Bekymring for øget styring
Pædagogerne på St. Dannesbo frygter, at øget kommunal styring betyder, at flere hjemløse bliver på gaden i stedet for selv at henvende sig til et forsorgshjem, som de kan i dag – det var meldingen, da Socialpædagogernes formand kom forbi til debat
Sådan er vores hverdag. Det er aldrig til at vide, hvad der sker. Sådan lød det fra leder Gitte Lundgren, da tre af pædagogerne blev forsinket til den debat om hjemløseområdet, de og de andre socialpædagoger på St. Dannesbo skulle have med forbundsformand Benny Andersen.
Der var lige ankommet et par nye beboere, som krævede umiddelbar nærvær af de tre socialpædagoger på forsorgshjemmet, der ligger i udkanten af Odense.
Bygningerne er oprindeligt en herregård med omkring 100 tønder land. I dag giver stedet husly til udsatte borgere, der på grund af bl.a. misbrugsproblemer i perioder har svært ved at klare sig selv i egen bolig.
Og en onsdag midt i marts lagde Socialpædagogernes formand Benny Andersen vejen forbi. Efter en rundvisning på grunden, der bl.a. rummer et økologisk landbrug, hvor beboerne har mulighed for at gå til hånde, er der arrangeret en debat mellem formanden og de ansatte socialpædagoger – bl.a. om regeringens 2020-mål.
St. Dannesbos succeskriterium er, at beboerne ikke vender tilbage, når stedet sender dem af sted for at bo i egen bolig. Det lykkes i ni ud af ti tilfælde. Det mål er i tråd med regeringens netop vedtagne 2020-mål for hjemløse i Danmark.
Målsætningen er, at antallet af hjemløse i 2020 skal reduceres med mindst 20 pct. Samtidig skal andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, maksimalt udgøre 20 pct.
Ifølge Benny Andersen er det positivt, at der nu kommer fokus på et område, der ellers ikke har haft så meget opmærksomhed tidligere.
– Ligesom at man opererer med økonomiske 2020-mål, kan man også gøre det inden for det socialfaglige område. Det kan godt være, nogle af målene er lidt luftige, men så handler det om, at vi kommer med nogle input til, hvordan det kan løses. Det er en åben invitation til vores fagområde, sagde han på mødet.
Frygter at borgerne bliver glemt
Men selvom de nye mål flugter med St. Dannesbos egen målsætning, er pædagogerne på stedet alligevel bekymrede over, at der kommer et for snævert fokus på tal, og at de bliver presset så meget, så de får svært ved at opfylde borgernes reelle behov. Skal borgerne fx tvinges ud i egen bolig, før de reelt er klar til det?
Gitte Lundgren sagde på debatmødet, at hun formoder, at kommunerne vil sikre sig, at målene bliver opfyldt, gennem mere styring – og det bekymrer hende. For hvor nogle kommuner er gode til at hjælpe deres borgere ud af hjemløshed, er der også dem, som kun kigger på bundlinjen.
– I dag kan man jo komme ind direkte fra gaden. Det er dem, der er kommet i dag, et godt eksempel på. De er i krise, de er i chok. De retter henvendelse direkte til os og bliver optaget. Hvis kommunerne skal have styring, skal man igennem en visitation, og det kan jeg være rigtig bekymret for, fordi så kan jeg se rigtig mange af vores udsatte, der render rundt på gader og stræder, fordi de måske ikke har et tilhørsforhold til en specifik kommune. Jeg er bekymret for, hvad der vil ske, hvis borgernes mulighed for selv at rette henvendelse forsvinder, sagde Gitte Lundgren.
Socialpædagog Jakob Kristiansen tilføjede, at det let bliver upræcist, når man tæller de hjemløse.
– Det er svært at tælle noget, der skal findes på gader og stræder. Så spørgsmålet er, om den stigning i antallet af hjemløse, der har været på landsplan, skyldes, at der er kommet større fokus på området, og man har fået nogle sofasovere frem i lyset, eller det er fordi, der faktisk er en reel stigning. Det synes jeg stadig mangler at blive afklaret, før vi kan sætte et realistisk mål for, hvor langt vi skal bringe tallet ned, mente han.
|
St. Dannesbo St. Dannesbos forsorgshjem har plads til 51 personer, som typisk bor på stedet i nogle måneder, før de er klar til at flytte i egen bolig. Derudover har det alternative plejehjem Dannesbohus plads til 18 personer. Her bor borgere, der som følge af et langvarigt misbrug og eventuelt hårdt liv på gaden har pådraget sig fysiske sygdomme og/eller psykiske funktionsskader. På St. Dannesbo er der værksteder, hvor beboerne kan arbejde, men der er ikke tvungen aktivering, ligesom der heller ikke er krav om stoffrihed. Der er også et sundhedsrum, hvor sundhedsfagligt personale rådgiver og vejledere beboerne. Der arbejder 14 socialpædagoger på St. Dannesbo, der derudover også beskæftiger bl.a. sygeplejersker, sosu-assistenter og en socialrådgiver. |
Vigtigt at man selv kan henvende sig
Det er ifølge socialpædagogerne på St. Dannesbo samtidig en udfordring at opstille så klare entydige mål, når tilbuddene på behandlingsområdet er så vidt forskellige fra kommune til kommune. Derfor er målgrupperne også meget forskellige.
– Der er kæmpestor forskel. På nogle forsorgshjem kan man jo ikke have et misbrug, nogle steder skal du være i behandling, nogle steder skal du være i tvungen aktivering, og så er der sådan nogle som os, som siger, at her er næsten alt tilladt, for ellers sover de bare på gaden, og det kan vi ikke være tjent med. Vi tager individuelle hensyn og har ikke regler for reglernes skyld, konstaterede Gitte Lundgren.
Den mulige større styring udgør altså en risiko for, om St. Dannesbo kan hjælpe ligeså mange som i dag. Det bekræftede Asbjørn Agerschou, fagkonsulent hos Socialpædagogerne, som også deltog i mødet.
– Rådet for Socialt Udsatte er dybt bekymrede for, om det her er et opgør med selvhenvendelsesprincippet, sagde han, og Gitte Lundgren bakkede ham op:
– Det er hammervigtigt, at vi har nogle landsdækkende tilbud, for vi oplever jo også, at der er nogen, der fx er på flugt fra bander i København. Og hvis man skal igennem en visitation i en kommune, man ikke kender, så kommer der flaskehalse. Hvis der skal sidde nogle kommunale visitatorer, bliver jeg rigtig bekymret.
Fortæl de gode historier
Gitte Lundgren anførte, at det er altafgørende, at hjemløse selv kan henvende sig i døren, fordi de har nogle akutte problemer, og fordi det er mest hensigtsmæssigt, at fagfolk på stedet tager stilling til, om de er i målgruppen.
Benny Andersen fortalte, at Socialpædagogerne på flere områder har givet konkrete input til 2020-målene og målsætningen om at nedbringe antallet af hjemløse. Fx er unge hjemløse en central målgruppe. Der bør være ungdomsboliger, der er til at betale, påpegede Socialpædagogernes formand.
– Vi har også et udspil om udslusningsboliger i støbeskeen, så vi kan sikre overgangen mellem steder som St. Dannesbo og egen bolig, og vi har set på muligheden for opgangsbofællesskaber, hvor der på stederne er knyttet socialpædagogisk støtte, sagde Benny Andersen og tilføjede:
– Derudover bliver det vigtigt for os og for jer at fortælle historierne om, når det lykkes, og hvorfor det lykkes. Det er fundamentet for det hele.
Undgår vold
I debatten var et af de emner, der også fyldte meget, dokumentation, som for mange socialpædagoger måske er et nødvendigt onde. Men på St. Dannesbo er det et nyttigt redskab, som de bruger aktivt. Som Jakob Kristiansen udtrykte det:
– Hvis ikke vi kunne dokumentere det, vi laver, ville det være fri leg på græsplænen. Det er Tivoli-pædagogik.
Et andet emne var vold på arbejdspladsen. Ifølge en frisk undersøgelse har 37 pct. af socialpædagogerne i Danmark oplevet vold på arbejdspladsen inden for det seneste år. St. Dannesbo har to tilfælde af magtanvendelse i løbet af et år.
– 70 pct. har oplevet trusler, men vi undgår vold, fordi vi undgår at optrappe konflikten. Og så tænker vi os om og tager fat på problemerne, inden de vokser sig store, forklarede Gitte Lundgren.
Det betyder også, at der er et minimalt antal magtanvendelser på stedet: Der har været to i år, og hele 2013 var der fire på et år, hvor St. Dannesbo i alt havde 350 indskrevne beboere.
Hun tilføjede, at pædagogerne allerede ved indskrivningen taler med borgerne om, hvad de skal gøre, hvis de bliver udadreagerende.
– Og så er det vigtigt løbende at tale med borgerne og fx sige: ‘Er du klar over, at jeg faktisk blev bange for dig i går?’ Det gør indtryk.