icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
fagblad 2 2024.png
Artiklen er en del af fagligt fokus
Tema: LA2u

Fagligt løft giver et bedre arbejdsmiljø

Når en arbejdsplads implementerer metoden LA2u i deres arbejde, forbedrer det arbejds- miljøet og øger arbejdsglæden blandt personalet. Det viser en midtvejsevaluering af et forløb, hvor otte botilbud for voksne med udviklingshandicap har arbejdet systematisk med metoden

Færre magtanvendelser er godt for arbejdsmiljøet. Det kan alle blive enige om. Og på det punkt viser den socialpædagogiske metode LA2u lovende resultater.

En evalueringsrapport fra Social- og Boligstyrelsen, hvor VIVE i øjeblikket undersøger, om og hvordan metoden kan bruges til at forebygge udadreagerende adfærd blandt beboere med udviklingshæmning, viser, at antallet af akutte magtanvendelser er faldet under projektet (fra 42 til 21). Og det skal ses i lyset af, at antallet af magtanvendelser på landsplan er steget i samme periode, formentlig pga. en mere intensiv registreringspraksis.

Men derudover oplever de medarbejdere, der har arbejdet systematisk med metoden, også forbedringer af arbejdsmiljøet på en række andre faktorer. En spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne viser, at der er fremgang at spore på hele 12 ud af 14 psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Særlig markant er fremgangen, når det handler om udviklingsmuligheder i arbejdet, engagement i arbejdspladsen, den generelle jobtilfredshed og relationen til nærmeste leder.

Ifølge psykolog Trine Uhrskov fra Sopra Konsulenterne, som har udviklet LA2 og LA2u, giver det rigtig god mening, at arbejdet med metoden forbedrer arbejdsmiljøet og arbejdsglæden blandt personalet. For den professionelle tilgang giver rum til at kunne udfolde sig fagligt og se resultater af indsatsen.

– Det gør noget ved vores arbejdsglæde, når man bruger metoder, som afspejler ens faglighed. For det er jo årsagen til, at man har valgt den uddannelse og det fag, siger Trine Uhrskov og fortsætter:

– Når vi lykkes med flere borgere, og når vi deler det med vores kolleger gennem et fagligt sprog, får vi en positiv trivselsspiral.

Ros til medarbejderne

Også seniorforsker fra VIVE Anika Liversage, som står bag undersøgelsen, peger på, at det faglige løft skaber arbejdsglæde. Men hun mener også, at rammerne og den systematiske fremgangsmåde i at gå metodisk til værks har betydning.

– Noget af personalet oplever, at de slår bedre til fagligt, at de har fået nye redskaber – og at deres indsats virker. Og så betyder det noget, at alle kommer på kursus i en ny metode, at man får en plan og struktur for implementering og opfølgning fra underviser – og at alle dermed er en del af den samme ret omfattende indsats i at arbejde på en ny måde. Det er svært at anlægge et indefra-perspektiv, når der er tale om borgere, der ikke har noget talesprog. Men der er måder, man kan komme omring det på – og den systematik kan betyde, at man begynder at arbejde på en bedre måde, siger hun.

Anika Liversage udtrykker desuden stor respekt for personalets indsats.

– Jeg er imponeret over den kreativitet, nogle af medarbejderne lægger for dagen – særligt i betragtning af, hvor kompliceret og krævende deres arbejde er. Vilkårene er ikke altid nemme, men de håndterer det ofte fantastisk i samarbejde. Her er virkelig nogle gode historier om, hvordan medarbejderne arbejder opfindsomt og indfølende. Det fortjener de ros for.

Mere om LA2u

Du kan få meget mere at vide om metoden LA2u i vores øvrige tilbud og materiale om emnet.

E-læring

I løbet af marts udbyder Socialpædagogerne et digitalt undervisningsforløb til medlemmer om low arousal/LA2. Deltagerne opnår en forståelse for low arousal, får perspektiver på problemløsning samt forslag til konkrete redskaber og tiltag.

Konference
Den 10. juni kan du møde Marie Louise Stochholm, som holder oplæg om LA2u på Socialpædagogernes
konference med temaet ’Tilknytnings­teori i arbejdet med mennesker med kognitive og kommunikative handicap’. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på mit.sl.dk/arrangementer

Podcast
Lyt dig klogere på begreber som: det tilstræbte indefra-perspektiv, trivselsøer og nøgleordslytning i vores podcastepisode, hvor Trine Uhrskov fortæller mere om LA2u. Den hedder ’Metoder
og tilgange: LA2(u)’. Du finder den på sl.dk/podcast

Refleksionsværktøj

I forlængelse af podcasten om LA2u har vi udviklet et refleksionsværktøj med spørgsmål, som kan bruges til at sætte gang i den faglige snak og refleksioner om metoden. Download værktøjet der, hvor du finder podcasten om LA2u, på sl.dk/podcast

Artikler
Du kan også finde artikler og mere materiale om emnet på socialpædagogen.dk

Sådan forbereder du dig selv og borgeren til sundhedstjek

Mennesker med udviklingshandicap har i gennemsnit en 20 år kortere levetid end resten af befolkningen. Det skyldes bl.a. uopdagede sygdomme, som måske kunne have været forhindret,
hvis de var opdaget i tide.

Derfor kan det være en fordel at benytte sig af tilbuddet om, at voksne på botilbud kan få et sundhedstjek hos den praktiserende læge. Sundhedstjekket foregår på botilbuddet, så borgeren føler sig så tryg som muligt. Her får du fire gode råd til, hvad du som socialpædagog skal gøre før og under sundhedstjekket.


1. Forbered borgeren grundigt på, hvad der skal ske

Det er vigtigt, at borgeren ved, hvordan sundhedstjekket kommer til at forløbe, og at der ikke er noget at være bange for. Sundhedstjekket gennemføres ikke pga. sygdom, men for at holde borgeren sund og rask. Fortæl borgeren, hvilke undersøgelser lægen vil gennemgå, som fx at kigge i øret, mærke på maven og kigge på tænderne. Det er vigtigt, at du får borgerens samtykke til at bestille tid til sundhedstjek og til at udveksle information om borgeren med lægen.

2. Sørg for god kommunikation inden og under sundhedstjekket

Aftal med borgeren, om han/hun skal til sundhedstjek alene eller have en pårørende/personale med. For at sikre den bedst mulige kommunikation mellem borger og læge kan det være en fordel at have en med, borgeren kender rigtig godt.

Ledsagerens rolle er at støtte borgeren ved at skabe tryghed og hjælpe med at svare på lægens spørgsmål – og at hjælpe med at kommunikere lægens budskaber til borgeren. Hvis lægen fx skal kigge i ørene efter ørevoks eller trykke på maven, kan det for nogle være grænseoverskridende. Derfor skal ledsageren sørge for at berolige og forklare, at lægen gør det for at tjekke, at alt er i orden, og at det ikke gør ondt.

3. Gør borgeren opmærksom på, at han/hun skal stille spørgsmål, hvis der er noget, han/hun ikke forstår

Det er vigtigt, at borgeren siger til, hvis der er noget, han/hun ikke forstår – enten til lægen eller til ledsageren. For at lægen kan få det bedst mulige billede af borgerens sundhedstilstand, skal borgeren kunne forstå lægens spørgsmål for at kunne svare på dem. Borger eller ledsager kan enten bede lægen om at forklare det på en anden måde eller vise, hvad borgeren skal gøre.

4. Læg en plan for det videre arbejde

Læg en plan for det videre forløb. Aftalen kan fx være, at I bestiller tid til sundhedstjek igen om to år. Måske har lægen gjort opmærksom på, at der skal ændres på kost- eller motionsvaner – aftal så med borgeren og evt. andet sundhedspersonale, hvordan I skal arbejde videre med dette. Hvis lægen gerne vil foretage nogle flere test eller scanninger, så bestil tid til disse sammen med borgeren. Det er også vigtigt, at borgeren gøres opmærksom på, at selvom sundhedstjekket forløber hvert andet år, skal han/hun stadig sige til, hvis der er spørgsmål til eller bekymringer om hans/hendes sundhed i mellemtiden.

Du kan hente mere inspiration til et sundhedstjek på lev.dk/viden-om/sundhedstjek/

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Magtanvendelse