icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Danske børn – Når tavsheden brydes

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 22-2010 /

Af Stig Andersen

Jeg har altid skullet skjule noget og bære på hemmeligheder.

Sådan siger Chanette Sørensen, der er en af seks unge voksne, som i denne bog fortæller deres livshistorie – historier om vold, misbrug og hjem i total opløsning. Hun fortæller blandt andet denne historie, der foregik, da hun som barn var på et værtshus sammen med sin mor, stedfar og lillesøster: ‘Da vi stod der, kom der en ung mand, som åbenbart provokerede Josef, som overfaldt ham og gennemsmadrede ham. Lige foran mig og min lillesøster. Hvad det var, den unge mand havde gjort, ved jeg ikke. Men Josef gennemsmadrede ham i hvert fald. Det var en meget, meget voldsom episode, han havde blod over det hele. Jeg blev rigtig ked af det, min lillesøster stod og heppede og min mor prøvede at standse det og tog sig af mig’. Bogen har et politisk sigte og vil gøre det tilgængeligt for beslutningstagerne, hvad udsatte børn må leve med indtil samfundet skrider til handling. Forordet er skrevet af formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, der pointerer, at bogen ikke er for sarte sjæle. Danske Børn er finansieret af Ousbjerggaard Fonden, og materialet skal også bruges til en dokumentarfilm. Læs mere på www.danskeboern.dk


Udkommet på Forlaget Multe. 191 sider. 278 kr.  

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik