Lederteam: Vi er udfordret af pårørendesamarbejdet

Sådan fortæller tilbudsleder Berit Hastrup Pedersen, som torsdag den 3. marts sammen med sine fire lederkolleger Martin Bruun Hjelm, Karina Binau, Lene Kruse Dokkedahl og Martin Taanum Starup deltog i en konference om pårørendesamarbejde arrangeret af Socialpædagogernes ’Fagligt selskab om mennesker med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser’.

Presses af forventninger

På Agerbækhuse bor 42 borgere med komplekse og varige fysiske og psykiske udviklingshandicap fordelt på syv bofællesskaber – og der kommer dagligt omkring 55 borgere på aktivitetscentret.

Og selvom udgangspunktet altid er, at det er vigtigt med gode relationer og et godt samarbejde med pårørende, så er der visse udfordringer, fortæller Martin Taanum Starup:

– Det gælder fx situationer, hvor pårørende gerne vil have os til at gøre nogle ting, som vi ikke må som fagpersoner, men som de gerne må som pårørende. Det kan være en borger, som står og skader sig selv ved en dør, hvor den pårørende siger: ’Hvorfor fjerner I ham ikke bare?’ Her skal vi som fagfolk bruge de rigtige pædagogiske metoder til at håndtere det, selvom det tager noget tid. I de situationer kan man som medarbejder hurtigt føle sig presset af de pårørendes forventninger, og det kan være vældig konfliktfyldt, siger han og fortsætter:

– Det er også vanskeligt at sidde overfor en mor, der siger ’Jeg ved bedst, for jeg er mor’. Der kan det være svært som fagperson fx at skulle finde de rigtige argumenter for at sige, at man faktisk nogle gange med sin faglighed kan pege på bedre løsninger.

Som ledere skal vi både værne om medarbejdernes arbejdsmiljø og borgernes selvbestemmelse, og samtidig sikre et godt samarbejde med de pårørende

Martin Taanum Starup, afdelingsleder Agerbækhuse

Begge parter forandrer sig

En del af forklaringen på, at samarbejdet med pårørende kan være konfliktfyldt, er ifølge lederteamet, at både pårørende og medarbejdere har forandret sig. Før i tiden havde mange af de ældre borgere forældre, som typisk var meget autoritetstro. Men i takt med, at beboerne bliver yngre, følger også unge forældre, som i den grad har en holdning til tingene og gerne vil involveres.

– Og sideløbende med en ny type pårørende, som stiller andre krav end tidligere, så ændrer medarbejderne sig altså også. Vi får mange unge medarbejdere, som kan blive meget følelsesmæssigt påvirket, hvis de bliver kritiseret for deres arbejde med borgerne. Derfor handler det her også om at klæde medarbejderne på til at kunne håndtere de følelsesmæssige belastninger, der er i et konfliktfyldt samarbejde med pårørende, fortæller Berit Hastrup Pedersen.

Behov for pårørendepolitik

Konferencen i Middelfart satte gang i nogle tanker hos de fem ledere i forhold til, hvordan de fremadrettet kan styrke pårørendesamarbejdet – til alles fordel.

– Som ledere skal vi både værne om medarbejdernes arbejdsmiljø og borgernes selvbestemmelse, og samtidig sikre et godt samarbejde med de pårørende. Det er det krydsfelt, vi hele tiden bevæger os i. Og jo skarpere vi er på vores værdigrundlag og vores faglighed, jo bedre kan vi klæde medarbejderne på til at håndtere pårørende, og jo bedre kan vi signalere overfor de pårørende, hvordan vi arbejder – og hvorfor, siger Martin Taanum Starup.

Tilbudsleder Berit Hastrup Pedersen blev helt konkret inspireret til at få lavet en tydelig pårørendepolitik.

– Vi vil jo gerne sikre den gode relation og det gode samarbejde, så de pårørende bliver vores medspillere. Her kan en pårørendepolitik bruges fx allerede ved indflytningsmøder til at synliggøre, hvordan vi arbejder, hvad vores værdigrundlag er, og hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til pårørendesamarbejdet. Jeg tror, en god pårørendepolitik, som er udarbejdet i samarbejde med pårørende, kan være med til at forebygge mange konflikter.