Ny evaluering: Flere timer kan lette arbejdspresset

Ved at den enkelte er mere til stede og møder oftere ind, opleves arbejdspresset mindre, ligesom de oplever, at de hurtigere får løst opgaverne. Og generelt er tilbagemeldingen, at det giver et bedre arbejdsmiljø

Steen Boris Hansen, leder

Et bedre arbejdsmiljø

Midtvejsevalueringen viser også, at en af de store barrierer for at gå op i tid for medarbejderne er frygten for, at det vil være for hårdt. Men det viser sig, at dem, som er gået op i tid, oplever, at det kan lette arbejdspresset, fordi flere timer bl.a. kan give flere faste kolleger og bedre tid til at nå arbejdsopgaverne.

Desuden viser Socialpædagogernes seneste arbejdsmiljøundersøgelse, at socialpædagoger på fuldtid i højere grad vurderer, at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid og den socialpædagogiske praksis end dem på deltid.

Puljetimer dækker ind

De positive takter bliver bekræftet på Boenhed Bosager i Sønderborg Kommune, der har været med i KL og Forhandlingsfællesskabets projekt ’En fremtid med fuldtid’. Her har indsatsen med at få flere op i tid betydet, at medarbejderne i dag til sammen arbejder 100 arbejdstimer mere. Timerne bliver brugt som ’puljetimer’ til at dække ind, når en kollega fx er syg, på kursus eller holder fri.

Og tilbagemeldingerne er ’overraskende positive’, fortæller leder Steen Boris Hansen. For i en rundspørge blandt de medarbejdere, der har valgt at gå op i tid, er svaret, at det har lettet arbejdspresset.

– Det er virkelig interessant, for der er jo ikke tilført flere timer til arbejdspladsen. Tværtimod har vi skullet finde alle løsninger inden for den samme budgetramme. Men ved at den enkelte er mere til stede og møder oftere ind, opleves arbejdspresset mindre, ligesom de oplever, at de hurtigere får løst opgaverne. Og generelt er tilbagemeldingen, at det giver et bedre arbejdsmiljø, siger Steen Boris Hansen.

Friheden til at vælge

Ved projektstart ønskede en tredjedel af botilbuddets medarbejdere at gå op i tid. Desuden blev nye stillinger fra da af slået op med valgfrihed om 30-35 timer om ugen. Og medarbejderne fremhæver de ekstra kroner på lønsedlen og pensionsopsparingen som oplagte fordele.

Desuden har projektet betydet, at de i højere grad dækker ind for hinanden på tværs af husene, så forbruget af vikarbureau er faldet.

– Men frem for alt synes de, at det er fedt, at de selv kan vælge antallet af timer. Det overrasker mig positivt, at det betyder så meget, siger Steen Boris Hansen.

Da Bosager trådte ind i projektet, frygtede han for fremtidens rekrutteringsudfordringer. Men i dag står arbejdspladsen et helt andet sted.

– Nogle af de medarbejdere, der er kommet til under projektet, ville ikke have søgt, hvis de kun kunne have fået 30 timer – eller også ville de have søgt med håbet om at få flere, når de fik foden inden for. Så det har helt sikket givet os et større ansøgerfelt. Men først og fremmest har det givet medarbejderne en løn, de kan leve af, siger Steen Boris Hansen, der tidligere oplevede, at medarbejdere søgte væk eller bijobbede for at supplere lønnen.

Det er deres liv

Det er imidlertid ingen naturlov, at flere timer og faldende arbejdspres går hånd i hånd. Derfor har arbejdsplanerne i KL og Forhandlingsfælleskabets fuldtidsprojekt fundet på et hav af kreative løsninger for at sikre, at arbejdsmiljøet ikke blev en barriere for at arbejde flere timer.

Nogle har fx udjævnet spidsbelastningstidspunkter ved at flytte opgaver. Andre har haft fokus på at sikre en bedre pausekultur, variation af opgaver i løbet af dagen eller arbejdet med at skabe overlap mellem vagter for at sikre videndeling.

Nyt arbejdstidslaboratorium

I Landsbyen Sølund er der her i efteråret igangsat et større arbejdstidslaboratorium i en af stedets største boenheder. Her har alle medarbejdere mulighed for at gå op i tid, og der er lavet en prøvehandling på arbejdsvagter på op til 13 timer.

Og så har medarbejderne netop indleveret deres individuelle drømmeskema, som planlæggerne efterfølgende har bokset med at få til at passe sammen. Planen er, at drømmeskemaerne skal ud at leve til januar, fortæller leder Peter Hørslev Sørensen.

– Mange siger, at de ikke har råd til at sætte folk op i tid. Jeg siger, at jeg ikke har råd til at lade være, og i bund og grund tror jeg ikke, det vil koste mig ret mange håndører. Det siger jeg ud fra filosofien om, at glade medarbejdere løfter mere og har et lavere sygefravær, siger han og fortsætter:

– For mig handler det her ikke om at få folk på fuldtid. Det handler om at løse den socialpædagogiske opgave samtidig med, at jeg gerne vil gøre arbejdspladsen attraktiv. Hvis medarbejderne gerne vil have flere timer, skal de have lov til det. Det er jo deres liv, det handler om, siger han.

Hvis medarbejderne gerne vil have flere timer, skal de have lov til det. Det er jo deres liv, det handler om

Peter Hørslev Sørensen, leder