icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Børneperspektiver

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 24-2011 /

Af Hanne Warming

Børn kan så meget – fx se tingene fra deres eget perspektiv. Men hvordan kan man som socialarbejder inddrage det perspektiv i sit arbejde med børn og unge? Om det handler denne bog, skrevet af Hanne Warming, som sidder i Børnerådet, er professor ved Roskilde Universitet, og som tidligere har startet Børnetinget og i det hele taget har arbejdet meget med ‘børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde’, som undertitlen på bogen lyder. ‘Ikke mindst fordi jeg gang på gang har erfaret, at netop den anerkendende inddragelse af børnenes egne oplevelser, synspunkter, bekymringer og visioner er helt afgørende for, at den pædagogiske og social indsats kan gøre en positiv forskel i børnenes liv’, skriver forfatteren i sit forord. Med udgangspunkt i barndomsforskning og narrativ teori beskriver hun i bogen, hvordan man møder barnet bedst, og via en række øvelser peger hun på, hvordan man i praksis kan arbejde med at inddrage børns perspektiver.


Udkommet på Akademisk Forlag. 228 sider, 269 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis