Fældet af paragraf 77-eftersyn
Kommunerne sløser med afgørelserne i sager om personlig hjælp til handicappede. I en tredjedel af sagerne er det ikke til at se, om afgørelserne er i orden, og i en række sager bliver borgerne ikke inddraget, viser undersøgelse fra Ankestyrelsen
Havde det være Færdselslovens paragraf 77, ville en række kommuner nok have fået klippet pladerne eller være blevet sendt op til fornyet køreprøve.
Nu er det Servicelovens paragraf 77, der er tale om, og så slipper de med et rap over fingrene fra Ankestyrelsen:
Kommunerne har ikke papirerne i orden i en lang række sager om tildelingen af personlige hjælpetimer til fysisk handicappede. Det er ikke til at se, om kommunernes afgørelser er rigtige, fordi det kniber med dokumentationen, og kommunerne er i en række tilfælde heller ikke gode nok til at inddrage borgerne i deres sager.
Det konkluderer Ankestyrelsen, der i en såkaldt praksisundersøgelse har gennemgået kommunernes afgørelser efter paragraf 77 i Serviceloven. I alt har styrelsen kigget på akterne i 140 sager for at klarlægge, hvordan kommunerne håndterer dem.
Ankestyrelsen har en lang række kritikpunkter af kommunernes administration - med de to ovenstående hovedproblemer:
For det første er kommunerne altså dårlige til at dokumentere deres afgørelser - det er et problem i sig selv, men udgør også et problem for retssikkerheden på området - overordnet set og for den enkelte borger: Hvis man ikke kan se, hvad der er baggrunden for en afgørelsen, kan det være svært at klage over den. I 6 procent af sagerne er Ankestyrelsen uenige i kommunernes afgørelse, i 30 procent kan de ikke vurdere, om afgørelsen er rigtig, fordi sagsakterne er manglefulde
For det andet er kommunerne for dårlige til at inddrage borgerne i sagerne - og her er der endda tale om borgere, som ifølge loven selv skal administrere den støtte, de får tildelt. Den mangelfulde inddragelse af borgerne præger 20 procent af de sager, styrelsen har kigget på - altså hver femte sag.
I paragraf 77 hedder det, at støtten gives til ansættelse af hjælpere for handicappede, der 'har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte'. Og det er særligt denne vurdering af aktivitetsniveauet, som Ankestyrelsen har set efter i sømmene.
Tildelingen af hjælp efter paragraf 77 hviler i høj grad på et skøn fra sagsbehandleren. Og Ankestyrelsen noterer sig da også, at der er store udsving fra kommune til kommunen og fra sag til sag.
Styrelsen mener, at kommunerne i en række tilfælde lige så godt kunne have bevilget støtten efter andre paragraffer - først og fremmest nabo-paragrafferne 76 om kontante tilskud til personlig hjælp og pleje, paragraf 78 om ledsage/kontaktperson-ordningen, men også om paragraf 71, der har med kommunal hjemmehjælp at gøre. Alle tre paragraffer handler om støtte, der målt i timer er væsentlig mindre end paragraf 77-støtte vil være.
Ydelsesoversigt, tak
I Ankestyrelsen peger fuldmægtig Jesper Pedersen på, at kommunerne i disse sager har specielle forudsætninger:
- Man skal huske på, at der her er tale om store og langvarige sager. Men når det så er sagt, så kan vi da kun opfordre kommunerne til at lave skriftlige afgørelser. Alt for mange sager er for dårligt oplyst. Som det er nu, er det ofte svært at gennemskue, hvad der egentlig er bevilget, og derfor heller ikke muligt at se, om hjælpen kunne være givet efter andre paragraffer, siger Jesper Pedersen.
Ankestyrelsen vil ikke kræve en time for time-oversigt, men så gerne, at kommunerne lavede en samlet ydelsesoversigt for hver borger - det ville formindske risikoen for fejl, mener man.
Jesper Pedersen undrer sig særligt over, at der er så mange sager med manglende eller mangelfuld inddragelse af borgerne - det forekommer underligt, når borgerne netop selv skal kunne holde styr på de penge, der gives i støtte. Og særligt når det gælder sager med manglende inddragelse og partshøring, vil han ikke udelukke, at det kan gå ud over retssikkerheden:
- Vi ved det jo af gode grunde ikke, men det ville da være min vurdering, siger han og kalder kommunernes kurs for 'kritisabel'.
| Fakta Paragraf 77 Den personlige hjælp, der tildeles efter paragraf 77 i serviceloven, gives til handicappede, der har et højt aktivitetsniveau - for eksempel et almindeligt arbejde - som kun kan opretholdes, hvis de får omfattende hjælp. Typisk er der tale om 'mandsopdækning' i stort alle døgnets 24 timer. Det er hjælp til at få det aktive liv til at fungere, til personlig hygiejne, transport, indkøb, madlavning og anden hjælp i hjemmet - ofte også i nattetimerne. Ordningen fungerer sådan, at det er den handicappede selv, der administrerer den: ansætter personalet og udbetaler løn mv. De er altså selv arbejdsgivere for deres hjælpere. I alt cirka 1.100 handicappede får på landsplan hjælp efter denne paragraf. Og typisk er sagerne nogle, der kører i mange år, hvor der ofte kun er småjusteringer ved den årlige fornyelse af bevillingen. |