Tavshedspligt truer dialogen
Nogle kommuner ‘hemmeligstempler’ sager og dokumenter, der er til behandling i de nye handicapråd – en selvmodsigelse, siger forhenværende landsretsdommer
Alle de nye kommuner skal have et handicapråd. Og bruger og pårørendeorganisationerne skal være repræsenteret i dem.
Så langt så godt. Men der er et problem, som en række af De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI’s rådsmedlemmer har gjort organisationens sekretariat opmærksom på:
Nogle kommuners forvaltninger pålægger medlemmerne af de kommunale handicapråd tavshedspligt i forskellige sager, stempler papirer som fortrolige eller laver lukkede punkter på de ellers åbne møder eller laver punkter uden for referat.
Det skriver DSI’s nyhedsbrev, som konstaterer, at en sådan linje og politik er noget af en selvmodsigelse.
DSI har et udstrakt lokalt netværk, og det er selvfølgelig naturligt, at de DSIrepræsentanter, der sidder i de kommunale handicapråd har mulighed for at diskutere diverse sager med deres bagland.
Men det er netop det, repræsentanterne er kommet i tvivl om, skriver nyhedsbrevet.
Hvis de rundsender dagsordener og bilagsmateriale og i øvrigt refererer fra møderne, betyder det så, at de gør noget strafbart?
Til det spørgsmål er der sådan set et meget enkelt svar: Medlemmerne af handicaprådene er kun underlagt den samme tavshedspligt, som gælder medlemmer af for eksempel kommunalbestyrelser, ældreråd og klageråd. Og det betyder, at der for handicaprådenes vedkommende kun er meget få sager, der kan ‘hemmeligstemples’.
Det handler logisk nok om enkeltpersonsager eller sager om private selskaber eller virksomheder, hvor der er personlige eller interne forhold i spil.
DSI’s nyhedsbrev har bedt en juridisk kapacitet, den forhenværende landsretsdommer Holger Kallehauge bedømme kommunernes linje i de sager, der har bragt DSIrepræsentanterne i tvivl. Kallehauge er selv formand for handicaprådet på Frederiksberg og for den lokale DSIafdeling, og det er ham, der hæfter betegnelsen ‘selvmodsigelse’ på brugen af tavshedspligt i forhold til handicaprådene:
Rådene er et dialogforum, påpeger han, ikke et beslutningsforum, og overordnet set vil tavshedspligt jo netop punktere dialogen.
Han opfordrer derfor alle rådsmedlemmer og DSIfolk til at rejse en eventuel sag om tavshedspligt i rådet og dermed i offentligheden.
Og den opfordring kunne vel gælde alle, der er aktive i handicapsammenhænge – privat som professionelt.
I samme nyhedsbrev konstaterer DSI i øvrigt, at det i de fleste kommuner går fint med at udvikle en ny handicappolitik. Men i samme åndedrag kan man konstatere, at nogle kommuner blot har overtaget handicappolitikken fra en af de gamle kommuner fra før sammenlægningen uden at forny den, og at nogle kommuner har sat forvaltningen til at udarbejde en ny handicappolitik uden at inddrage hverken bruger/pårørendeorganisationer eller handicaprådene