Lang anbringelse virker
Børn, der anbringes i en kortere periode, når ikke at falde til, viser ny forskning fra Rockwool Fonden. ‘Bedst at investere i det rigtige fra starten’, siger Socialpædagogernes formand
Danmark bruger årligt omkring 16 mia. kr. på at støtte udsatte børn og unge. Beløbet svarer til en pct. af bruttonationalproduktet. Umiddelbart kan det lyde af mange penge, men udgifterne skal ikke nødvendigvis ses som et problem. Hvis foranstaltningerne virker, så er pengene givet godt ud. Det kan man læse i en ny forskningsrapport ‘Når man anbringer et barn II’ fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Forskerne har kigget på årsager til anbringelsen, effekten af anbringelsesforanstaltningen og konsekvenserne af anbringelsen. De har taget anbringelseslængden ud som en måleenhed og konkluderer, at længden har en betydning for resultatet.
Børn, som anbringes i kortere tid, har ikke megen glæde af de forskellige positive elementer, der kan være ved anbringelsen. De oplever kun den voldsomme forandring i hverdagen, som en anbringelse kan være, og de kommer hjem til de biologiske forældre igen, inden de når at få glæde af anbringelsesstedets pædagogik og omsorg.
Det betaler sig
Hos Socialpædagogerne er man glade for, at det er lykkedes at skabe forskningsbaseret viden om betydningen af udsatte børns anbringelse.
– Det siger måske sig selv, at børn har glæde af sammenhæng og kontinuitet, men derfor er det alligevel godt nu at have det dokumenteret, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Børn, der oplever at få deres anbringelse forlænget op til et år, klarer sig markant bedre senere i livet end de, der ikke får deres anbringelse forlænget.
– Undersøgelsen viser, at det betaler sig at investere i den rigtige indsats, og at gode, sammenhængende forløb har en positiv effekt for de her udsatte piger og drenge. Vi skal ville sætte ind med den rigtige faglige indsats, så vi sikrer dem hver især det bedst tænkelige fundament, siger Benny Andersen.
Undersøgelsen peger også på, at børn, der anbringes i familiepleje, klarer sig bedre senere i livet end børn, der bliver anbragt på en institution. Socialpædagogerne advarer imod at bruge rapporten til at konkludere, at kun familiepleje er en brugbar anbringelsesløsning:
– Det er så væsentligt, at vi i en anbringelse tager udgangspunkt i det konkrete barn for at vælge den rigtige løsning. Vi ved fra anden forskning og data, at årsagen til, at børn anbringes på døgninstitution, oftest er barnet selv – at det har et handicap eller en diagnose. Og at når børn anbringes i familiepleje, så er årsagen oftest familieforhold. Det er altså med andre ord andre årsager og dermed andre løsninger, der skal til for at rette op på det, siger Benny Andersen.
Rapporten ‘Når man anbringer et barn II’ kan downloades på Rockwool Fondens Forskningsenhed, Syddansk Universitetsforlag, www.rockwoolfonden.dk