icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Lindevang-026-web1.gif
På det socialpsykiatriske botilbud Lindevang har de et tæt samarbejde med hospitalspsykiatrien, for gennem trygge og faste rammer omkring beboerne forebygges mange indlæggelser. Her ses fra venstre leder Pernille Reinhardt og de tre bostøtter og socialpædagoger Pernille Stilling, Joan Tingvold og Jeanette Dinesen Lindberg.
Socialpsykatri

På Lindevang foldes drømmene ud

På det socialpsykiatriske botilbud Lindevang er beboernes drømme udgangspunktet for arbejdet. Socialpædagogerne er det stedfortrædende håb, der tror på beboerne, når de ikke selv gør det – og støtter dem i at bevare deres drømme på trods af bump på vejen

– Når en ny beboer flytter ind, går vi selvfølgelig ikke bare lige i kødet på vedkommende og siger: Goddaw, med dig, hvad er dine drømme og håb? Vi skal først og fremmest opbygge tillid og relation, og derefter begynder arbejdet med at finde ind til beboerens personlige drømme og håb om et godt liv. For tit ved de det ikke engang selv.

Sådan siger bostøtte og socialpædagog Pernille Stilling, der sammen med kollegerne Jeanette Lindberg og Joan Tingvold samt sektionschef Pernille Reinhardt har sagt ja til at fortælle, hvordan det socialpsykiatriske botilbud Lindevang i Helsingør arbejder med at skabe en meningsfyldt hverdag for mennesker med psykiske problemer.

Samarbejde med hospitalspsykiatrien

For mange af Lindevangs beboere gælder, at de også kender til ophold på lukkede afdelinger. Derfor har botilbuddet et tæt samarbejde med hospitalspsykiatrien.
– Vi har nogle fast tilknyttede sygeplejersker, som både kommer her og på hospitalet. Det handler om, at vi på Lindevang kan være med til at forebygge indlæggelser ved fx at sikre trygge og faste rammer omkring beboerne - og det handler om, at hospitalspsykiatrien skal kende til de metoder, vi arbejder med her, så alt ikke stopper, fordi man bliver indlagt, siger Pernille Reinhardt og tilføjer:

– Og så er det også rigtig vigtigt for mange af beboerne, at de ved, at de kan komme tilbage til Lindevang efter en indlæggelse. Både fordi de jo ellers ville være hjemløse, og fordi det giver håb, at de har noget meningsfyldt at komme ud til.

Erfaringen har lært os, at hvis man skal arbejde med mennesker, så skal man arbejde ud fra deres ønsker for deres liv – ikke ud fra sagsbehandlerens ønsker og andres normer

Jeanette Lindberg, bostøtte og socialpædagog

Recovery-orienteret tilgang

På Lindevang bygger det socialpædagogiske arbejde på en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor målet er at skabe en meningsfyldt hverdag for beboerne – altid med udgangspunkt i beboerens egne ønsker. På det overordnede plan arbejder socialpædagogerne ud fra de indsatsmål, der én gang om året sættes i samarbejde med sagsbehandleren i kommunen. Det kan fx være et mål om, at beboeren på sigt skal blive i stand til at bo i egen bolig.

Men for at nå målet, er det ofte nødvendigt at gå på drømmejagt. Fx kan en drøm om at få en kanin motivere til at lære at rydde op og gøre rent i boligen, så der bliver plads til et dyr. En drøm om at være omgivet af smukke blomster kan motivere til havearbejde og give et andet livsindhold end øl og hash. Og en drøm om at blive elektroingeniør, kan motivere til ADL-træning (almindelig, daglig livsførelse) med henblik på engang at studere på DTU og bo i egen lejlighed nær studiet.
– Erfaringen har lært os, at hvis man skal arbejde med mennesker, så skal man arbejde ud fra deres ønsker for deres liv – ikke ud fra sagsbehandlerens ønsker og andres normer, siger Jeanette Lindberg, og Joan Tingvold supplerer:

– Det kan godt være, at det er nogle meget store drømme og mål. Men så arbejder vi ud fra en tilgang om, at vi starter et sted, og ser hvor langt vi kommer.

John er 58 år og har boet på Lindevang i 32 år. Han var med til at starte bostedets genbrug op for 25 år siden.
John er 58 år og har boet på Lindevang i 32 år. Han var med til at starte bostedets genbrug op for 25 år siden.

Drømmejagt med mange metoder

Socialpædagogerne på Lindevang har flere forskellige metoder til at hjælpe beboerne med at finde ind til deres drømme. Alle har været igennem en intern uddannelse, hvor de bl.a. har arbejdet med den værdsættende samtale og forskellige spørgeteknikker (se faktaboks).

Joan Tingvold fortæller, at det er meget forskelligt, hvor strukturerede samtalerne er.

– Nogle beboere bøvler ret meget med uforudsete ting, og det kan vælte hele deres dag, hvis der sker noget uventet. Her er det vigtigt, at samtalerne er lagt i fuldstændigt klare rammer. Andre beboere stejler helt, hvis de hører ordet ’samtale’ eller ’møde’. Så møder de slet ikke op. Derfor skal det i de tilfælde gøres helt uformelt, så vi fx går en tur ned til Rema for at handle og snakker på vejen.

Ønsket om en kanin

Pernille Stilling fortæller om en konkret drømmejagt, hvor hun før jul lavede juledekorationer sammen med en af beboerne. De kom til at tale om jul, og hvad de ønskede sig, og så sagde beboeren, at hun ønskede sig en kanin.

– Og så er det bare om at gribe situationen og spørge ind. Kender du noget til kaniner? Har du haft en kanin? (Ja, det havde hun, og det havde hun været meget glad for.) Hvordan skal sådan en kanin egentlig passes? Og så har jeg også efterfølgende vendt tilbage til emnet og spurgt mere ind, og nu er beboeren meget klar på, at hun ønsker sig en kanin – og så er der en hel masse ting, vi kan arbejde på for, at det lykkes, fortæller hun.

Vi arbejder meget målrettet med at give beboerne nogle succesoplevelser

Pernille Stilling, bostøtte og socialpædagog

Tynde skiver

Når socialpædagogerne på Lindevang sammen reflekterer over, hvordan de bedst kan støtte en beboer, bruger de begrebet: Hvor tynde skal skiverne være? Det refererer til, at man kan dele et mål op i delmål – skiver. Jo tyndere skiver, jo mindre mål.

Hvis en beboer fx har et mål om at få en kanin, kan det brydes ned i mindre delmål, hvoraf det ene er at rydde op i stuen, så der bliver plads til kaninen. Og det kan igen brydes ned i mindre delmål, som at tøjet skal fjernes fra gulvet. Hvilket igen kan deles ned i mindre delmål, som at man vil fylde en enkelt vasketøjskurv med tøj og få den vasket.

– Jo tyndere skiver, jo større chance for succes. Og vi arbejder meget målrettet med at give beboerne nogle succesoplevelser, siger Pernille Stilling.

Det stedfortrædende håb

På selve Lindevang er der mange muligheder for at leve drømme ud, og man kan komme i flere forskellige former for beskæftigelse – lige fra Genbrugsen til haven, cafeen, træværkstedet og drivhuset. Men Lindevang bakker også op om aktiviteter uden for botilbuddet. Fx har en beboer en drøm om at give koncerter, og i første omgang forsøger han sig som gademusikant på torvet i Helsingør.

Pernille Stilling understreger, at selv om det går fremad, kan det også pludselig gå tilbage.

– Og her har vi også en vigtig rolle at spille. Vedholdenhed er en dyd i det socialpædagogiske arbejde. Vi er det stedfortrædende håb, så vi tror på beboerne, når de ikke selv gør det. Vi støtter beboerne i at bevare deres drømme på trods af bump på vejen.

Fakta om Lindevang

Lindevang er et botilbud i Helsingør for mennesker med psykiske problemer, der har behov for støtte i hverdagen.

Der er 56 lejligheder, og man kan både bo på Lindevang i kortere eller længere tid efter enten §107 eller §108.

På Lindevang arbejder socialpædagoger og bostøtter recovery-orienteret og rehabiliterende med fokus på at skabe en meningsfyldt hverdag for beboerne, der bl.a. kan arbejde i Lindevangs træværksted, genbrugsbutik og café.

Botilbuddet ligger tæt på såvel Helsingørs centrum som natur.

Læs mere om Lindevang

Den værdsættende samtale

Den værdsættende samtale er en samtaleteknik, som kan hjælpe med at få fokus på, hvad der er vigtigt for et menneske i en given situation. Derfor kan vedkommende måske bedre finde handlemuligheder, der er i overensstemmelse med hans/hendes personlige værdier.

Metoden kan hjælpe personen til at blive klogere på, hvad han/hun synes, der skal bevares, og hvad der skal forandres i den situation, vedkommende står i.

Grundlæggende i metoden ligger, at det at blive værdsat og anerkendt som menneske er et vigtigt udgangspunkt for trivsel.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Psykiatriområdet, Socialpædagogisk praksis