Pædagogikken er det vigtigste
Hjortholm Kostskole har i mange år arbejdet på at undgå magt – bl.a. gennem fokus på relationer, konfliktnedtrapning og sparring. Men helt kan fysisk magt næppe undgås, vurderer forstander Aksel Christensen
Klemt inde mellem døren og toilettet har en dreng sat sig til rette. Han vil ikke i seng, og alle argumenter preller af. Efter et par timer beslutter pædagogen efter samråd med en leder at føre ham ind i seng.
Sådan lyder eksemplet på en magtanvendelse, der har fundet sted på behandlingsinstitutionen Hjortholm Kostskole – og som efter forstanderens mening, ikke bør finde sted igen.
– Af og til har jeg mødt en opfattelse af, at magt kan være nødvendig for at drage omsorg for et barn, men det er jeg helt uenig i. Der er ikke noget, der er mere krænkende end at blive udsat for fysisk magt. Det er ydmygende og ubehageligt og bør – som loven foreskriver – kun anvendes i akutte situationer, hvor barnet er ved at forvolde skade på sig selv eller andre, siger han.
I forbindelse med denne artikelserie om magtanvendelser har Socialpædagogen efterspurgt et sted, der har haft succes med at nedbringe antallet af magtanvendelser over for børn og unge, og Hjortholm Kostskole er blevet udpeget af Gentofte Kommune, der har driftsoverenskomst med stedet. I 2010 blev der registreret 26 magtanvendelser. I 2013 10.
– Og jeg gør meget ud af, at medarbejderne skal indberette alt, hvad der på nogen måde kan opfattes som en magtanvendelse, så vi kan lære af det, siger forstander Aksel Christensen.
Før 2010 var antallet af magtanvendelser endnu højere, men dengang var der også flere børn, så tallene er svære at sammenligne.
|
Hjortholm Kostskole Hjortholm Kostskole er en behandlingsinstitution for børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige vanskeligheder. Der er 30 døgnpladser fordelt på fire huse. Institutionen har til huse i Fuglebjerg ved Næstved. Læs mere på www.hjortholm.gentofte.dk |
Styrket faglighed
I Aksel Christensens øjne hænger kampen mod magtanvendelser tæt sammen med den generelle faglighed på Hjortholm Kostskole.
– I de sidste seks år har vi haft et internt uddannelsesforløb på Hjortholm Kostskole, og det var kun det allerførste kursus, der eksplicit havde fokus på magtanvendelser – siden har det fx handlet om relationskompetencer, anerkendende tilgange, nyere udviklingspsykologi, sprogets betydning og narrativ pædagogik, fortæller Aksel Christensen.
– Formålet er at give vores medarbejdere en lang række muligheder eller tilgange til arbejdet med børnene – sådan at hvis noget ikke virker, kan man prøve noget andet. Og jeg mener, at den styrkede faglighed har været helt afgørende for, at vi har haft en nedgang i antallet af magtanvendelser. Sammen med et øget fokus på, hvor krænkende det er for barnet, siger han.
Sparring på personalemøder
Han bakkes op af socialpædagog Michelle Balshøj.
– For mig betyder det meget, at vi på personalemøder taler om det, når der har været en magtanvendelse, og diskuterer, om noget kunne være gjort anderledes. For så får jeg selv ideer til, hvad jeg kan gøre, hvis jeg står i en lignende situation.
I eksemplet med barnet, der med magt blev hevet væk fra badeværelsesgulvet, kunne en anden løsning have været at komme med barnets dyne.
Et andet konkret eksempel på magt, der i Aksel Christensens øjne burde være undgået, handler om en pige, der var oppe og køre og ville ud at ryge. Det fik hun ikke lov til, fordi medarbejderne mente, at det var bedre at hun blev inde og kølede ned, og så blev hun så vred, at hun kastede med tallerkener og glas – hvorpå medarbejderne følte sig nødsaget til at fastholde hende.
– Og da talte vi om, at det i den situation ville have været bedre, hvis pædagogerne i første omgang havde gledet af og ladet hende gå, siger Aksel Christensen.
Den afglidende, konfliktnedtrappende facon skal dog ikke forveksles med ligegyldighed, indskyder Michelle Balshøj.
– Barnet skal stadig have følelsen af, at vi tager os af dem, og vi prøver hele tiden at tænke i omsorg samtidig med, at vi glider af. Det gjorde jeg fx, da en pige for nylig ville gå i vrede: Jeg prøvede ikke at holde hende tilbage, men jeg kom med hendes jakke, så hun ikke skulle blive kold.
Raserer egne ting
På Hjortholm Kostskole sker det af og til, at et barn i raseri smadrer sine egne ting.
For år tilbage argumenterede nogle medarbejdere for, at det i den situation ville være mere omsorgsfuldt at gribe til magt og fysisk forhindre barnet i et ødelægge sine kæreste ejendele, men det sker slet ikke i dag.
– Hvis barnet er i en sådan afmagtssituation, får det lov at rase ud – og så taler vi efterfølgende med barnet, siger Aksel Christensen.
Michelle Balshøj uddyber:
– Vi kan fx lave nogle aftaler med barnet om, hvad det kan gøre anderledes – fx at det kan gå ud og sparke til et træ. Og hvis barnet så i vrede begynder at gøre noget andet, minder vi det om aftalen.
Hun har selv arbejdet på Hjortholm Kostskole i godt et år, og oplever en anden tilgang end andre steder, hvor der bliver lagt mere vægt på konsekvens – sådan at barnet fx skal endnu tidligere i seng dagen efter, hvis det en dag ikke vil gå i seng til tiden. Eller sådan at mobiltelefonen bliver taget, hvis barnet ikke overholder aftaler.
– Her taler vi slet ikke om konsekvens, men arbejder ud fra tillid, gensidig respekt og en anerkendende tilgang, hvor vi er meget bevidste om at rose børnene – også for små ting. Vi taler hele tiden i et roligt stemmeleje uden at hæve stemmen. Vi straffer aldrig børnene, og vi tvinger dem ikke til noget, men bruger i stedet humor. Fx var der for nylig en ung, der ikke ville børste tænder, og i stedet for at diktere, at han skulle børste tænder, lavede jeg sjov og sagde: Nå, men så kommer Karius og Baktus og æder alle dine tænder, så du slet ikke kan spise noget slik i morgen – og så gik han med på det.
– Ja, og det er nok, fordi han netop ikke vil bryde den gode relation til dig og gerne ville lave sjov sammen med dig, indskyder Aksel Christensen.
Find en anden
Ud over arbejdet med at opbygge relationer – fx gennem programsat primærtid, hvor primærpædagog og primærbarn har en-til-en-tid sammen – lægger Hjortholm Kostskole også vægt på relationen, hvis der er ved at opstå en konflikt.
– Hvis en medarbejder ikke selv har en god relation til barnet, gælder det om at finde en anden medarbejder, der har, siger Aksel Christensen.
På samme måde fortæller han medarbejderne, at de skal trække sig fra en konflikt, hvis de selv bliver følelsesmæssigt engagerede, og i stedet bede en anden tage over.
– Og så lægger vi meget vægt på, at vi hverken har eller skal have alle kompetencer her på Hjortholm Kostskole, og at vi nogle gange er nødt til søge hjælp udefra. Konkret har det fx drejet sig om et barn, der fik et forløb om vredeshåndtering af en psykolog udefra, ligesom vi har søgt assistance, hvis unge har haft et misbrugsproblem.
Umuligt at undgå magtanvendelser helt
På trods af indsatsen – og nedgangen i antallet af magtanvendelse – har det dog ikke været muligt at undgå dem helt. De seneste år har der været omkring 10 magtanvendelser om året.
– Jeg håber, at vi kan få antallet yderligere ned, men jeg tror ikke på, at vi kan nå nul. Der er situationer, hvor et barn angriber andre børn eller voksne, og så kan en nødværgesituation udvikle sig til en magtanvendelse, siger Aksel Christensen.
Som eksempel nævner han et barn, der sidste år kom med et baseballbat i hånden og råbte, at han ville smadre nogle andre børn.
– Så måtte afdelingslederen handle på et splitsekund, og han valgte at afvæbne barnet, hvilket jeg mener, var det rigtige, siger Aksel Christensen – der på den lange bane lægger vægt på at forebygge konflikter mellem børnene.
Fx ved målrettet at arbejde på at udvikle børnenes sprog, så de kan udtrykke sig med andre midler end vold. Aksel Christensen understreger, at mange af magtanvendelserne på Hjortholm Kostskole omhandler få børn, der ikke har boet der så længe, og i begyndelsen af anbringelsen kan være meget udadreagerende.
– Og så falder antallet af magtanvendelser, når barnet har været her et stykke tid, fortæller han.
Læs flere artikler om magtanvendelser i Socialpædagogen nr. 2/2014 og 4/2014.
|
Diskuter på facebook: Hvornår er magtanvendelse på sin plads? I afmagt raserer en dreng sit værelse. Han skal til at ødelægge det eneste minde, han har tilbage om sine afdøde forældre – bør han stoppes med fysisk magt? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |