- Er Daniel i krise?
Den ti-årige Daniel, som Lunderskov Kommune fjernede fra det opholdssted, han er vokset op på og anbragt på et nyt, er i krise, vurderer den mand, der har taget sig af Daniel, siden han var lille. Men borgmesteren i Lunderskov sover stadig godt om natten, for Daniel har det „helt utrolig godt“
Den 22. maj sætter lederne af opholdsstedet Elverkær, Ghita og Jørgen Uhrskov, sig ind i deres bil sammen med en af de drenge, der er anbragt på stedet. Denne mandag formiddag er kursen sat mod et andet opholdssted nær Kolding.
De tre skal besøge Daniel, der blev fjernet med tyve timers varsel fra Elverkær den 4. april. (Læs om forløbet i Socialpædagoen nr. 11)
Det er første gang, de skal se Daniel siden den dag kort efter fjernelsen, hvor Daniel og en medarbejder fra det nye opholdssted kom for at hente nogle af hans ting.
Indtil nu har de fået lov af sagsbehandleren at ringe til Daniel hver mandag. Og så dette besøg.
Fjern i blikket
Jørgen Uhskov synes, det er nogle søde og flinke folk, der er på det nye opholdssted. Helt sikkert. Men mødet med Daniel er chokerende.
– Han har taget voldsomt på i vægt, og i forvejen var han ret kraftig, fortæller Jørgen Uhrskov.
– Og han havde sorte rande under øjnene og var ked af det. Han sagde, han havde det godt. Alt gik godt. Han fik lov til at spille al det computer, han ville. Men han var fjern i blikket, og jeg er sikker på, at han er krise. Daniel er ved at blive alvorlig klar over, hvad der er sket, siger han.
– Jeg kan se på ham, at han lige nu samarbejder som en desperat for at de skal kunne lide ham på opholdsstedet. Og det er meget almindeligt i en periode, når et barn bliver anbragt. Men når den periode er ovre, så brænder han ud, forudser Jørgen Uhrskov.
– Han har aldrig været udsat for så stort et pres før, som han er nu. Og den dreng er meget godhjertet, men han kan ikke slæbe sig selv op af et hul.
Under besøget kører Ghita og Jørgen Uhrskov en tur med de to drenge, og Daniel fortæller, at han ofte tænker på, hvornår han mon kommer tilbage til Elverkær.
– Han virkede som en plante, der bare ligger på en bakke og venter på at blive plantet ud, siger Jørgen Uhrskov.
Da han sammen med sin kone og den anden dreng et par timer senere siger farvel til Daniel, siger han til Daniel, at han skal huske, at det ikke er dem, der har ønsket, at han skulle flytte. At de ikke vil svigte ham. Og at han altid er velkommen hjemme hos dem.
Dét gentager de mange gange, så de er sikker på, at han husker det. For så kan han jo altid drømme om det. Så kører de hjem.
Daniel er glad
Manden, der har kendt Daniel det meste af drengens liv, som har tilbragt hver eneste dag gennem otte år med drengen og som er den voksne, der, sammen med sin kone, har været tættest på Daniel, mener altså, at Daniel er krise.
Men sådan lyder meldingen ikke fra borgmesterkontoret i Lundeskov.
– Det går helt utrolig godt med Daniel og med samarbejdet med moren. Bedre end nogensinde før. Hun er glad, og det smitter naturligvis af på Daniel. Så sent som her til formiddag har jeg fået positive meldinger derfra, siger Hans-Peter Andersen (V).
Han oplyser, at kommunen nu har besluttet, at fremover skal alle ønsker om at besøge Daniel gå gennem sagsbehandleren.
– Det handler om, at der har været mange henvendelser fra blandt andet klassekammeraters forældre, hvis børn gerne vil besøge ham. Så det er af hensyn til opholdsstedet og til at Daniel kan have en rolig hverdag, siger borgmesteren, der dog understreger, at hvis det bliver for tit, at Daniel får besøg, vil kommunen slå bremseklodserne i. Hvor meget ‘tit’ er, når dem der ønsker at komme på besøg, er dem Daniel er vokset op hos, kan borgmesteren ikke sige.
– Umiddelbart vil jeg mene, at hvis man vil besøge ham flere gange om ugen, er det for meget. Men jeg tror ikke, det generelt bliver et problem at få lov til at komme på besøg. Det er jeg i hvert fald ikke vidende om, siger Hans-Peter Andersen.