Et konstant stykke arbejde
De socialpædagogiske erfaringer med værgemål er vidt forskellige. Alle er dog enige om, at det kræver en fortløbende indsats at arbejde med området
Værgemål forløber på mange bosteder uden problemer i samarbejdet mellem socialpædagoger og værger. Det viser den nye undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder – men den peger også på, at professionelle værgeforhold problematiseres på bosteder, hvor beboerne ikke selv kan formulere deres behov.
– Når de har sagt ja til at være værge, føler jeg også, at de har en forpligtelse til at sætte sige ind i forholdene. Men den forpligtelse lever de ikke op til, forklarer en socialpædagog i rapporten. En anden socialpædagog deler synspunktet og siger om værger, der både varetager økonomiske og personlige værgemål:
– De får 9.800 kroner om året – hvad bidrager de egentlig med for de penge? Jeg synes, de tager beboernes penge for at lave et regnskab en gang om året. Det er lettjente penge. Man burde forlange, at de holder bedre øje, involverer sig noget mere. Og også holder øje med de forhold, den enkelte lever under. Og det gør de ikke.
Det gode forarbejde
Modviljen opstår naturligvis især, når socialpædagogerne ikke oplever lydhørhed hos værgen. Det har forstander Bente Andersen fra Stefanshjemmet i Aarhus dog aldrig oplevet.
– Hvis vi oplevede et nej, når vi søger om noget, ville det være et problem. Men det er ikke det, vi løber ind i, konstaterer hun.
Bente Andersen har arbejdet med værgemål en årrække på handicapområdet og har oplevelser, der relaterer til emnet fra mange forskellige arbejdspladser. Erfaringerne og kurser i det juridiske har lært hende at være fremme i skoene.
– Det er et konstant stykke arbejde. Vi skal huske, hvilken type værgemål vi arbejder med. Ikke tage noget for givet. Huske at spørge i rette tid, gøre et ordentligt forarbejde, dokumentere og klæde værgen på, når vi søger om penge. Og der synes jeg, vi som pædagoger kan være for dårlige til at lave vores hjemmearbejde. Vi skal ikke ‘føle’ i en ansøgning, men være konkrete. Acceptere det ‘DJØF’iske’. Betyder sproget virkelig noget? Ja, det gør det! Der er forskellige værdier i sproget, forklarer hun og hentyder til, at værgen ved større beløb skal søge videre hos Statsforvaltningen om lov til at bevilge beløbet.
Tag initiativ!
Bente Andersen har flere gange været med til at få værgemål omstødt. Det gjaldt for eksempel et værgemål, hvor en pårørende brugte borgerens penge til egne formål, og et værgemål, hvor en søster var meget påholdende med broderens penge.
– Mange af vores beboere har været ude for ulykker og har fået store erstatninger. Og de penge skal de have lov til at bruge, hvis de har lyst, synes vi. Med pårørende kan man stå over for værger, der er rigtig bøvlede og besværlige, og af og til er der en interessekonflikt, der vil frem i verden. For hvem er det, der skal arve? Fordelen ved de professionelle værger er selvfølgelig, at de ikke har noget i klemme. Som socialpædagoger skal vi huske, at vi i det hele taget lige så godt som alle andre kan sætte spørgsmålstegn ved værgemålet og hvordan det forvaltes, understreger Bente Andersen.
Men hun pointerer også, at mange overvejelser spiller ind, inden et værgemål søges omstødt. En beboer fik for eksempel hver søndag besøg af en moster, der kom med kage – men som på beboerens vegne sagde nej til ferieture. Her vurderede Bente Andersen, at den ugentlige nære kontakt var så værdifuld, at den ikke skulle sættes på spil ved et forsøg på at få værgemålet omstødt.
Beskyttelse for alle parter
På bostedet Amagerstrand er Kenneth Krohn Olsen en af fire beboere, der har værgemål. Hidtil har værgemålet været det mest vidtgående efter lovens paragraf 6, men skal nu fornyes, så kun Kenneth Krohns formue i fremtiden forvaltes af hans mor, mens den daglige økonomi sorterer under bostedet og Kenneth Krohn selv.
– Værgemålet har været en beskyttelse, for jeg er for blødsøden og giver penge ud til folk. Men nu, hvor jeg er blevet ældre, er det lidt irriterende at have sin mor som værge. Du er lidt en barnerøv, når mor skal skrive under på alt, siger Kenneth Krohn, der glæder sig til ændringen i værgemålet. Det samme gør Jacob Christensen, afdelingsleder på bostedet, for med ændringen er der mulighed for en spændende pædagogisk opgave.
– Vi har anbefalet en ophævelse af paragraf 6-værgemålet, fordi vi tror, Kenneth vil kunne håndtere sin egen økonomi inden for nogle rammer. Det er vores primære opgave at selvstændiggøre, og vi vil løbende kunne forklare og lære Kenneth, hvorfor det er en dårlig idé at bruge alle pengene på én gang eller købe dvd’er, helseprodukter og mobiler for alle pengene, mener han.
Bostedet har ingen alvorlige problemer med værgemålene, men foretrækker de professionelle værger, så følelsesmæssigt engagement undgås. Og man oplever, at værgemålene også er en beskyttelse af personalet. Jacob Christensen giver et eksempel:
– Vi har en beboer, der har arvet, og hvis det var os, der traf afgørelserne, kunne man let mistænke os for at have personlige interesser indblandet. Hvis han for eksempel inviterede hele bostedet på ferie, så kunne man da godt tænke, at det var en fiks idé, han havde fået sammen med kontaktpædagogen! Men værgemålet dækker os ind.
Kræver langtidsplanlægning
På Skovhuse i Nyborg er det socialpædagog Susanne Olesen, der står for kontakten til den advokat, der er økonomisk værge for to kvindelige beboere. Selve systemet omkring værgemål kræver en kontinuerlig indsats, mener hun.
– Udfordringen er hele tiden at være på forkant. Vi kan jo ikke bare lige kigge på kontoen og se, hvor mange penge der er. Vi skal hele tiden tænke foran og søge på borgernes vegne, forklarer Susanne Olesen, der bruger meget tid på administration og bogholderi i forhold til ansøgninger, indsendelse af kvitteringer osv.
Svartiden ved ansøgning kan variere fra 14 dage til et halvt år.
– Allerede i januar eller februar er vi nødt til at planlægge ferie med borgerne. Det kan godt være et problem som udviklingshæmmet at forestille sig, hvor man vil hen, et halvt år inden sommerferien, forklarer afdelingsleder Mie Knoblauch, der ser de lange ekspeditionstider og den tunge sags-gang som det største problem ved værgemålene.
Hun kunne dog ønske sig, at kun beboernes formue blev forvaltet via værgemål og at hele pensionen kom til udbetaling modsat nu, hvor kun en andel udbetales.
– Så kunne vi forvalte pensionen sammen med dem. Det her med at spare op – det ville nogle beboere godt kunne forstå i en enkel form. Det ville give en større fleksibilitet og mulighed for at inddrage borgeren. Og vi ville slippe for nogle sagsgange, siger Mie Knoblauch.
Susanne Olesen er enig og oplever begrænsningerne i det daglige – fx når det på en bytur er nødvendigt at sige nej til køb af et stykke tøj, hvis prisen overstiger det månedlige rådighedsbeløb.
– Det er ikke ok i forhold til voksne mennesker. Vi andre kan jo også finde på at lave impulskøb, men det er der ikke plads til under disse værgemål på grund af den måde, de er strikket sammen på.
På Skovhuse anses det ikke som noget problem, at advokaten ikke kender meget til de kvinder, han er værge for.
– Det er jo ikke værgernes personlig mening, der skal vægte en beslutning om økonomi. De skal handle ud fra formelle retningslinjer – og så skal vi dokumentere godt, hvilke behov borgeren har, siger Mie Knoblauch, der dog fortæller, at hun formodentlig vil invitere advokaten med til næste handleplansmøde.
|
Diskuter dilemmaet på facebook: Burde Bente stoppe mosteren? Traf forstander Bente Andersen den rigtige beslutning: Hun undlod et forsøg på at få værgemålet omstødt, da en moster sagde nej til beboerens ferieture – og samtidig kom med kage hver søndag? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |