Unge flygtninge bag lås og slå
Omkring en tredjedel af de unge på landets sikrede afdelinger har flygtningebaggrund, viser en undersøgelse. En gruppe hvis problemer er så komplekse, at de måske slet ikke hører til på sikrede afdelinger, mener forsker
Nogle af dem har mistet en forælder. Andre to. Nogle af dem har oplevet deres hjem blive brændt ned, oplevet vold eller overgreb. Nogle af dem er flygtet i ly af mørket. Andre er født i Danmark og vokset op med traumatiserede forældre. Fælles for dem alle er, at de er unge kriminelle med flygtningebaggrund. Og at de sidder på en af landets syv sikrede afdelinger.
En tredjedel af de unge kriminelle på de sikrede afdelinger er nemlig enten selv flygtet eller vokset om op med forældre, der flygtede fra deres hjemland. Det viser en undersøgelse fra sidste år udarbejdet af Teori- og Metodecentret.
– De sikrede afdelinger har en rimelig sårbar gruppe blandt de unge, men diskuterer det generelt ikke. Men det er på tide, at socialpædagoger begynder at differentiere mellem unge med flygtninge og unge med indvandrerbaggrund, fastslår Bo Ertmann, der var forskningsleder på undersøgelsen.
For der er nemlig stor forskel på, hvor belastede de unge er. En meget stor del af de unge flygtninge på de sikrede afdelinger beskrives med traumatiske opvækstforhold.
– Undersøgelsen viser at flygtningegruppen er langt mere belastet end både unge med indvandrerbaggrund og unge med dansk baggrund. Unge med flygtningebaggrund har flere brudte familieforhold, flere dødsfald blandt forældrene og mere psykisk sygdom i familien. Nogle er direkte traumatiserede – andre har forældre, der er det. Så der er mere “substans” i problematikker omkring flygtninge, mener Bo Ertmann, hvis pointe er, at behandlingstænkningen let forsvinder ud af billedet, når der ensidigt fokuseres på strafferet og sanktioner.
– Det er behandlingsmæssigt interessant, om samfundet egentlig overser flygtningeunges sårbarhed, siger han og understreger at “det er ikke en omgang blødsødenhed”, han lægger op til.
– De har jo et synderegister, men kriminalitet er et ydre symptom. Og hvis vi skal forebygge yderligere kriminalisering af disse unge, skal vi bruge virkemidler, der matcher deres reaktioner. Ellers vil opholdet for nogle af de unge flygtning være til skade.
Derfor mener Bo Ertmann, at de sikrede afdelinger bør have de relevante behandlingsmuligheder.
– Man bør opruste de eksisterende afdelinger og kvalificere socialpædagogerne til at varetage denne opgave. Og på længere sigt udvikle et behandlingstilbud for de traumatiserede flygtninge under 18 år, foreslår han.
Seks af de syv sikrede afdelinger hører under regionerne. Og i Danske Regioner siger Bent Normann Olsen (S), der er formand for Social- og Psykiatriudvalget:
– Vi vil selvfølgelig gerne have, at de sikrede afdelinger bliver mere kvalificerede til at hjælpe dem, der sidder der. Derfor vil vi gerne sikre at der er et netværk mellem afdelingerne til at udveksle de gode erfaringer. Det vil dels opkvalificere personalet og dels gøre, at vi bliver klogere på, hvad der nytter, siger han.
Som en konsekvens af rapporten fra Teori- og metodecentret vil Danske Regioner anbefale regionerne, at de tager initiativ til at opkvalificere personalet på de sikrede afdelinger med egentlig efteruddannelse, fortæller Bent Normann Olsen og tilføjer, at det skal ske i løbet af det kommende år.