærgård, hvor Lars Bording og Janne Martinussen understreger, at risikovurderingerne kun er et af mange tiltag, der bl.a. også omfatter løbende efteruddannelse.
|
Diskuter på facebook: Hvordan kan sikkerheden højnes? Hvilke konsekvenser mener du, der bør drages af de tragiske drab på ansatte i socialpsykiatrien? Hvad skal der til for at højne sikkerheden? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |