Vi er to skridt foran krisen

• Email
• Print

– Jeg bliver så stolt af, at det hele bare klapper.

Sådan siger socialpædagog Lene Andersen, der er FTR i Herning Kommunes Handicap og Psykiatri, hvor hun bl.a. repræsenterer medlemmer på plejecentre, bosteder for mennesker med autisme og psykiatriske botilbud.

For ikke længe efter, at coronavirus krydsede de danske grænser og ændrede den hverdag, vi kender, havde medarbejdere og ledelse sat mange nye tiltag i søen.

Hos bofællesskaberne for voksne med diagnoser inden for autismespektret står der nu ringbind på hylderne med en fane til hver beboer: Her er der klare metodeplaner og dagsprogrammer til hver af beboerne. Desuden er der kontaktoplysninger til beboerens pårørende og beskrivelser af den pædagogiske tilgang og opgave, hvis beboeren skulle få coronavirus. Og der ligger presenninger klar til at blive rullet ned, hvis dele af en boenhed skal afskærmes af hensyn til smitterisiko.

Tæt samarbejde i TRIO
Handicap og Psykiatri har også oprettet en jobbank, hvor 600 personaler står klar til at rykke ind på afdelingerne, hvis der mangler hænder. Inden da bliver de ringet op af en medarbejder og får tilsendt en velkomstpakke med en stribe introduktionsvideoer.

Og på et psykiatrisk tilbud er mødelokaler og kontorer blevet inddraget, ligesom der står to lejede campingvogne klar, så borgere med en psykiatrisk lidelse kan få støtte i kendte rammer frem for at skulle indlægges, hvis det skulle blive nødvendigt.

– Det er imponerende, hvad der bliver sat i værk. Vi ved jo dybest set ikke, om vi får brug for det hele, men jeg føler hele tiden, at vi er to skridt foran, og at vi er rykket meget tæt sammen i TRIO’erne, siger Lene Andersen.

Nu rykker vi sammen
Som FTR har Lene Andersen et tæt samarbejde med sektorchefen, som hun bringer medarbejdernes spørgsmål og bekymringer videre til.

– Jeg oplever, at der løbende bliver fulgt op, så vi kan bevare ro, overblik og arbejdsglæde og dermed tage os af kerneopgaven. Og der kommer hele tiden mange gode ideer – også fra andre kommuner – som vi er gode til at dele med hinanden. Det er fedt, siger hun og fortsætter:

– Det er ikke sikkert, at det er så meget anderledes end andre steder, men jeg har en enorm stolthed over at se, hvordan vi rykker sammen, når det gælder.

Ikke uden frustrationer
De mange nye forandringer fører naturligvis også nogle frustrationer med sig. Fx er der en borger, der er vant til at besøge et legeland, en dyrepark og to forskellige svømmehaller. De aktiviteter er lige nu lukket ned. Og selvom socialpædagogerne gør, hvad de kan, for at iværksætte andre aktiviteter, har borgeren annonceret, at han gerne vil tages af coronaplanen.

– Men det går stille og roligt, selvom det selvfølgelig er forvirrende for nogle borgere. Ligesom at det er svært for os ikke at kunne give den samme trøst og omsorg, som vi plejer, til borgere og kolleger, siger hun.

TR på distancen
Det sværeste for Lene Andersen som TR og FTR er, at hun i videst muligt omfang skal holde sig væk fra arbejdspladserne for at mindske smitterisiko.

– Jeg savner at have den der fornemmelse af, hvordan mine kolleger og borgerne har det. Det er svært at følge med i, hvordan min rolle som TR og FTR skal være, når jeg hele tiden arbejder hjemmefra, men sådan er det. Jeg håber, jeg dækker behovene, siger hun og tilføjer, at selvom det er en svær tid, at være socialpædagog, er det også en livsbekræftende tid.

– Hvor kan vi være stolte af vores faggruppe. For der bliver gjort en kæmpe indsats for at værne om borgere og kolleger. Vi kommer ud på den anden side med en masse positive erfaringer, er jeg sikker på.