Grib ind overfor krænkelser
Hvilken vidnetype er du? Og hvordan agerer du, når nogen udsættes for mobning på arbejdspladsen? Det fik deltagerne på arbejdsmiljøkonferencen svar på, da de på en workshop blev involveret aktivt i arbejdet med at forebygge krænkende adfærd
Mobning på arbejdspladsen er ikke et fænomen, der går det socialpædagogiske område ram forbi. Mobning eller krænkende adfærd i personalegruppen rammer 10 pct. af socialpædagogerne, og 9 pct. har oplevet uønsket seksuelt opmærksomhed. Det viser Socialpædagogernes seneste undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Dermed ligner socialpædagoger alle andre faggrupper.
Som TR, AMR eller leder spiller du en vigtig rolle. Men hvornår og hvordan griber du ind?
Det var temaet for workshoppen ‘Forebyggelse af krænkende handlinger’, som cand.psyc.aut. Tine B. Gynnerup holdt på arbejdsmiljøkonference den 28. april.
– Det kan have store konsekvenser for den ramte at blive udsat for krænkende adfærd og medføre eksempelvis søvnbesvær, uro, manglende energi og i slemme tilfælde stress og ptsd. Den ramte kan blive i tvivl, om hun eller han overhovedet er i stand til at aflæse sin omverden. Derfor skal konflikterne håndteres i tide og allerhelst forebygges, forklarede Tine B. Gynnerup.
I skal være rollemodeller
Hendes budskab til deltagerne, som alle var ledere, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter, var tydelig:
– De uformelle magthavere på arbejdspladsen har stor indflydelse. Jo mere magt, man har, jo mere betydningsfuldt bliver det, man gør. I skal være rollemodeller, og det skal I være ved bl.a. at være klar over, hvad I er vidner til, og hvad i kan gøre ved det.
Til det formål findes der en række redskaber, man kan bruge på arbejdspladsen, som BFA har udviklet. Dem fik workshopdeltagerne lov at prøve af, da de fik tildelt hver sin rolle som såkaldte vidnetyper, heriblandt ’kuglestøberen’, ’den passive’ og ’mægleren’. Ideen er så, at man udstyret med hver sin rolle udspiller en konkret case.
Budskabet lød bl.a., at mobning ikke bare sker mellem to parter – der er ofte vidner. Hvad vidnerne gør eller ikke gør, er afgørende for, om situationen udvikler sig til mobning. Som vidne kan man spille en positiv rolle ved at gribe konstruktivt ind og forsøge at finde en løsning i situationen eller opsøge parterne bagefter for at tale med dem om problemet. Man kan også medvirke til, at situationen udvikler sig negativt ved at forholde sig passivt eller ved at deltage og dermed bidrage til de krænkende handlinger.
Gode dialoger
Rollespillet fik deltagerne til at reflektere over, hvad der foregår i de konfliktfyldte situationer. Formålet med materialet er da også at sætte nogle gode dialoger i gang og få indsigt i, hvilke mekanismer der er på spil. Mekanismer, hvor vi i forskellige situationer indtager forskellige roller, forklarede Tine B. Gynnerup.
– Man er ikke samme vidnetype hele tiden. Vi går ind og ud af adfærd alt efter situationen.
Hun understregede, at det ikke er let at navigere i de svære situationer, men at man kan sige fra på mange forskellige måder.
– Hvis man er passivt vidne til krænkende adfærd, så er man med til at blåstemple handlingen. Derfor skal man gribe ind. Hvis bare nogen gør noget, kan vi være med til at skubbe til hele kulturen, sagde Tine B. Gynnerup.
Psykologisk tryghed
Vejen frem er at skabe et miljø, hvor man føler sig tryg ved at sige det, man har på hjerte. Det er modsatte af en krænkelseskultur.
– Arbejdet med at højne den psykologisk tryghed kan forebygge krænkelseskultur på arbejdspladsen. Vi skal skabe rum for, at man kan tale om det, der er vigtigt. At man fx betragter uenigheder som andres perspektiv på tingene og ikke som kritik, sagde Tine B. Gynnerup.
Hun afsluttede workshoppen med at opfordre deltagerne til at have retningslinjer for et ikke-krænkende miljø – at man med andre ord sæter ord på, ’hvordan vil vi gerne være sammen i denne her butik’.
Du kan finde alt materialet til ‘Grib ind’, som består af dialogværktøj, film mm. på BFA. https://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/mobning