Fokus på fattigdom
Social Årsrapport zoomer ind på fattigdommen både i Danmark og globalt
Er der nogen? Og hvis der er, hvor mange er der? Og hvad er årsagen eller årsagerne til, at de er der? Debatten om fattigdom i Danmark har bølget frem og tilbage igennem 2010, der af EU var udråbt som året for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Det har fået Socialpolitisk Forening og CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) til i den fælles Sociale Årsrapport at se nærmere på udviklingen i fattigdommen både i Danmark og globalt set – og særligt med fokus på karakteren af fattigdom i et velfærdssamfund.
Både social udstødelse og fattigdom eksisterer side og side i moderne europæiske samfund, hvor et lille, men voksende mindretal, bliver mere og mere udstødt fra ‘normalsamfundet’. Og årsagen til at det er sådan, skal findes i velfærdsstaternes forvaltning af problemet. For Danmark betyder det, at man må diskutere virkningerne af starthjælp og kontanthjælpsloft, hedder det i rapporten.
En første hæmsko i diskussionen af fattigdom i Danmark er den manglende afklaring af, hvad fattigdom er. Danmark har i modsætning til de lande, vi plejer at sammenligne os med, ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Og derfor kommer debatten oftere til at handle om definitionen af fattigdom, end om hvad der kan gøres for at modvirke den, konstateres det i rapportens indledning.
Men det handler ikke kun om forskellige opfattelser af fattigdom – der mangler ganske enkelt også viden om, hvor mange og hvem det er, der har svært ved at klare sig i dagens samfund. Der mangler forskning og systematisk indsamling af viden, hedder der i rapporten.
De svageste betaler
Rapporten kigger også i et kapitel på fattigdommens betydning for de børn, der på grund af økonomisk fattigdom vokser op i udkanten af fællesskabet. En artikel baseret på en række interview med børn, der lever i familier med en disponibel indkomst, der ligger under 50 procent af gennemsnitsindkomsten, giver et indblik i børnenes egen oplevelse af fattigdommen.
Udover fattigdom ser årsrapporten også på brugerbetaling – på udbredelsen af den og på borgernes holdning til den. Og ifølge rapporten er der ikke den store opbakning til øget brug af brugerbetaling: 31 procent er helt uenige, mens andre 35 procent er delvist uenige i påstanden, om at ‘Velfærdssamfundets ydelser bør i højere grad være finansieret ved brugerbetaling’. Kun otte procent er helt enige i påstanden.
Som vanligt giver rapporten et overblik over antallet af arbejdsløse, personer på kontanthjælp, førtidspension med videre – og her går tallene i høj grad den forkerte vej.
I sin konklusion advarer rapportens forfattere mod, at den økonomiske krise, der startede som sammenbruddet på et samfundsmæssigt uansvarligt finansmarked, kan ende med en regning, der først og fremmest – på både kort og langt sigt – betales af de socialt mest udsatte grupper. Og opfordringen til de danske politikere er klar: Afskaf de laveste ydelser. De fører ikke til andet end yderligere fattigdom og marginalisering.
Social Årsrapport kan købes via www.socialpolitisk-forening.dk