Jeg er blevet bedre til at sætte ord på mit fag

Hvad er din baggrund?

Jeg blev uddannet pædagog som 24-årig i 2006, så jeg er gået den lige vej. Men jeg kommer fra en pædagogfamilie og havde tænkt, at det skulle jeg i hvert fald ikke være. Jeg fik dog konstateret gigt som teenager og kunne ikke mange af de ting, jeg gerne ville. Jeg kunne ikke stå i butik eller blive frisør. Til tyskeksamen i 9. klasse trak jeg tilfældigvis karriere som emne, og min tysklærer sagde, at jeg ville blive en fantastisk pædagog. Det kunne jeg egentlig godt se pointen i. Jeg var sikker på, jeg skulle være inden for almenområdet, men da jeg var i praktik på en døgninstitution, kunne jeg bare mærke, at det var det, jeg skulle. Jeg kunne godt lide at arbejde på skiftende tider og være en del omkring det hele menneske.

Hvorfor skulle der ske noget nyt?

Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for noget
ekstra fagligt. Sidste år så jeg på Facebook, at man kunne tage en fagpolitisk uddannelse, og det, tænkte jeg, lød virkelig spændende. Det kunne helt sikkert give mig noget. Det handlede om at blive bedre til at kommunikere, både på skrift – men også ved at tegne, så hvis man skal holde et oplæg eller møde, kan man formidle det ved at tegne noget, der giver mening og ikke bare er kruseduller.

Hvordan var det at gennemføre uddannelsen?

Det har været hårdt, men også virkelig spændende. Jeg har også taget de første spadestik til en mere online tilstedeværelse og er så småt begyndt at lægge videoer på Facebook og Instagram for at fortælle, hvad en socialpædagog egentlig laver, og hvorfor det er vigtigt, at vi får endnu flere. Jeg har været i mit fag i mange år og kender efterhånden rigtig mange mennesker, så planen er at kontakte dem for at høre, om de har lyst til og mod på at være med i videoerne og fortælle om, hvad deres organisationer laver. For det er jo ikke kun inden for området voksne med udviklingshandicap, at vi mangler socialpædagoger. Vi mangler fagligt stærke ansatte inden for hele socialområdet.

Har du udviklet dig fagligt?

Ja, jeg er blevet bedre til at formulere mig. Jeg er også både AMR og sidder i vores lokale MED-udvalg, og jeg er helt klart blevet bedre til at sige mine meninger på en konkret måde, for det kan være svært at sætte ord på socialpædagogik.

Hvad har udfordringerne været?

Det mest udfordrende har været at komme første gang og ikke kende nogen. At gå ind i et rum, hvor der sidder 15 mennesker, man ikke har mødt før. Det var meget udfordrende. Men jeg kunne hurtigt mærke, at vi brændte for det samme, og det gjorde alting meget nemmere. Vi snakker stadig sammen og prøver at bevare kontakten. 

Hvad er dit råd til andre?

Nyd det! Det er et fantastisk forløb. Og husk at tage en fridag efter første modul, for ens hoved er fuldstændigt baldret. Men jeg har været rigtig glad for det.