icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Pia-Callesen005-1128x600.jpg
Portræt

Kunsten at ignorere den lyserøde elefant

Angst og depression skyldes, at vi grubler og bekymrer os for meget. Det hævder psykolog Pia Callesen. Men den gode nyhed er, at de fleste af os godt kan blive fri for lidelserne, hvis vi lærer at lade vores tanker være. Metoden hedder metakognitiv terapi

Mit professionelle liv tog en drejning, da jeg stiftede bekendtskab med metakognitiv terapi’.

Ordene kommer fra psykolog, dr. ph.d. og specialist i psykoterapi Pia Callesen, som tidligere har specialiseret sig i kognitiv adfærdsterapi og behandlet mange patienter ud fra den metode.

Men da hun blev introduceret til en ny psykologisk behandlingsmetode, metakognitiv terapi, mødte hun en radikal anderledes tilgang til angstlidelser.

En tilgang, der vendte op og ned på det, hun hidtil havde troet på – og som viste fremragende resultater.

– Jeg vil i al stilfærdighed kalde metoden en revolution indenfor angstbehandling, siger Pia Callesen og uddyber:

– Metakognitiv terapi er en ny forståelse af årsagen til og løsningen på psykisk mistrivsel. Vi har længe gået og troet, at vi skulle bearbejde fortiden eller gøre vores skræmmende tanker mere realistiske. Men i metakognitiv terapi handler det om at gøre mindre med vores tanker og følelser, så de kan få fred til at regulere sig selv.

Destruktive grublerier
Metakognitiv terapi går altså ud på at gøre det stik modsatte af at beskæftige sig med sine tanker og følelser – nemlig at lade dem være. I stedet består terapien i at lære at lade tanker og følelser komme og gå. Man skal med andre ord lære at gruble mindre.

Terapien bygger på et nyt tankesæt, som gør op med den traditionelle forestilling om, hvad der forårsager lidelser som angst og depression: At det ikke er traumatiserende oplevelser eller skræmmende/negative tanker, der i sig selv fører til angst – men derimod overdreven beskæftigelse med tankerne og følelserne

– Man bekymrer sig altså ikke, fordi man har angst. Man udvikler angst, fordi man bekymrer sig for meget og føler, at man har mistet kontrollen, siger Pia Callesen, som selv kalder det gruble-problemer. Altså det med, at man grubler og igen og igen vender tilbage til de negative tanker og følelser.

– Langt de fleste depressioner kan forklares med et gruble-problem. I få tilfælde er der tale om en biologisk-kemisk ubalance i hjernen, men resten er grublerier. Omgivelserne kan udløse det, men det er altid gruble-problemet, der gør, at man går fra livskrise til depression.

Evidens: Evidens Behandling med metakognitiv terapi er så effektiv, at den engelske sundhedsstyrelse anbefaler metoden mod generaliseret angst.
Evidens: Evidens Behandling med metakognitiv terapi er så effektiv, at den engelske sundhedsstyrelse anbefaler metoden mod generaliseret angst.

CV for Pia Callesen

  • Uddannet psykolog, dr. ph.d. og specialist i psykoterapi.
  • Er klinikchef og indehaver af den metakognitive klinik CEKTOS.
  • Har udgivet bøgerne ’Lev mere – tænk mindre’ i 2017 og ’Grib livet – Slip angsten’ i 2019 på Politikens forlag.
  • Holder oplæg, når Socialpædagogernes faglige selskab om mennesker med sindslidelser holder konference den 21. oktober i Kolding.
Sorter dine tanker: Se dine tanker som sushi på et løbende sushibånd. Du kan tage dem – eller lade dem være. Du vælger selv, om du vil gribe tankerne eller lade dem passere.
Sorter dine tanker: Se dine tanker som sushi på et løbende sushibånd. Du kan tage dem – eller lade dem være. Du vælger selv, om du vil gribe tankerne eller lade dem passere.

Sindet er selvregulerende
En grundantagelse i den metakognitive teori er, at sindet som udgangspunkt er sundt og kan hele sig selv præcis som resten af vores krop, hvis bare det får lov at hele i fred.

– Det er ligesom et sår. Hvis vi lader det være, heler det af sig selv. Piller vi derimod i det, bliver det værre, Pia Callesen.

Fokus på de negative tanker og følelser er så at sige mentalt sårpilleri. Og ja – det kan lyde nærmest provokerende forenklet. Ikke mindst for de mennesker, der pines af tvangstanker og angst, som de for alt i verden ønsker at blive fri for.

Pia Callesen understreger da også, at det hverken er nemt og bestemt heller ikke den angstplagedes egen skyld.

– For en person med angst findes ordet ’bare’ ikke. Man kan ikke tale om, at man ’bare skal tage sig sammen’ og krænge angsten af sig. Når man er angst, overvældes man af ubehag i krop og sind og kan ikke bare indstille kampen mod tankerne, forklarer Pia Callesen.

Tag kontrol over tankerne
Det kræver øvelse at slippe tankerne og lade dem være, fortæller Pia Callesen, som bruger den lyserøde elefant som eksempel: Forbyd folk at tænke på en lyserød elefant – og straks dukker billedet af netop en lyserød elefant op på nethinden – og det føles helt umuligt at lade være med at tænke på det billede.

Præcis som med den lyserøde elefant kan vi heller ikke bestemme, hvilke tanker vi får. Men, lyder pointen, vi kan vælge, hvad vi gør ved tankerne. Og vi kan vælge at ignorere den lyserøde elefant.

– Det er ligesom et myggestik. Det vil stadig kunne mærkes, men man kan vælge, om man klør på myggestikket. Man kan vælge, om man gør noget ved tankerne: Kæmper med dem, skubber dem væk eller bare lader dem eksistere, siger Pia Callesen.

Bliv herre i eget hus
Hun tilføjer, at man gennem forskellige opmærksomheds- og bevidsthedsøvelser kan styrke troen på, at man kan gøre noget andet end det, man umiddelbart tyr til, når tankerne larmer. Tankerne forsvinder ikke – men man vinder kontrollen over, hvad man gør ved dem.

En øvelse er fx at indføre grubletid – et afmålt tidsrum på dagen på fx en halv time, hvor man må gruble og bekymre sig alt det, man vil. Til gengæld udskydes tanker og bekymringer resten af døgnet til dette tidsrum.

– Terapien er mere en omstrukturering, end det er redskaber. Man opdager skridt for skridt, at man har kontrol over sine tankeprocesser – øver sig i at mærke forskellen mellem at være aktiv og passiv i forhold til sine tanker og opdager, at man kan styre det. Ved at øve sig får man erfaringer med, at det kan man faktisk godt. Efterhånden bliver man så at sige herre i eget hus, siger Pia Callesen.

Brugte metoden på sig selv
Pia Callesen har også personligt gjort sig erfaringer med metakognitiv terapi. Det skete efter, at hun og hendes mand fik den ulykkelige besked af lægerne, at deres spæde søn var født med en sjælden genfejl, som forårsagede epilepsianfald. Anfaldene ville skade hans hjerne, hvis man ikke fik dem under kontrol.

– Jeg var rystet, dybt ulykkelig, og tankerne kørte rundt i mit hoved: Hvad ville der ske med Louie? Hvordan skulle min mand og jeg klare fremtiden, hvis Louie blev svært hjerneskadet?, fortæller hun.

Det var i den situation, hun kunne trække på sin nye viden om metakognitiv terapi.

– Metoden hjalp mig til at begrænse mine spekulationer. Det kræver bevidsthed, tålmodighed og vilje at lære at slippe tankerne og flytte sit
fokus ud i livet, og det var slet ikke så nemt. Men jeg oplevede på egen krop, hvor kraftfuld metakognitiv terapi er. I dag tror jeg, at jeg ville kunne undgå grublerier uanset hvad, jeg bliver udsat for, fortæller Pia Callesen og tilføjer, at familien i dag er kommet godt igennem forløbet.

De seneste seks år har Pia Callesen behandlet sine klienter med metakognitiv terapi med stor effekt. De succesfulde erfaringer fra hendes egen forskning underbygges af studier, som viser, at metakognitiv terapi har markant bedre effekt end andre terapiformer.

Bl.a. har den britiske psykologiprofessor Adrian Wells, ophavsmanden til metakognitiv terapi, gennem en årrække forsket i, hvad der er årsagen til, at nogle mennesker udvikler angst.

– Der ligger grundforskning bag den her metode, hvor Adrian Wells er gået videnskabeligt til værks. Han startede med at undersøge årsagen til angst og depression. Derefter har han udviklet metoden.
Det er den rigtige rækkefølge at gøre det i, siger Pia Callesen.

Psykologer skal være omstillingsparate
Skiftet fra den kognitive adfærdsterapi, som hun har behandlet klienter med i årevis, til den metakognitive metode, har ikke været helt nemt for Pia Callesen. Men hun blev overbevist af de evidensbaserede resultater, som forskningen kunne fremsætte.

– Man skal omstille sig i forståelsen af problemet, og det har været en svær proces. Men vi skal give vores klienter den behandling, der er bedst. Det betyder også, at vi som psykologer må forholde os til udviklingen på området og tage metoder, der har dokumenteret effekt, til os, opfordrer Pia Callesen.

Hun mener, at også mennesker med alvorlige angstlidelser kan få gavn af metakognitiv terapi. Inklusive de tunge diagnoser som skizofreni, stemmehøring, paranoia, psykotiske overbevisninger mv.

– Vi har været ude i kommuner og lavet gruppeforløb på ikke-motiverede borgere. Her er effekten stadig højere end med traditionel terapi, siger hun.

Udover en højere effekt er fordelene ved metakognitiv terapi ifølge Pia Callesen bl.a. at det er en væsentlig mere skånsom metode for klienten, og at man kan lave gruppeterapi også på tværs af lidelser, for terapien er i bund og grund den samme uanset, om
du lider af angst, PTSD, depression eller OCD.

Tankemylder: Vi kan ikke slukke for vores hjerner. Men vi kan lære at lade være med at bruge kræfter på de ting, der bliver sagt, siger Pia Callesen.
Tankemylder: Vi kan ikke slukke for vores hjerner. Men vi kan lære at lade være med at bruge kræfter på de ting, der bliver sagt, siger Pia Callesen.
Indfør grubletid: Afsæt et dagligt tidsrum, hvor du kan bekymre dig og gruble løs. Det kan fx være mellem kl. 17 og 17:30. Udsæt grublerierne til dette tidsrum.
Indfør grubletid: Afsæt et dagligt tidsrum, hvor du kan bekymre dig og gruble løs. Det kan fx være mellem kl. 17 og 17:30. Udsæt grublerierne til dette tidsrum.

Uhensigtsmæssige metakognitive overbevisninger

  1. Jeg har ingen selvkontrol. Jeg tror ikke, jeg kan styre mine bekymringer, bekymringerne styrer mig.
  2. Jeg frygter tanker og følelser. Jeg tror, at mine bekymringer, mine stærke følelser og mine tanker er livsfarlige – derfor frygter jeg dem.
  3. Jeg mener, det nytter at bekymre mig, at analysere og mærke efter. Jeg tror, det nytter og giver kontrol, når jeg mærker efter, tjekker, bekymrer mig, mærker efter, planlægger mv. – at min tanke­bearbejdning gør mig gavn.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Psykiatriområdet, Teori og metode