icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
TL_aalborgaktiv1B.jpg
Beskæftigelse

Der er brug for et bindeled

Kun hver anden borger med handicap er i beskæftigelse, og tallet har stået stille de seneste ti år. Nu foreslår Socialpædagogerne et satspulje-projekt, som skal skabe et ambassadørkorps, der kan sikre det rigtige jobmatch

Det går forrygende med beskæftigelsen, ledigheden er i bund, og vi har højkonjunktur i Danmark. Sådan lyder det for tiden til glæde for de fleste. Men jobfesten gælder ikke alle. For mens beskæftigelsen buldrer afsted generelt, står udviklingen i stampe, når det gælder mennesker med handicap:

Kun lidt over halvdelen af personer med handicap er i beskæftigelse (56 pct.), og sådan har det været gennem de seneste ti år. Det viser tal fra Institut for Menneskerettigheders barometer, www.handicapbarometer.dk

Dykker man ned i tallene, fremgår det desuden, at de 56 pct. er et gennemsnitstal, som dækker over store forskelle inden for den meget brede betegnelse ‘mennesker med handicap’. Jo mere omfattende handicappet er, jo færre er i beskæftigelse. Og særligt for den gruppe, som ligger inden for det socialpædagogiske område, er beskæftigelse mere undtagelsen end reglen: Under en fjerdedel af gruppen er i beskæftigelse.

Vi tror på, at der skal nogle ambassadører til, som har kendskabet til borgere med særlige behov, og som kan være brobyggere til et passende beskæftigelsestilbud for den enkelte

Marie Sonne, næstformand, Socialpædagogerne

Det rette match

Men det skal der laves om, mener Socialpædagogerne, der nu foreslår et projekt, ‘Jobmatch handicap’, som skal have fokus på at skabe gode jobmatch mellem borgere med funktionsnedsættelser og virksomheder.

Projektet, der i første omgang er tænkt finansieret via satspuljen, skal udgå fra en tværgående enhed i kommunen – et koordinerende led mellem borgeren, kommune, frivillige organisationer og øvrige samarbejdspartnere. Borgeren skal ikke visiteres, men henvende sig frivilligt, og jobmatch­et skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.

Tanken er at også, at enheden løbende bevarer kontakten med de steder, borgerene er blevet ansat, så indsatsen evalueres og understøttes, og den nødvendige forankring hos virksomhederne sikres, fortæller Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne.

– Vi tror på, at der skal nogle ambassadører til, som har kendskabet til borgere med særlige behov, og som kan være brobyggere til et passende beskæftigelsestilbud for den enkelte, siger hun. 

Identitet og livskvalitet

Baggrunden for Socialpædagogernes forslag er som nævnt en trist mangel på udvikling i beskæftigelsen for danskere med handicap.

Mens udviklingen for borgere med et mindre eller et større fysisk handicap viser svage tegn på fremgang, er det det siden gået en smule i den gale retning for personer med større psykisk handicap, viser tallene fra Institut for Menneskerettigheder (se figur).

Det er altså ikke engang hver fjerde borger med et større psykisk handicap, der er i beskæftigelse.

Men det duer ikke, påpeger Marie Sonne, for det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for tilværelsen – uanset hvem man er:

– Der er meget identitet og livskvalitet forbundet med at være en del af arbejdsmarkedet. Det handler om at have et meningsfuldt liv og føle sig inkluderet, siger hun.

Socialpædagogerne vil derfor med ‘Jobmatch handicap’ gå nye veje, når det gælder om at få mennesker med omfattende funktionsnedsættelser i beskæftigelse ved at sørge for at skabe faste bindeled mellem borgerne og virksomhederne.

At det kan give god mening at etablere et sådant korps af ambassadører, der kan være bindeled, viser bl.a. erfaringer fra LEV’s projekt KLAPjob, som har fået 2.700 mennesker på førtidspension ud i beskæftigelse. I samarbejde med en række større virksomheder og enkelte kommuner formidler KLAPjob-konsulenterne støttet beskæftigelse på normale arbejdspladsvilkår til mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder.

For de mest udsatte skal der en håndholdt indsats til. Et offentligt system, der skal hjælpe med at koble mennesker med handicap til konkrete job

Finn Amby, ph.d. og forsker, Forskningscenter for Handicap

Formaliseret partnerskab

Også ph.d. og forsker i beskæftigelse for mennesker med handicap, Finn Amby, der er tilknyttet det nye Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, taler for at skabe funktioner, der udgør et bindeled mellem borger og virksomhed. Centrets fokus i de kommende år er primært på bevægelseshandicappede, men når det gælder personer med mere omfattende handicap, peger Finn Amby på et særligt behov:

– For de mest udsatte skal der en håndholdt indsats til. Et offentligt system, der skal hjælpe med at koble mennesker med handicap til konkrete job. Det kræver en funktion, som både har viden om funktionsnedsættelser og kontakt til virksomheder, siger han.

Han mener, at det er utydeligt, hvem der har den rolle i dag, og at det ikke er klart nok beskrevet, at det offentlige system er forpligtet til at gøre en særlig indsats over handicappede.

Og mens jobcentrene har forpligtelsen, har de til gengæld ikke ekspertisen i alle funktionsnedsættelser. Det kalder på et bindeled.

– Der bør være nogle partnere, som jobcentrene kan trække på i et formaliseret samarbejde med institutioner eller organisationer inden for handicapområdet. Vi ved for lidt om det i dag. Vi kan bare se, at der ikke er meget systematisk arbejde med det, siger Finn Amby.

I en tid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er høj, og vi har højkonjunktur, bør det kunne lade sig gøre at inkludere flere på arbejdsmarkedet

Finn Amby, ph.d. og forsker, Forskningscenter for Handicap

Det er nu, vi skal inkludere

Ifølge Finn Amby skal der tænkes i helhedsforståelse og arbejdes med flere forhold på én gang, hvis det skal lykkes at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse. Bl.a. skal der en indsats til for at klæde de handicappede på til arbejdsmarkedet og det kræver en hjælp, som de offentlige systemer hidtil ikke har været gode nok til at understøtte.

– I beskæftigelsesuniverset går man ud fra, at det er den ledige selv, der skal gøre sig klar. Men nogle har brug for nogen, der kan hjælpe med at gøre dem klar og finde de nicher, det kan være relevant at få dem ind på. Her skal beskæftigelsessystemet gå ind og spille en rolle, siger Finn Amby.

I øjeblikket har sagen medvind. Fra politisk hold kan man godt se potentialet i at få flere handicappede i beskæftigelse. Regeringen har for nylig lanceret kampagnen ‘Vilje til job’, som skal tilskynde virksomheder til at tænke i nye baner og være mere rummelige i forhold til de grupper, de ansætter. Et politisk udspil fra beskæftigelsesministeren og socialministeren er også på vej.

– I en tid, hvor efterspørgslen på arbejdskraft er høj, og vi har højkonjunktur, bør det kunne lade sig gøre at inkludere flere på arbejdsmarkedet, siger Finn Amby.

Hvis man vil inklusion, så nytter det ikke noget, at man samtidig spænder ben lovgivningsmæssigt eller straffer folk økonomisk, hvis de har en form for job

Marie Sonne, næstformand, Socialpædagogerne

Fjern hindringerne i loven

Det glæder Marie Sonne, at der er fokus på emnet. Men hun peger samtidig på, at gruppen af mennesker med meget svære funktionsnedsættelser har nogle ganske særlige behov:

– Vi må ikke glemme, at vi også har mennesker, som aldrig kommer til at kunne indgå på det ordinære arbejdsmarked og være en økonomisk gevinst for samfundet, så at sige. Og det er heller ikke pointen. De har stadigvæk ligeså meget brug for have et meningsfuldt liv og føle sig inkluderet, som alle andre mennesker, siger Marie Sonne.

For de mest udsatte mennesker med handicap er der – sådan som det er nu – alvorlige hindringer i lovgivningen, hvor reglerne så at sige bider sig selv i halen: For at få tilkendt førtidspension skal man dokumentere, at man slet ingen arbejdsevne har. Og har man slet ingen arbejdsevne, er det så godt som umuligt at få tilkendt et job.

Marie Sonne opfordrer til, at man kigger på en revision af loven med henblik på at finde en løsning for de mennesker, som permanent har en meget lille arbejdsevne:

– Hvis man vil inklusion, så nyttet det ikke noget, at man samtidig spænder ben lovgivningsmæssigt eller straffer folk økonomisk, hvis de har en form for job.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis