Musik kan øge og dæmpe arousal
For Marianne Mathiesen er musik og rytmer i aktiviteterne med til at skabe tryghed blandt de børn med multiple handicap, hun arbejder med. Og hun bruger aktiviteterne til bevidst at øge og dæmpe arousal
Det ligner mest af alt en sjov leg. Voksne og unge i en rundkreds med en faldskærm imellem sig – og når de voksne hælder en masse små og store farvestrålende bolde ind i faldskærmen og strammer den, så flyver og farer boldene rundt i lokalet.
Men det er en kontrolleret aktivitet, fortæller specialpædagog på Djurslandsskolen Marianne Mathiesen, som arbejder i et særligt team for skolens børn med multiple handicap.
– Når vi bruger faldskærmen, arbejder vi målrettet med at øge og dæmpe arousal. Vi skaber kaos – og vi ordner det igen. Nogle af vores elever har brug for aktiviteter, der øger arousal, for at de ikke falder ind i sig selv, mens andre let bliver overstimuleret og har brug for hjælp til at komme ned igen. Og det arbejder vi bevidst ind i aktiviteten, siger hun.
Selv betegner hun sit arbejde som lidt af en opdagelsesrejse.
– Jeg leder konstant efter de små ting, der skaber genkendelse og en reaktion. Og her oplever jeg, at musik og leg skaber nærvær og samspil. Når vi tapper en rytme hen over bordet, eller når vi hører musik, så virker det tryghedsskabende. Og når vi gentager det igen og igen, giver rytmen eleverne en forudsigelse af, hvad der nu skal ske, forklarer Marianne Mathiesen.
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på metoden 'Musik, leg og liv'
Badmintonrør med lyd
Hun var for nogle år siden på kursus i metoden ’Musik, leg og liv’ for at få inspiration til, hvad man kan lave af aktiviteter i forhold til den målgruppe, hun arbejder med, som ikke altid passer ind i de gængse elevplaner.
– En elevplan skal jo beskrive, hvad vi laver, og hvilke udviklingsmål og delmål vi arbejder ud fra. Så vi er nødt til at være nysgerrige på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Her oplever jeg, at samspil og leg med musik og rytme som afsæt kan noget, lyder det fra Marianne Mathiesen, som gerne forsøger at tænke kreativt.
– Jeg gik over i den lokale badmintonklub og fik nogle rør, som jeg farvelagde sammen med eleverne, før vi kom ting ind i røret, der giver lyde. Perler, bjælder, klodser eller små bolde. Dem leger vi med, hvor vi så arbejder med en rytme eller med, at eleverne tager tingene ud og putter dem ind igen – hvor de selv styrer legen.
En anden aktivitet har vist sig god i forhold til de elever, som har det med at falde hen, fortæller hun.
– Jeg placerer en badebold i skødet på eleven og banker så forsigtigt en rytme. Det giver eleven noget forudsigelighed, fordi der er en fast rytme – og fornemmelsen af, at der kører en puls, virker helt tydeligt tryghedsskabende.
GUIDE: Sådan bruger du metoden 'Musik, leg og liv' i din socialpædagogiske praksis
Podcast om musik
Musik og sang påvirker hjernen og rammer en lang række følelser og funktioner i alle mennesker. Og selvom du ikke har en tone i livet, kan du alligevel bruge musikken som redskab i din socialpædagogiske praksis - men hvordan?
Bliv inspireret i denne episode af Socialpædagogernes podcast - Musik, hjernen og tonen i livet.