icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Astrid Krag_Mads Claus Rasmussen_Scanpix_1128x600.jpg
Anbragte børn

Nyt udspil giver tiltrængt syn på anbringelser

Vi skal forebygge omsorgssvigt – ikke anbringelser – lyder det i regeringens nye udspil, der sætter børnene og deres ret til et trygt hjem i centrum. Det glæder forbundsformand Benny Andersen, for det har forbundet med landets socialpædagoger i ryggen kaldt på i årevis

– Mange børn har ikke den trygge barndom, de fortjener. Socialt udsatte voksne har ofte en ting til fælles: De blev svigtet i deres barndom. Vi vil sætte børnene først. I vores udspil vil vi sikre, at samfundet griber tidligere ind og hjælper børnene. De skal have en chance for en tryg barndom.

Sådan sagde social- og ældreminister Astrid Krag, da hun tidligere i dag præsenterede regeringens udspil ’Børnene Først’ på et pressemøde.

Forebyg mistrivsel

Udspillet rummer 43 initiativer til, hvordan man sikrer børn et trygt hjem og flere rettigheder end i dag. Regeringen lægger bl.a. op til flere tidligere anbringelser, og at anbringelser ikke ses som sidste udvej, men som en nødvendig forebyggelse.

Det er misforstået, hvis man tror, at anbringelse er sidste udvej og noget, der skal undgås. For nogle børn er det nødvendigt og godt, at man finder et nyt trygt hjem til dem.

Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne

– Vi hjælper børn for sent og anbringer alt for sent i de tilfælde, hvor det ville være det rigtige for barnet (…) Børn har kun en barndom. Og vi kan høre fra socialpædagogerne, at når de først får børnene i deres hænder, når børnene er teenagere, så er de så skadet, at det er enormt svært at rette op på de skader og få hjulpet dem godt ind i voksenlivet, sagde Astrid Krag.

Omsorgssvigt skal forebygges

Forbundsformand Benny Andersen glæder sig over, at regeringen sætter børnene først. Og han er meget tilfreds med, at regeringen ambitiøst har taget fat på anbringelsesområdet i et udspil, der har blik for alle aspekter af barnets liv, og som sætter barnet i centrum for alle tiltag og beslutninger, der vedrører barnet.

– Omsorgssvigt skal forebygges. Og vi ved, at tidlig og rette indsats er afgørende. Vi skal stå på børnenes side, så snart vi opdager svigt. Det er misforstået, hvis man tror, at anbringelse er sidste udvej og noget, der skal undgås. For nogle børn er det nødvendigt og godt, at man finder et nyt trygt hjem til dem, siger han.

Regeringen foreslår bl.a., at der automatisk laves en vurdering af behovet for også at anbringe søskende til anbragte børn. Desuden skal flere anbringelser gøres permanente.

Endelig skal barnet have ret til at anmode om at blive anbragt og have ret til en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen imod barnets vilje beslutter, at barnet skal skifte anbringelsessted eller hjemgives. Og så skal barnet have mulighed for at sige nej til samvær i en periode.

Støtte til plejefamilier

På pressemødet lagde social- og ældreminister Astrid Krag ikke kun vægt på flere anbringelser, men også kvaliteten i anbringelser. Og hun fremhævede bl.a. den store opgave, som landets plejefamilier løfter – og derfor også behovet for ordentlige rammer for deres arbejde.

Regeringen foreslår derfor en reform af plejefamilieområdet, så der bl.a. bliver etableret regionale plejefamiliecentre, der skal stå for faglig vejledning og støtte samt kontrakter og aflønning.

– Det er jo et kæmpe ansvar, man tager, når man lukker et lille sårbart og skadet menneske ind i sit hjem, og det har vi brug for at kunne understøtte dem bedre i, sagde social- og ældreminister Astrid Krag.

Brug viden og erfaringer

En stor del af Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder med udsatte børn. Og der findes allerede mange dygtige, fagligt højt kvalificerede og specialiserede døgninstitutioner, hvor blandt andre ledere, socialpædagoger og lærere hver eneste dag leverer en sammenhængende, tryg og stabil hverdag for anbragte børn og unge, understreger Benny Andersen.

Sammen med landets plejefamilier leverer de det, børnene har brug for for at få deres hverdag med dagtilbud, skole, fritidsaktiviteter, livet med kammerater og forældre, som de ikke bor sammen med, til at hænge sammen.

– Vi skal bruge deres erfaringer og viden til at sikre, at alle børn får en god, tryg og stabil barndom. Derfor arbejder vi for en Barnets Lov, som sikrer børn en sådan barndom, siger han.

Regeringen følger op på opgaverne i udspillet med 761 mio kr. varigt om året, når udspillet er fuldt indfaset, fortalte ministeren. Se regeringens udspil ’Børnene Først – Et trygt hjem og flere rettigheder til udsatte børn’ her

Socialpædagogerne foreslår

Alle anbragte børn skal have en god barndom og efterfølgende et godt voksenliv. Og alle børn, unge og deres forældre med behov skal have den rette indsats og i rette tid.

Socialpædagogerne en række bud på, hvordan vi som samfund gør det bedre og giver børnene en reel chance for en barndom:

  • krav til kvalitet og personalets uddannelse på anbringelsesstederne
  • fokus på samarbejdet med forældrene når børn anbringes
  • fokus på skole- og fritidsliv for udsatte børn
  • krav til forholdene for familieplejere
  • trygge og stabile overgange når en anbringelse ender

Se hele udspillet ’En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn – Socialpædagogernes bidrag til øget kvalitet i anbringelserne’ her.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Forbundsnyheder