icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kasse_1128x600.png
Whistleblower

Tilsynschef: Jeres henvendelser er værdifuld information for os

Når socialpædagoger eller andre medarbejdere kontakter Socialtilsynet med bekymringer om deres arbejdsplads, bliver henvendelserne taget yderst alvorligt, fortæller tilsynschef Ulla Andersen

Hvert år benytter flere og flere sig af muligheden for at rejse bekymringer om et socialt tilbud via den whistleblowerordning, som ligger under hvert af de fem socialtilsyn. Ordningen er etableret for at medvirke til at værne om kvaliteten på de sociale tilbud – og både medarbejdere, borgere, pårørende eller andre, som oplever bekymrende forhold i et tilbud eller en plejefamilie, kan kontakte socialtilsynenes whistleblowerordninger.

Ringer man ind, starter samtalen med en afklaring af, hvilken karakter henvendelsen har, og hvilke muligheder den pågældende har – om man ønsker at være anonym, om tilsynet må ringe tilbage mv. Herefter bliver ørene slået ud og sagen belyst så grundigt som muligt, forklarer tilsynschef hos Socialtilsyn Midt Ulla Andersen:

– Vi lytter til, hvad personen har at fortælle, og spørger til konkrete ting: datoer, detaljer, om der står noget i journalen, der kan belyse situationen osv. 

Tilsynsmedarbejderen spørger også om, hvornår det vil være bedst at komme ud på et uanmeldt besøg, hvor de har mulighed for at tale med dem, det angår. Det kan fx være bestemte medarbejdere eller borgere, som er involveret.

Ud over samtaler med ansatte og ledelsen bruger tilsynet også andre kilder som fx pårørende eller kommunernes personrettede tilsyn. Og så er journalerne ofte kilde til relevant information.

– Hvis det fx drejer sig om forråelse, så fremgår det ofte af journalerne. Vi kan simpelthen se en forrået kultur afspejlet i formuleringerne i journalerne, siger Ulla Andersen.

Inddrager borgerne

Ved en henvendelse til socialtilsynenes whistleblowerordning taler tilsynet naturligvis også med de berørte borgere, fortæller Ulla Andersen:

– Har vi fået en henvendelse om fx nedværdigende behandling, så spørger vi den pågældende borger, hvad han eller hun har oplevet. Hvis de ikke er i stand til selv at formulere sig, taler vi fx med pårørende. Nogle borgere ønsker også at have status af whistleblowere, for det kan opleves meget sårbart for dem at stå frem med kritik af deres eget hjem.

I gennemgangen af sagen benytter Socialtilsynet kvalitetsmodellen som rettesnor. Ud fra den og de observationer, de gør sig, laver de en rapport. Hvis der er problemer, kan tilbuddet på den baggrund få en sanktion – det kan fx være et påbud eller skærpet tilsyn. I de alvorligste tilfælde kan en lukning af stedet blive konsekvensen.

– Hvis vi gang på gang har påtalt en kritik, og den ikke bliver rettet op på, så ender det med, at vi lukker stedet, siger Ulla Andersen.

Flere slår alarm

Henvendelserne til socialtilsynenes whistleblowerordninger har været støt stigende gennem de år, tilsynene har eksisteret.

I 2016 lå det samlede antal henvendelser på 1.157, mens tallet i 2019 var 1.696.

Størstedelen af henvendelserne handler om dårlig ledelse, manglende socialfaglige kompetencer og nedværdigende behandling.

Kilde: Socialstyrelsen

Borgernes trivsel i fokus

Socialtilsynets opgave er at sikre borgernes trivsel. De griber ikke ind, medmindre der er problemer, som går ud over borgerne.

– Der skal være et dokumenteret ringe ydelsesniveau, hvis vi skal gribe ind, siger Ulla Andersen.

Hun fortæller, at det er Socialtilsynets erfaring, at henvendelserne fra medarbejderne ofte bunder i, at deres faglige kompas slår ud.

– Når socialpædagoger henvender sig, begrunder de det stort set altid med deres faglighed. De kan etisk ikke stå inde for det, der foregår. De har taget stilling.

Hun understreger også, at tilsynet derfor sætter stor pris på de henvendelser, de får, og at de tager dem meget alvorligt.

– Vi får meget værdifuld information fra medarbejdere som eksempelvis socialpædagoger, og det er vores oplevelse, at der stort set altid er noget om det, når vi får henvendelser. Derfor kan jeg kun sige: Kontakt os endelig!

Ulla Andersen opfordrer dog kraftigt til, at man tager affære tidligt. For jo tidligere man råber vagt i gevær, jo tidligere kan tilsynet medvirke til at få rettet op på tingene. Som det gælder med de fleste problemer, så er de lettere at løse, hvis de tages i opløbet.

Hendes råd som tilsynschef er derfor, at man ikke skal vente, til det hele sejler.

– Systemet har et konstruktivt sigte, hvor meningen er, at tilbuddet kan få kritik og påbud, men at de også får en chance for at rette op på problemerne.

Ytringsfrihed

Læs mere om ytringsfrihed og dine rettigheder, hvis du som medarbejder vil ytre dig kritisk: ytringsfrihed

Tendens

I Socialtilsyn Midt er henvendelserne til tilsynets whistleblowerordning om nedværdigende behandling steget markant fra 17 i 2019 til 65 i 2020.

Ifølge årsrapporten fra 2020 var der
i alt 371 henvendelser i 2020 – og heraf handlede:

  • 94 henvendelser om socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende

  • 89 henvendelser om ledelse – dårlig eller manglende

  • 65 henvendelser om nedværdigende behandling

  • 21 henvendelser om manglende inddragelse

Kilde: Socialtilsyn midt årsrapport 2020