icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Vold

Det skal være lettere at tvangsindlægge

Lisa Rasmussen arbejder bl.a. med psykisk syge unge. Hun mener først og fremmest, at sikkerheden skal højnes med bedre normeringer – og lettere adgang til tvangsindlæggelser

  • Af Maria Rørbæk
  • 09-2016 /

– Jeg arbejder i feltet og bifalder alle tiltag for at forebygge flere overfald på personalet. Desværre tror jeg ikke, at Socialpædagogernes tiltag vil betyde det store, så længe de psykiatriske afdelinger fortsætter med at udskrive psykisk syge, uden at de er færdigbehandlede – og læger ikke vil indlægge, før skaden er sket.

Sådan skrev 42-årige Lisa Rasmussen på facebook som kommentar til Socialpædagogernes 10-punkts-plan (se artiklen ‘Ti veje fra snak til handling’ på side 4).

Det viser sig, at hun arbejder på det private opholdssted Startskuddet i Vordingborg, hvor der bl.a. kommer psykisk syge unge – og hun har også tidligere arbejdet med psykisk syge på andre arbejdspladser.

– For mig var det meget uhyggeligt at læse om drabet på Lindegården, for der var flere ting, jeg kunne genkende: Inden drabet havde personalet været klar over, at de havde med en meget psykisk syg og potentielt voldelig mand at gøre, og de havde forgæves forsøgt at få ham indlagt. I løbet af mit arbejdsliv har jeg oplevet noget tilsvarende: Ikke bare en gang, men mange gange. Jeg kender frustrationen ved at ringe til politi og vagtlæge uden at få noget ud af det. I mine øjne er det alt for svært at få tvangsindlagt mennesker, der er potentielt farlige.

Behov for særlige tilbud

Som et konkret, anonymiseret eksempel nævner Lisa Rasmussen en ung mand, ‘Piet’, der blev rasende, fordi han ikke kunne få de penge, han ville.

– Han truede med at ville smadre det hele og kom helt op i ansigtet på mig og min kollega. Vi vidste, at han allerede havde været involveret i flere voldssager, så det var ikke bare tomme trusler. Men da vi ringede til politiet og vagtlægen, gik der for det første lang tid før, de kom – og for det andet sagde de, at de ikke kunne gøre noget. Han var ikke dårlig nok.

Vagtlægen gav Piet noget beroligende medicin, og så faldt han til ro – men Lisa Rasmussen følte sig ikke sikker på, at situationen ikke ville eskalere igen.

– Jeg er som udgangspunkt meget imod magtanvendelser, men når vi taler om meget psykisk syge mennesker, der fx er helt væk i en psykose eller stoffer, så mener jeg, at tvangsindlæggelser i højere grad er nødvendige. Jeg mener simpelthen, at der er en gruppe af mennesker, som er så farlige, at de skal væk fra gaden – der skal udvikles nogle særlige tilbud til dem. Og nogle tilbud, hvor normeringen er så god, at man kan være to medarbejdere sammen om opgaver, som man ellers ville være en til.

Lisa Rasmussen kan derimod godt blive vred, når hun læser, at løsningen er bedre kvalifikationer til socialpædagoger og andre.

– Jeg har fx selv fået masser af uddannelse i konflikthåndtering, men det er ikke noget, jeg kan bruge i en situation, hvor en person er helt oppe i det røde felt og væk i en psykose. I den situation skal der noget andet til.

Bud fra medlemmerne


Spørgsmålet om, hvad der skal til for at øge sikkerheden for ansatte i fx socialpsykiatrien, er tilsyneladende noget, der ligger rigtig mange af Socialpædagogernes medlemmer meget på sinde. I hvert fald har der været mange kommentarer, når emnet er blevet berørt på forbundets facebookside.

Vi har kontaktet to af de medlemmer, der har debatteret på facebook. Hvad bekymrer dem? Og hvad mener de, der skal gøres?



Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø