På virkelighedsbesøg i Glostrup
Med nisser og gran i vinduerne og børnelegetøj på møblerne virker Glostrup Observations og Behandlingshjem som det, det også er: Et hyggeligt hjem for 20 anbragte børn. Midt i december var indenrigs og socialminister Karen Ellemann inviteret på besøg på institutionen af Socialpædagogerne
Jeg ser det som en palet af løsningsmuligheder, der alle er nødvendige. Lige som vi også har forskellige muligheder, når vi bliver syge; nogle skal til speciallægen, nogle skal indlægges, nogle skal på skadestuen og nogle kan nøjes med en tur til en almindelig praktiserende læge. Sådan er det også med børn, der skal anbringes. Nogle kan klare sig med støtte i hjemmet, nogle kan komme i familiepleje, nogle er bedst tjent med at anbringes på en døgninstitution som vores, for at blive udredt og rustet inden de kan komme videre, og andre skal blive på en døgninstitution.
Sådan lød det fra forstander Bodil Bruun på Glostrup Observations- og Behandlingshjem, da hun i starten af december kunne byde indenrigs og socialminister Karen Ellemann velkommen på besøg.
Ministeren var inviteret af Socialpædagogerne, og forbundsformand Kirsten Nissen og næstformand Benny Andersen fulgtes med ministeren på rundvisningen og var efterfølgende med til at mødes med repræsentanter for de faglige grupper, der arbejder med børnene. Og det var i den diskussion, Bodil Bruuns ord faldt.
Hendes pointe var, at selvom man med Barnets Reform har sat fokus på, at de små børn skal anbringes i familiepleje, så er der børn, der ikke kan anbringes direkte i familiepleje. Som af den ene eller anden årsag har brug for at blive anbragt på en døgninstitution – som for eksempel Glostrup Observations- og Behandlingshjem.
Her bliver barnet mødt af et korps af forskellige fagligheder, der sammen står for den grundige udredning af barnet. Og som med hver deres faglighed deltager i den behandling, der følger for at hjælpe barnet med de problemer, som svigt og vanrøgt har givet dem. Ofte handler det om tæt relationsarbejde, der, som Bodil Bruun kaldte det, ‘inviterer barnet ind i den sociale dans’.
For lang tid
Med udgangspunkt i en konkret børnesag fortalte personalet på Glostrup om det arbejde, der foregår på institutionen. De forskellige fagligheder blev præsenteret; en socialrådgiver, en psykolog, en fysioterapeut og en socialpædagog.
Alle spiller de en rolle i det daglige arbejde og møde med den lille Noah, som Glostrup har modtaget, fordi hans mor er psykisk syg og ude af stand til at tage sig af ham. Udredningen og relationsarbejdet med Noah tog knap halvandet år, inden Glostrup fandt ham moden til at flytte ind hos en særligt udvalgt plejefamilie.
–Hvorfor skal det tage så lang tid før Noah kan komme i familiepleje, ville Karen Ellemann vide.
–Kunne man ikke have sendt Noah direkte fra sin mor til familiepleje, der kunne have givet ham en rolig og tryg ramme at vokse op i, så man havde undgået, at han på den her måde skulle skifte ramme flere gange, spurgte ministeren.
Bodil Bruun svarede, at det kan man naturligvis godt. Men hvis man ikke giver sig tid til at udrede barnet ordentligt og behandle de psykiske og fysiske mén, barnet har ved anbringelsen, så er det svært at få succes med anbringelsen:
–Det handler jo om både at ruste barnet til at indgå i et socialt fællesskab – og det kan vi her, for det er vi klædt på til – og om at matche barnet med den rigtige plejefamilie. I Noahs tilfælde skulle vi finde en familie, der dels har erfaring med helt små børn med tilknytningsvanskeligheder og dels har erfaring med samarbejdet med psykisk syge forældre. For forældresamarbejdet er jo også en væsentlig del af en familieplejers arbejde, slog hun fast.
Og endelig er det utrolig vigtigt at gennemføre en grundig udredning af barnet og de problemer, det må have, for at kunne vurdere, hvilken behandling barnet har brug for.
–Men udredningen skal også bruges til at forberede plejefamilien på, hvad det er for et barn, de skal tage sig af. Hvis graden af et barns psykiske og fysiske problemer kommer som en overraskelse for plejefamilien, fører det rigtig ofte til brud i anbringelsen. Så et grundigt forarbejde er netop for at sikre stabilitet og ro i anbringelsen af barnet, sagde Bodil Bruun.
Godt med samlet faglighed
Inden Noah var klar til at flytte ind hos sin nye familie for et lille år siden, havde han været igennem forskellige test, blandt andet flere psykologiske vurderinger og en vurdering af en børnepsykiater. Samarbejdet mellem plejefamilien og Glostrup Observations- og Behandlingshjem fortsætter – selv efter Noah har forladt døgninstitutionen.
For eksempel forgår samværet med Noahs biologiske mor og Noah på institutionen i et særligt familierum to gange om måneden. Og den løbende supervision og videreuddannelse af familieplejeren foregår også her.
På ministerens spørgsmål om, hvorvidt opholdet på døgninstitution kan kortes ned eller helt erstattes af, at Noah var blevet placeret i familiepleje direkte fra sin mor, sagde Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen:
–Noahs historie er jo netop så vellykket i kraft af alle de forskellige fagligheder, der møder ham her på Glostrup Observations- og Behandlingshjem. Og som kan give ham de forskellige dimensioner af behandling og relationspædagogik, han har brug for. Jeg har svært ved at forestille mig det arbejde erstattet af, at man trækker fagpersoner ind i plejefamilien som gæster, sagde han.
Noget at tænke over
Karen Ellemann sagde, at Barnets Reform ikke handler om at tale døgninstitutionerne og deres faglighed væk fra landkortet. Men hun mener, at man kan få god mening ud af at flytte sagsbehandlingen af barnet med ud i familieplejen, så man ikke skubber, hvad hun ser som forsinkende led, ind i barnets liv.
Kirsten Nissen svarede, at det jo er vigtigt at huske, at de børn, der anbringes på for eksempel Glostrup Observations- og Behandlingshjem ofte er meget dårlige og derfor i mange tilfælde ikke kan anbringes i familiepleje:
–Det her handler jo ikke om ‘almindelige’ børn, men om børn, der har oplevet svigt og misrøgt, og som derfor ikke umiddelbart evner at knytte sig til en plejefamilie, men skal have hjælp. Nogle af dem er så skadede, at de kan være svære ikke bare at tage sig af, men også at holde af – fordi man ikke kan nå dem. Døgninstitutionernes faglige udredning og relationsarbejde med børnene er netop det, der sikrer, at vi ikke får svingdørsbørn. Plejefamilien skal forberedes på, hvilket barn de modtager, så de er klar. Og børnene skal hjælpes professionelt, fastslog Kirsten Nissen.
Kirsten Nissen og Benny Andersen vurderer, at besøget på Glostrup Observations- og Behandlingshjem kan være med til at kvalificere ministerens syn på det væsentlige relationsarbejde, der foregår på døgninstitutionerne.
–Det kan jo være svært at vurdere, hvad der helt konkret kommer ud af sådan et besøg. Men mon ikke ministeren har fået noget at tænke over. Vi vil gøre alt, hvad vi kan i arbejdet med lovgivningsprocessen om Barnets Reform for at fastholde betydningen af det rigtige tilbud første gang – og i den sammenhæng den helt nødvendige udredning, observation og behandling, som foregår på døgninstitutionerne, siger Kirsten Nissen.