Gevinst på alle hylder
Faste medarbejdere får skræddersyet efteruddannelse på diplomniveau, mens ledige træder til som vikarer. Det er konceptet for et stort kompetenceudviklings- og jobrotationsprojekt, som seks botilbud i samarbejde med UC Sjælland er gået sammen om
I foråret 2014 har 27 socialpædagoger fra seks botilbud været på diplomuddannelse for at få et kompetenceløft og blive klogere på kommunikation og mediepædagogik. I de 14 uger, de har været væk, er ledige fagfæller trådt til som vikarer. På fuld løn har de fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet og erhvervet sig viden og erfaring på specialområdet.
Projektet er kørt efter jobrotationsordningen. Den indebærer, at staten betaler en stor del af vikarlønnen, når ledige bytter plads med fastansatte, der sendes på efteruddannelse. For de involverede specialtilbud har den økonomiske investering derfor været til at overskue.
– Den dyre del i forhold til efteruddannelse er lønkronerne. Men med jobrotationsydelsen på 173 kr. i timen er det meget få penge, vi selv har måttet betale for at få dækket lønudgiften til vikarer. Samtidig har tilbuddene kunnet søge midler fra den pulje, arbejdsmarkedets parter har afsat til kompetenceudvikling, så de også har kunnet hente kursusafgiften hjem, siger Bjarne Mogensen, stedfortræder på botilbuddet Hulegården i Brøndby og med-initiativtager til projektet.
Hulegården er et tilbud til voksne med en bred vifte af funktionsnedsættelser. Stedet består af syv huse med i alt 40 boliger, der lejes ud til beboere i alderen 17 til 70 år med meget forskellige støttebehov i det daglige. To tredjedele af medarbejderstaben på omkring 60 er uddannede pædagoger.
I 2012 indledte Hulegården et samarbejde om kompetenceudvikling med to lignende specialtilbud – Kamager i Tårnby og Bredegård i Fredensborg. De tre tilbud kunne hurtigt blive enige om, at efteruddannelsen af deres pædagoger skulle være målrettet borgere med funktionshæmning og være på diplomniveau. Men der var et problem.
– Vi kunne godt finde diplomuddannelser, men ikke nogle, der henvendte sig direkte til specialområdet. For ligesom pædagoguddannelsen var også efteruddannelsen blevet en generalistuddannelse, siger Bjarne Mogensen.
I jagten på et uddannelsessted, der kunne levere den efterspurgte vare, kom tilbuddene imidlertid i kontakt med konsulent Henrik Worsøe fra Center for Videreuddannelse på UC Sjælland (UCSJ) i Roskilde. Her var der hjælp at hente.
– Han rakte hånden frem og sagde, at det vi ledte efter, kunne de i samarbejde med os godt være med til at udbyde, fortæller Bjarne Mogensen.
Løsningen blev at skræddersy en diplomuddannelse til specialområdet, der enten kunne tages som enkeltmoduler – eller på sigt – som en fuld diplomuddannelse.
Langsigtet strategi
Repræsentanter fra tilbuddene og konsulenten fra UCSJ satte sig sammen for at diskutere form og indhold. Ret hurtigt kom også jobrotationstanken på banen, og de arbejdspladser, der tog initiativet, fik undervejs selskab af yderligere tre: Trekløveren i Frederikssund, Skovgården i Herlev og Agerbækhuse i Køge.
For Hulegården er diplomuddannelsen kulminationen på mange års arbejde med at lægge en langsigtet kompetencestrategi. I kølvandet på kommunalreformen i 2007 stod det klart for ledelsen, at der var brug for en ny og mere systematisk tilgang til efter- og videreuddannelse for at fremtidssikre stedet.
– Fra at være et amtsligt tilbud skulle vi pludselig ud og konkurrere på markedsvilkår og sælge pladser til kommunerne. Samtidig var der nye strømninger i samfundet, fx om inklusion af marginaliserede borgere, og den virkelighed var vi nødt til at forholde os til, hvis vi ville overleve, siger Bjarne Mogensen.
Ud af arbejdet med kompetencestrategien, der tog afsæt i en analyse af beboernes behov og kommunernes efterspørgsel, voksede efterhånden en række faglige temaer. De satte spot på, hvad det var for nogle faglige temaer, der skulle satses på i efteruddannelsen. Det er de temaer, diplomuddannelsen bygges op omkring, og de to moduler ‘Kommunikation’ og ‘Mediepædagogik’, der kørte i foråret, er første trin på stigen.
Færdigheder og muligheder
Førstnævnte tema indeholder bl.a. undervisning i, hvordan man kan afdække den enkelte beboers kommunikative færdigheder og udvikle dem, mens deltagerne på mediemodulet lærer, hvordan it og medier kan bruges som støtte i den pædagogiske praksis.
– Mange af beboerne har i forvejen iPads eller iPhones og er på Facebook. Der er en masse teknologiske ting, som de vil kunne profitere af, og i første omgang handler det om at lære personalet, hvilke muligheder der er, fortæller Bjarne Mogensen.
De to første moduler gentages til efteråret med start i november, og sideløbende kører et spor med to nye moduler – ‘Sundhedspædagogik’ og ‘Nedsat funktionsevne, udvikling og inklusion’. I 2015 følger modulet ‘Generelle indlæringsvanskeligheder’ samt modulet ‘Neuropsykologi og neuropædagogik’.
På sidstnævnte kan medarbejderne bl.a. få kendskab til hvilke udviklingsmuligheder, der er med forskellige typer af hjerneskader, så indsatserne fremover kan målrettes mere præcist.
– Det er fx spildt arbejde at lære en person om penge, hvis vedkommende har en hjerneskade, der betyder, at han eller hun aldrig vil kunne forstå det. I stedet skal vi finde ud af, hvilke områder personen så kan udvikle sig på, og det giver neuropædagogikken nogle svar på, siger Bjarne Mogensen.
Forkursus til de ledige
I vikarkorpset har der både været nyuddannede pædagoger og mere erfarne folk, som efter at have været uden arbejde et stykke tid har haft svært ved igen at komme i job. Jobrotationsdelen af projektet er blevet til i tæt samarbejde med Socialpædagogernes a-kasse, Dagpengeteam Øst. Her var man straks med på idéen, da projektet blev præsenteret i sommeren 2013.
Vikarerne blev rekrutteret via fem ‘hvervemøder’, som a-kassen arrangerede, og de interesserede ledige fik selv lov at ønske hvilke arbejdspladser, de helst ville arbejde på. Derefter var de på helt almindelig vis til jobsamtaler på de enkelte tilbud.
Det er ikke kun de 27 faste medarbejdere på diplomuddannelse, der i forbindelse med projektet har været omkring UCSJ for at lære nyt. Inden de ledige trådte til som rotationsvikarer, var de først på en måneds forkursus, der skulle forberede dem bedst muligt til jobstarten.
Her fik de bl.a. et obligatorisk kursus i medicinhåndtering, hygiejne og forflytningsteknik – med tilhørende kursusbevis, som de også kan bruge andre steder. Derudover fik de en grundig introduktion til det specialpædagogiske arbejdsfelt – både i teori og i praksis. Undervejs var der fx indlagt syv dage med sidemandsoplæring ude på tilbuddene, hvor de ledige forlods kunne snuse til de arbejdsopgaver, der ventede.
– Forkurset viste sig at være en stor gevinst, for da jobrotationsprojektet startede, gled de direkte ind i vikariaterne. Der var ikke den sædvanlige indkøringsperiode. De indgik selvfølgelig ikke på helt samme måde som de faste pædagoger, og lavede fx ikke handleplaner, men ellers udførte de det arbejde, de skulle i hverdagen, siger Bjarne Mogensen.
En central tovholder fra Jobcenter København påtog sig tidligt i forløbet at stå for kontakten til de i alt 12 forskellige jobcentre, som de ledige var tilknyttet. Han har bl.a. også sørget for at få jobrotationsydelserne i hus til tilbuddene og været en stor hjælp i opstartsfasen.
– Det har krævet mange møder, mange kræfter og været en stor udfordring at få rotationsprojektet op at stå. Uden a-kassen og den centrale person i Københavns Kommune, der koordinerede i forhold til de lokale jobcentre og lavede en stor del af papirarbejdet, var det nok aldrig gået. Men hovedsagen er, at der er kommet noget godt ud af det, både for de ledige og for os. Vi har aldrig kigget tilbage og tænkt, at det skulle vi aldrig have gjort, siger Bjarne Mogensen.
Halvdelen i job
Hulegården har i forbindelse med jobrotationsprojektet haft fem ledige inde som vikarer.
I den efterfølgende periode har der ikke været ledige stillinger på Hulegården, men to af stedets rotationsvikarer har fået job på andre arbejdspladser inden for specialområdet.
Samlet set er halvdelen af de ledige – 14 ud af 27 – kommet i arbejde efter jobrotationsprojektet, og den statistik har imponeret i jobcenterregi, fortæller Nina Jensen, jobkonsulent i Socialpædagogernes a-kasse, Dagpengeteam Øst.
Når nye medarbejdere fra de seks botilbud til efteråret og i 2015 sendes på diplomuddannelse, vil flere ledige få mulighed for at vikariere for fastansatte. A-kassen har i august holdt tre informationsmøder, de ledige er blevet visiteret til arbejdspladserne, og flere steder har der allerede været holdt jobsamtaler.
– Hele vejen rundt er det her arbejdsmarkedspolitisk en win-win-situation. Ud over at arbejdspladserne får et kompetenceløft, får de ledige også nye kompetencer, og det giver dem bedre jobmuligheder, siger jobkonsulent Nina Jensen.
På Hulegården er de fysiske rammer ikke prangende og boligerne små. Til gengæld er der er højt til loftet, når det gælder kompetenceudvikling, som kan sikre beboerne det bedst mulige tilbud. Foreløbig er det planen, at hver medarbejder skal have et eller to diplommoduler – alt efter interesse og arbejdsfelt.
– Men man kunne godt tænke sig, at nogle af medarbejderne gerne vil have en hel diplomuddannelse, og det vil vi forsøge at skabe mulighed for. Det her tilbud skal overleve ved, at vi kan levere en høj faglighed. Vi kan ikke konkurrere på murstenene. Men vi kan konkurrere på det andet, siger Bjarne Mogensen.
En fuld diplomuddannelse kræver fire moduler plus en prøve i undersøgelse af pædagogisk praksis og et afgangsprojekt.