Kommuner sløser
I næsten 40 pct. af tilfældene udarbejder kommunerne ikke en handleplan om efterværn. Det viser ny undersøgelse
Man skal køre ud til 100 døgninstitutioner og opholdssteder for at finde fire, der vurderer, at de unge i alle tilfælde har fået tilbudt det optimale efterværn.
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en spørgeundersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet i samarbejde med LOS – De private sociale tilbud og Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD).
Undersøgelsen skulle vise, hvordan det står til med bevillinger til efterværn, og det ser ikke for godt ud, vurderer Socialpædagogernes formand:
– Undersøgelsen viser, at kommunerne slet ikke tager efterværn alvorligt nok, siger Benny Andersen.
Undersøgelsen bygger på en elektronisk survey, der er blevet gennemført af 177 ledere og mellemledere, der enten er fundet i medlemsarkivet hos FADD eller LOS.
To tredjedele har ofte eller ‘i nogle tilfælde’ oplevet, at den unge ønskede efterværn, og at der var problemer med at få det bevilget.
Undersøgelsen peger også på, at kommunerne langt fra altid lever op til forpligtelsen om at tage stilling til om den anbragte unge har behov for efterværn og skrive det ind i handleplanen et halvt år før 18-års-fødselsdagen.
38 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarer nemlig, at kommunen i ‘ingen tilfælde’ eller kun i ‘nogle tilfælde’ har udarbejdet handleplanen.
Og det er ikke tilfredsstillende, mener Benny Andersen.
– Efterværn skal tilbydes de unge, der har brug for det. Og det skal være det rigtige.
Efterværn virker
Søren Skjødt fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner er enig og siger:
– Vi ved med sikkerhed, at efterværn har positiv effekt – det er en indsats, der er med til at sikre den investering i fremtiden, som en anbringelse også er. Og som styrker den unges muligheder for at finde fodfæste i en selvstændig voksentilværelse. Som det er nu, er der alt for stor forskel på, om de unge får tilbud efterværn – og hvilket efterværn. Der er en tendens til, at de unge, der har mest brug for efterværn, ikke får det. Vi foreslår, at alle tidligere anbragte sikres efterværn, hvis behovet er der.
Undersøgelsen viser også, at der i mange tilfælde ikke er nogen mulighed for at fortryde et nej til efterværn. 34 pct. af deltagerne svarer, at unge, som har fortrudt et nej, i ingen tilfælde har fået bevilget efterværn.
Og det er problematisk, mener Geert Jørgensen, LOS.
– Vi ved, at en del unge har lidt for travlt med at ville klare sig selv og derfor siger nej tak til efterværn. Også selvom de voksne omkring dem fraråder det. Og for dem er det utrolig vigtigt, at de kan fortryde den beslutning og få tilbudt den støtte, de så opdager de mangler for at kunne klare en hverdag. For rigtig mange handler det om en fast person i deres liv, en der kan hjælpe med stort og småt – når der skal skrives en ansøgning, hjælp med lektier og den slags, siger han.
Socialpædagogerne foreslår, at der indføres en egentlig ret til efterværn for unge.
Læs undersøgelsen på www.sl.dk