Her kan de få børn i skole, som er opgivet alle andre steder

• Email
• Print

Det sværeste ved at være lærer på Bøgeskolen er at fravige sine lærerfaglige begreber om, at elever udvikler sig og bliver dygtigere og dygtigere for til sidst at slutte med en 9. klasses afgangsprøve, studentereksamen eller anden bolig eksamen. For det sker ikke med de børn og unge, som er på den interne skole på specialinstitutionen Bøgen i Ålborg Kommune. Jo, de udvikler sig og de bliver dygtigere, men kun de allerfærreste slutter med en 9. klasses eksamen. Og er der en elev, som når længere, bliver det blandt lærere og socialpædagoger husket mange år efter.

De faglige succeser skal man derfor forstå at tælle på en anden måde end den traditionelle, og som oftest får man de faglige skulderklap af kollegaerne.

Eleverne på Bøgen er børn og unge, som på grund af omsorgssvigt og manglende stimuli i deres tidlige barndom har empatiforstyrrelser. I daginstitutionen og i skolen har de ofte haft store problemer med at omgås andre børn, er tit stødt ind i konflikter med de andre elever, fordi de ikke kan aflæse de sociale koder eller se og mærke de andre børns følelser. Nogle af dem mangler helt empatien for andre mennesker.

-De vil alle gerne være normale som andre børn. Gå i almindelig skole. Bo hjemme hos far og mor. Men de magter ikke de sociale færdselslove, som for eksempel er at lytte til andre, se andre, give plads til andre fortæller Jan Andersen, der er afdelingsleder på den interne skole, og Brian Jensen, der er pædagogisk koordinator samme sted.

-De bliver ofte mobbet og er dem, som ingen ønsker at lege med. Det er dem, der ofte står uden for døren, mens der bliver undervist indenfor, eller de bliver sendt ned til skoleinspektøren, fordi de har været voldelige over for de andre elever eller på anden måde er umulige at have i klassen. Oftest kan de heller ikke klare sig bogligt, ikke engang i hjælpe- eller specialklassen, siger Brian Jensen.

Når de omsider bliver opgivet i det normale skolesystem og sendt videre til Bøgeskolen har de fleste af dem adskillige nederlag med i skoletasken. 

-Vi får elever med meget store huller i deres boglige viden. For eksempel kan en 14-årig være på 3. klasses niveau. Mange af dem er normalt begavede, men de er så socialt handicappede, at de aldrig kommer til at fungere på normale vilkår i samfundet, fortæller Jan Andersen.

Omsorg er manualen
Udgangspunktet for alt arbejde på Bøgen, både det socialpædagogiske i boenhederne og i dag­ beskæftigelsen og lærerjobbet i skolen er omsorg.

Jan Andersen husker stadig, da han for seks år siden var til ansættelsessamtale, og forstander  Peter Thomsen sagde til ham, at her på Bøgen arbejder man efter FN’s menneskerettighedskonvention, som betyder, at alle har ret til at få samme og lige muligheder for at udvikle sig uanset handicap. 

Jan Andersen tænkte dengang, at det lød lidt højtravende på en institution for tidligt skadede børn, men ordene gav ret hurtig mening i det konkrete skolearbejde med eleverne, og menneskerettighedskonventionen er stadig den overordnede manual, som al arbejdet foregår ud fra.

Sådan har det været, siden Peter Thomsen for 10 år siden blev leder. Han afskaffede med det samme stedets uofficielle “værdier” som “skyld, skam og skuffelse”, og “du skal lære at opføre dig ordentligt”.

I stedet for store hærdebrede mænd, der var i stand til at lægge urolige elever i lås på gulvet, blev musklerne skiftet ud med omsorg for den enkelte elev, så han eller hun får de optimale muligheder for at udvikle sig.

-Når man dengang prøvede på at få børnene til at opføre sig ordentlig, virkede det stik modsat, fordi man i virkeligheden aktiverede det, de ikke var i stand til, og det kunne resultere i, at de for eksempel blev voldelige, siger Brian Jensen.

Neuropædagogik og Bøgeskolen
I dag arbejder de ud fra neuropædagogiske principper, som blandt andet betyder, at medarbejderne forsøger at skabe og fremme børnenes  kompetencer gennem en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik.

Det betyder i praksis, at man på Bøgen ikke vil acceptere vold som kommunikationsmiddel.

-Hvis et barn eller en ung bliver truende, eller der er optræk til vold, trækker vi os i stedet for at forsøge at forklare os. Vi tager voksenrollen på os og signalerer, at vi ikke vil være en del af volden. Samtidig viser vi, at vi er klar til at snakke, når han eller hun er faldet ned, fortæller Jan Andersen.

-Vi må aldrig bære nag, selv om det kan være svært, når man for eksempel får at vide, at man er en gammel, gråhåret bøsserøv.

-Vi analyserer altid en hændelse i medarbejdergruppen for at se, om vi kunne have grebet det anderledes an, så den pågældende konflikt ikke fremover opstår. Vi skal altid forsøge at komme bag om barnet og forstå, hvorfor han eller hun reagerer så voldsomt og uhensigtsmæssigt, siger Jan Andersen.

Behandlingsplanen
Omdrejningspunktet for arbejdet med eleverne i Bøgeskolen er bodelens behandlingsplan, der kommer til at løbe som en rød tråd gennem al omsorgsarbejdet med det enkelte barn. Det betyder for eksempel, at der skal være overensstemmelse mellem behandlings- og elevplanen.

En af spillereglerne i den røde tråd er, at der skal fokuseres på barnets potentialer, der hvor det kan udvikle sig. I stedet for at se på det, det ikke kan.

De faglige krav til de lærere, der bliver ansat på Bøgeskolen, er at de allerede har eller er villige til at tage en neuropædagogisk overbygning. De tre første måneder er de føl hos en anden lærer, før de bliver sluppet løs på egen hånd.

Når det er nødvendigt, bliver den primære lærer også uddannet i den pågældende elevs særlige problematikker, for eksempel borderline.

Før de modtager et nyt barn i skolen, læser de papirerne igennem i forhold til skolegangen og laver derpå en strategi. Barnet får straks en kontaktperson, fordi arbejdet meget bliver hængt op på den professionelle relation. Det er lærerne, der har ansvaret og skal skabe relationen.

Desuden sænker man som regel altid det niveau, barnets tidligere er blevet undervist på. Det er et bevidst valg for at give barnet en succes fra starten af.

-De fleste børn bærer kun rundt på nederlag, siger Brian Jensen. Også selv om de kommer fra hjælpeklassen eller specialklassen.

Lægger skinner ud
En del af den konkrete pædagogik i undervisningen går ud på det som lærerne kalder “at lægge skinner ud” for eleverne, forklarer Brian Jensen.

Alt, hvad medarbejderne laver, skal være forudsigeligt og genkendeligt for det enkelte barn. Det kan for eksempel være Jesper, der kommer i skole, selv om han har haft en voldsom morgen  på bostedet med mange konflikter, der måske er affødt af, at han har haft besøg af sin mor. Skolen er på forhånd underrettet, og den lærer, der modtager Jesper, viser ham, at man ser ham med de problemer, han har den dag. Læreren drøfter ikke konflikterne med Jesper, men tager alene udgangspunkt i, at han kommer i skole.

-Goddag Jesper. Jeg kan se, at du har valgt at gå i skole i dag. Vi skal have dansk i 20 minutter.

Æggeuret bliver stillet, og de går i gang.

De fleste elever undervises en til en.

Når de 20 minutter er gået, ringer uret, og det betyder, at undervisningen er slut.

Så er der pause i 10 minutter.

Læreren spørger Jesper, hvad han har lyst til at lave.

Jesper siger måske “spille kort.”

Uret bliver stillet, og når det ringer, er pausen slut.

Læreren siger: “Nu skal du have matematik i 20 minutter.” Uret bliver igen stillet.

Uret bliver det, som bestemmer, når noget er slut. Det er ikke eleven, det er ikke læreren. Hermed er tingene overskuelige og forudsigelige, og man undgår konflikter om, hvorfor man eksempelvis ikke må fortsætte med dansk. Udover uret er det også skemaet, der bestemmer, hvad der skal foregå. Man kan se på skemaet, hvad der skal ske i dag, og hvornår det sker.

Eleverne skal vide i god tid, hvis der sker ændringer i deres hverdag. Derfor ringer man  også altid til bostedet, hvis skemaet bliver lavet om. Så har eleven tid til at omstille sig.

Brian Jensen giver et eksempel med Sussie, der møder op tirsdag morgen og får at vide, at hendes lærer i matematik er syg. Det fortæller hendes lærer i dansk hende og tilbyder at undervise hende i matematik. De er begge hendes primære lærere.

Det var en akut opstået situation, så hun var ikke på forhånd blevet advaret. Sussie er vred og råber “Nej, jeg skal ikke have nogen anden.” Dansk­læreren hjælper hende ud af vreden ved at sige: “Jeg kan se, at det bliver for svært for dig. Hvad siger du til, at du i dag går over i aktivitetshuset.”

Sussie lægger ikke skjul på sin vrede, da hun går over i aktivitetshuset.

Senere samme dag vender hun smilende tilbage til samme lærer. Nu skal hun nemlig have dansk. Det står der i skemaet.

-Havde vi presset hende til at have matematik med dansklæreren, var der ikke kommet noget ud af det. Tværtimod, siger Brian Jensen.

Skinnerne holder
-Når vi modtager et barn eller en ung, skal vi ofte lære dem at gå i skole igen. Ofte har de ringe kundskaber, måske kan de hverken læse, stave eller regne. Og derfor er tilgangen til dem meget anderledes end i den almindelige folkeskole, selv om folkeskoleloven også gælder for den her gruppe elever, siger Brian Jensen.

-Vores opgave bliver at kompensere børnenes handicap, så de får så meget ud af det, som de kan. Og det vigtigste i vores arbejde bliver omsorgen for barnet. Og som lærer skal man være indstillet på, at selve skoledelen oftest kun fylder omkring 30 procent af et barns skoledag, fortæller Jan Andersen.

-Til gengæld er de 30 procent ofte meget intensive med en-til-en undervisning, og en topmotiveret elev, der er i ro, fordi eleven ved, at strukturen og skinnerne holder, siger Brian Jensen.

Når eleven begynder at fungere godt, er næsten skridt, at han eller hun skal lære at sidde alene med en opgave. Læreren siger: “Nu er du blevet så dygtig til at regne. Nu skal du også gøre det alene. Mens jeg er væk, skal du lave den her opgave.”

I begyndelsen trækker læreren sig måske kun to-tre meter væk. Senere går læreren ud af lokalet og siger til eleven, hvor han går hen, så eleven kan hente ham.

-Eleven skal lære at udsætte sine behov og også lære at kontakte andre om hjælp i stedet for bare at råbe op, siger Brian Jensen.

Den rene skole
Inden eleverne møder, har bogrupperne orienteret skolen om eventuelle konflikter eller andre oplevelser, som kan på virke elevens dagsform.

Når eleverne ankommer med bussen om  morgenen, bliver de modtaget af lærerne ude på trappen.

-Det betyder meget for børnene, at vi fysisk stiller os op og tager imod dem, siger Brian Jensen.

For eksempel at sige god morgen til Maria. “Jeg ved at du har haft det svært. Skal vi tale om det? Jeg kan se du har valgt at gå i skole.”

-Havde vi ikke de oplysninger om Maria, kunne vi måske komme til at presse hende, og så kommer der kun konflikter og dårlige oplevelser ud af det.

Lærerne tilbyder at lytte til Maria, men de går ikke ind i det behandlingsmæssige. Det ligger i bodelen.

-Vi er den rene skole. Vi skal være i stand til at møde eleverne i deres dagsform. Vi er et pusterum for børnene. Vi skal signalere eller sige til barnet, at vi kan se, det har det skidt og spørge: “Er du klar til at gå ind?”

Er barnet klar til at gå ind, men måske ikke til at modtage undervisning, tilbyder læreren det at lave noget andet.

“Jeg kan se på dig, at du har det skidt. Derfor vælger jeg for dig at lukke skolen for dig i dag. Du har i stedet grøn dag.”

Grøn dag betyder, at eleven bliver i skolelokalet, men kan tegne, male eller andet, som ikke stiller krav om koncentration og indlæring.

-Nogle gange har de så mange følelsesmæssige blokeringer, at det er umuligt at nå igennem til matematik. De vil tværtimod opleve det som endnu et krav, siger Brian Jensen.

Elevplanerne
I elevplanerne står der, hvilke kompetencer og potentialer, eleverne har. Målestokken for det er altid folkeskolens krav. Eksempelvis kan der om en 7. klasses elev stå, at han magter dansk på 3. klasses niveau.

Og for eksempel kan det næste halve års plan være, at eleven skal lære at låne og sætte i mente, og når det mål er nået, bliver det skrevet ind som en kompetence.

Det er vigtigt, at elevplanerne bliver udarbejdet, fordi det er eleven og lærernes arbejdsredskab, og det er tilsynsmyndighedernes muligheder for at se, hvordan eleven udvikler sig.

I elevplanen skal der også stå, hvorfor de ikke kan det samme som de alderssvarende elever i den almene folkeskole. Ofte er det også elevplanerne, der ligger til grund, når der skal søges om ekstra bevillinger til en elev.

-I vores arbejde er det vigtigt at betragte dem som personer med en hjerneskade, som de har pådraget sig på grund af tidlige omsorgsmæssige svigt, siger Jan Andersen.

-Både for eleverne og for os er skoledelen det vigtigste, men vi er ofte nødt til at møde eleverne på den pædagogiske del for at få dem lukket op, så de kan modtage undervisning, siger Brian Jensen.