Godt arbejde – mindre i løn
På Bornholm har 17 familieplejere fået nedsat deres vederlag med meget kort varsel. Årsag: Plejebørnene har udviklet sig så godt, at det er blevet meget lettere at pleje dem. Grotesk, lyder det fra Socialpædagogerne, mens øens familieplejere raser
Når man gør sit arbejde godt, får man ofte et anerkendende skulderklap og måske mere i løn. Men hvis man er familieplejer på Bornholm, er det nærmest lige omvendt: 17 af regionskommunens familieplejere fik i slutningen af april et brev med besked om, at de ville blive sat ned i løn.
Det sker efter at BørneCenter Bornholm sammen med Familieplejen på Bornholm har gennemgået 38 plejeforhold med fokus på forhold, der har stået på i mere end to år. For 17 familieplejere betyder altså udsigt til at gå ned i løn, mens 18 af de resterende forhold forbliver uændret, og tre skal undersøges nærmere.
I brevet til de 17 familieplejere, der er underskrevet af økonomichef Anders Mortensen fra BørneCenter Bornholm, skriver regionskommunen, at der ‘i gennemgangen især er lagt vægt på, om der i den seneste tid har været en udvikling hos barnet, der reducerer de opgaver, der skal løses’.
Det 17 familieplejere sættes et til to vederlag ned (et vederlag svarer til cirka 3.600 kroner, red.), og da familieplejerne på Bornholm i gennemsnit får 5,4 vederlag, er det en ganske drastisk nedsættelse.
Forbandet uforskammet
Hos Socialpædagogerne er næstformand Benny Andersen oprørt over udspillet fra Bornholms Regionskommune
– Det her er et utroligt eksempel på omvendt resultatløn for familieplejere: Skab en god udvikling for dit plejebarn, så bliver du sat ned i løn. Det er uordentligt og endnu et bevis på de helt urimelige vilkår, mange familieplejere udsættes for. De må ændres, det har vi gentagne gange påpeget, siger han.
– Hvis kommunerne og Folketinget mener det alvorligt med fortsat at have velkvalificerede familieplejere, så må de hjælpe med at ændre dette system. Som faglig organisation for familieplejerne medvirker vi gerne til en aftale med kommunerne, som sikrer rimelige og anstændige vilkår, der også fremover vil sikre og rekruttere kvalificerede familieplejere. Det skylder vi de anbragte børn, og det skylder vi familieplejerne, mener Benny Andersen.
Oven i nedsættelsen har regionskommunens fremgangsmåde også vakt vrede:
I et andet, efterfølgende brev, hvor Familieplejen på Bornholm opsiger den hidtidige kontrakt og tilbyder en ny på ændrede vilkår, gør Familieplejen Bornholm opmærksom på, at det suverænt er kommunen, der fastsætter det antal plejevederlag, den vil betale i den enkelte sag.
– Brevet var dateret 23. april og altså fremme med posten 24. april. Svarfristen var lørdag den 1. maj med helligdag om fredagen. Der gav en lille uges frist til at underskrive en ny og dårligere kontrakt på, at du som familieplejer har gjort et godt stykke arbejde. Det er så forbandet uforskammet, som noget kan være, siger Benny Andersen.
Rasende familieplejere
Ikke overraskende er de bornholmske familieplejere særdeles vrede over den måde, de er blevet behandlet på. Både over den lønnedgang, de har fået præsenteret som et fait accompli, og over den nedsættende måde, de føler, deres arbejde er blevet omtalt på af lokalpolitikerne.
Kreds Bornholm havde onsdag den 5. maj inviteret alle øens familieplejere til møde om sagen, og 28 familieplejere mødte op (der er 56 fuldtidsfamilieplejere på Bornholm) og gav udtryk for deres frustrationer – men også for, at de gerne vil i dialog med politikerne, fortæller kredsformand Niels Jørgensen.
– Der var en god gejst og en erkendelse af, at familieplejerne kun ved at holde sammen kan få viden om de forhold, de hver især arbejder under, siger han.
Der blev talt om mulighederne for at mødes, og der blev lavet en adresse- og mailliste – og så blev der talt grundigt om de ‘klassiske’ problemer, familieplejerne tumler med i forhold til vederlag, ferie, tilsyn, supervision og samarbejde og om de meget forskellige forhold, de forskellige kommuner tilbyder familieplejerne. Og dette sidste er noget, Socialpædagogerne som forbund må undersøge, mener Niels Jørgensen.
Han fortalte derudover de fremmødte om Socialpædagogernes arbejde for ordentlige forhold både centralt og lokalt og ikke mindst om Barnets Reform og de nye muligheder, der lægges op til på området.
Endelig fortalte Niels Jørgensen om det møde han og en af forbundets jurister havde aftalt med regionskommunen for at diskutere omstændighederne omkring opsigelsen af kontrakterne for de af familieplejerne, der er medlemmer hos Socialpædagogerne. Mødet fandt sted efter dette blads deadline.
Rivende galt på Bornholm
Niels Jørgensen peger på, at udfaldet mod familieplejerne kun er ét eksempel på, hvor galt det står til på Bornholm:
– Det her er kun ét eksempel på, at situationen er grotesk på Bornholm. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget 20 forslag for at sikre, at budgettet i år kan holde. Der er lagt op til samlede besparelser på 18,4 millioner kr. i år og 38,9 millioner næste år. Det svarer til henholdsvis 12,5 og 26 procent af BørneCentrets nettobudget til specialundervisning, forebyggelse og anbringelse.
– Det har omfattende betydning for børn, unge, forældre og medarbejdere inden for området. Der tages udelukkende økonomiske hensyn. Ethvert fagligt synspunkt mangler i den grad, siger Niels Jørgensen.
Forslagene lyder på: hjemtagelse af udenøs anbragte til nyt dagtilbud på øen, undladelse af anbringelse af unge med alvorlige psykiske lidelser, reduktioner i aflastning, lukning af en døgninstitution for børn og unge, revisitering af unge fra familiepleje og opholdssteder til hybel/eget værelse, reduktion i sundhedsplejen samt korttidsbehandling.
Og i det brev, kommunen har sendt til de 17 familieplejere, skriver økonomichef Anders Mortensen, BørneCenter Bornholm, at mens der i første omgang kun er kigget på plejeforhold, der er mere end to år gamle, så vil centret i den kommende tid ‘løbende udvide gennemgangen til også at omfatte de øvrige plejeforhold’.