Nyt udspil: Vi skal hele vejen rundt om anbragte børns liv
Mange udsatte børn og unge oplever skift og bliver dårligt rustet til voksenlivet pga. forkerte og sene indsatser. I et nyt anbringelsesudspil kommer Socialpædagogerne med konkrete bud på, hvordan man sikrer dem en tryg barndom et godt voksenliv
Mange børn vokser op i gode anbringelsesforløb. Men for mange gør ikke. Det betyder, at de ikke alene har været udsat for omsorgssvigt, men at deres barndom også er præget af brud i form af skiftende hjem, skole, venner og hverdag. Og alt for ofte medfører det dårligt helbred, misbrug og hjemløshed i voksenlivet.
Det kan ingen være tjent med. Men hvad er løsningen?
Det præsenterede Socialpædagogerne i dag konkrete bud på i form af et samlet anbringelsesudspil for bl.a. borgmestre, ordførere og socialminister Astrid Krag ved Socialpolitisk Topmøde 2020.
– Socialpædagoger og familieplejere arbejder hver dag med at støtte børnene i deres udvikling og forsøger at kompensere for alt det, de oplever ikke fungerer. Vi ser, at anbragte børn har store vanskeligheder med sig, som de burde have fået den rette hjælp til langt tidligere – før problemerne voksede sig helt unødvendigt store. Og det er afgørende vigtigt at sætte ind på den rigtige måde – ellers ender børnene med at skulle gennemgå mange uplanlagte skift, som er voldsomt smertefulde og traumatiserende, sagde forbundsnæstformand Verne Pedersen.
– Arbejdet med anbragte børn kræver ikke alene hjerte, men også hjerne – man skal have solid, faglig viden om børn med særlige behov, hvis man skal kunne møde dem i deres behov.
Verne Pedersen, forbundsnæstformand i Socialpædagogerne
Styrk kvaliteten
I udspillet præsenterer Socialpædagogerne en række løsningsforslag, der samlet set giver et kvalitetsløft til hele anbringelsesområdet med henblik på at skabe den rette indsats og det rette match – og dermed stabilitet, sammenhæng, færre skift og høj faglig kvalitet for anbragte børn og unge.
Udspillet sætter fokus børnenes skole- og fritidsliv, deres forældre og samarbejdet med dem, kvaliteten i døgntilbud, et solidt setup til plejefamilier og stabile overgange i børnenes liv. Ét af forslagene i udspillet er, at der skal laves en styrket, tværfaglig visitation med inddragelse af socialpædagogisk og psykologfaglig viden.
– Det er helt afgørende, at der bliver lavet en grundig udredning af barnets og familiens behov, hvor vi inddrager barnet alderssvarende og sikrer, at indsatsen kommer hele vejen rundt om barnets liv. Og så skal der i modsætning til i dag være de rette indsatser på hylderne, uanset hvor i landet barnet bor, sagde Verne Pedersen.
Krav til uddannelse og støtte
Endelig er det helt afgørende at sikre den nødvendige kvalitet på anbringelsesområdet, understregede Verne Pedersen – ved fx at indføre et uddannelseskrav på døgninstitutioner, som Socialpædagogerne foreslår.
Desuden bør der laves en ambitiøs, national handleplan for plejefamilieområdet, der bl.a. sikrer kompetenceudvikling, faglig støtte til at tackle svære situationer og ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.
– Arbejdet med anbragte børn kræver ikke alene hjerte, men også hjerne – man skal have solid, faglig viden om børn med særlige behov, hvis man skal kunne møde dem i deres behov, så de får den helt rigtige indsats på det rigtige tidspunkt i deres liv, sagde Verne Pedersen.
– Vi kan ligesom alle andre se, at der kan være nogle udfordringer i fremtiden i forhold til at rekruttere både tilstrækkeligt med plejeforældre og også fastholde dem, der er i faget. Det skal vi da tage alvorligt. Derfor lytter jeg også meget til, hvad I har af bud på, hvad der skal ti.
Astrid Krag, socialminister
Hvad er den gode anbringelse?
Udspillet fra Socialpædagogerne opstiller fem pejlemærker, man skal have for øje i arbejdet med at sikre anbragte børn og unge et godt anbringelsesforløb:
LYT TIL BARNET
Det enkelte barn har brug for at blive lyttet til og inddraget alderssvarende. Det er helt centralt, når det handler om noget så vigtigt som barnets eget liv og om arbejdet med at finde frem til, hvordan vi skaber en god barndom for barnet.
SÆT KVALITETEN FØRST
Når vi sammensætter et anbringelsesforløb for et barn eller en ung, bør det være under overskriften ’one size does not fit all’. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har forskellige typer anbringelser til rådighed med høj faglig kvalitet, og at de har mulighed for at bruge dem fleksibelt.
LAV DET RETTE MATCH
Et forkert match mellem barn og anbringelseshjem er en af hovedårsagerne til sammenbrud i anbringelsen. Derfor skal vi sikre stabilitet og udvikling ved at lave det rette match til rette tid. Det kræver en grundig udredning og inddragelse af barnet og familien samt inddragelse af relevante fagpersoner omkring familien.
BEVAR FORÆLDRERELATIONEN
For stort set alle anbragte børn og unge vil forældrene altid spille en vigtig rolle. Og vi ved, at tidligere anbragte børn ofte vender tilbage til deres ophav. Det er derfor afgørende, at relationen til forældrene bliver rammesat og understøttet, så det er til barnets bedste.
SAMARBEJD PÅ TVÆRS
En udsat families liv rummer ofte et virvar af udfordringer og problemer. Derfor skal vi have et ubureaukratisk og solidt samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder. Vi skal især have fokus på overgange i barnets liv, da der hér er særlig risiko for, at viden og relationer går tabt – særligt i overgangen fra barn til voksen.
Positiv modtagelse
Topmødet blev fulgt af flere hundrede medlemmer og interessenter online. Og i salen blev anbringelsesudspillet positivt modtaget af blandt andre socialminister Astrid Krag (S).
– Plejefamilierne er jo afgørende for, at der er trygge og kærlige hjem for de børn, der ikke kan få det hjemme hos deres biologiske forældre. Og vi kan ligesom alle andre se, at der kan være nogle udfordringer i fremtiden i forhold til at rekruttere både tilstrækkeligt med plejeforældre og også fastholde dem, der er i faget. Det skal vi da tage alvorligt. Derfor lytter jeg også meget til, hvad I har af bud på, hvad der skal til, sagde Astrid Krag.
Socialordførere debatterede efterfølgende, hvordan man skaber mere kvalitet på socialområdet. En af dem var Pernille Skipper (EL). og også hun var glad for et anbringelsesudspil fra Socialpædagogerne, der kan nuancere debatten i forhandlingslokalet på Christiansborg.
– Vores hjertesag har i mange år været at give ret til efterværn. Men hvis vi ikke får forbedret fagligheden på anbringelsesinstitutionerne, givet mere efteruddannelse og supervision til plejefamilier og i det hele taget sørget for bedre anbringelsesforløb, kan det groft sagt være ligegyldigt. Vi skal hele vejen rundt, og vi skal blive mere nuancerede i forhold til, hvad vi kan gøre for anbragte børn – det behøver ikke at være enten en institutionsanbringelse eller at blive hjemme ved far og mor, men kan være en deltidsanbringelse, familieanbringelse, mentorordning osv, sagde hun.
Læs hele udspillet ’En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn – socialpædagogernes bidrag til øget kvalitet i anbringelserne’