icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Manglende evidens

Kontrolleret forsøg med MTFC opgivet

Socialstyrelsen og SFI har været nødt til at opgive både et lodtrækningsstudie og et sammenligningsstudie af familieplejeprogrammet MTFC – kommuner og døgninstitutioner ville ikke medvirke

  • Af Kirsten Holm-Petersen
  • 22-2014 /

Det er ærgerligt. Men vi må konstatere, at socialområdet i Danmark ikke er modent nok til at gennemføre forsøg på anbringelsesområdet, hvor man trækker lod mellem de unge, der skal i MTFC og de unge, der skal i traditionelle anbringelser’. Sådan siger forskningsleder Mette Deding, der står i spidsen for SFI’s afdeling for kontrollerede forsøg.

Baggrunden er, at SFI og Socialstyrelsen har måttet opgive såvel et lodtrækningsstudie som et sammenligningsstudie af familieplejeprogrammet MTFC (se tekstboks). Det lykkedes ikke at få kommuner og døgninstitutioner til at medvirke i de kontrollede forsøg, der kunne vise, hvordan MTFC virker i forhold til andre anbringelses- og indsatsformer.

For Mette Deding er der potentielt to tabere ved, at man nu ikke får en dansk, videnskabelig vurdering af, om MTFC virker bedre end andre anbringelsesformer:

Den ene gruppe er de udsatte unge, der måske ikke får en chance for at få den mest effektive behandling. Den anden er de danske skatteydere, der fortsat skal betale for lange anbringelser, hvor kortere, mere intensive forløb – måske – kunne have været mere virkningsfulde og kostet samfundet færre penge.

MTFC


MTFC, der står for Multidimensional Treatment Fostercare, er et behandlingsprogram, der er udviklet i USA. Det består af et 9-12 måneders familieplejeophold med intensiv supervision af plejefamilien og intensiv træning af den unge og hans/hendes forældre. Metoden er rettet mod unge fra 12 til 18 år med store adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer og vil ofte være et alternativ til en anbringelse i flere år på en traditionel døgninstitution.

 

Vigtigt med egne undersøgelser

MTFC er indført i Danmark via Socialstyrelsen, og der er i dag seks MTFC-teams i landet (to kommunale og fire private), som kommuner kan henvise unge til. Indtil videre har 24 kommuner gjort brug af MTFC, og samlet set har 105 unge frem til udgangen af 2013 været indskrevet i en MTFC-træningsfamilie.

MTFC beskrives normalt som en evidensbaseret metode med dokumenteret effekt i forhold til unge med anti-social og kriminel adfærd. De forskellige MTFC-team henviser til kontrollerede forsøg i USA og Sverige, hvor det er påvist, at unge, der har været gennem MTFC, har mindre tilbøjelighed til senere at falde tilbage i fx kriminalitet.

– Men Danmark er hverken USA eller Sverige. Det er vigtigt, når vi lader os inspirere af udlandet, at vi selv undersøger, om det virker her i Danmark. Anbringelsesområdet fungerer forskelligt i de forskellige lande. De målgrupper, vi visiterer til MTFC, afviger måske en smule fra praksis i USA eller Sverige. Derfor er det vigtigt med nationale undersøgelser, siger Mette Deding, hvis argument understøttes af forskning fra University of York i England (se tekstboks).

Stor forskel på MTFC-resultater


Mens undersøgelser fra USA tillægger MTFC en generelt god effekt, har forskere fra University of York påvist, at det i England kun er unge med svære antisociale problemer, der har gavn af MTFC-forløbet. Unge med andre problematikker fik det faktisk bedre i andre typer af anbringelser. På den baggrund anbefaler forskerne derfor, at man tester effekten af evidensbaserede programmer på målgrupperne i de nationale sammenhænge, de indføres i.

 

Håndklædet i ringen

Da Socialstyrelsen indførte metoden, bad man i samme ombæring SFI gennemføre et studie, hvor det ved lodtrækning blev bestemt, hvem i målgruppen, der skulle have MTFC, og hvem, der skulle på en almindelig døgninstitution. På den måde blev de to grupper helt sammenlignelige, og hvis de unge i MTFC klarede sig bedre end kontrolgruppen, ville det dermed være videnskabeligt bevist, at MTFC gav bedre effekt.

Men nu har SFI og Socialstyrelsen altså kastet håndklædet i ringen – og det er der flere årsager til.

I første omgang inviterede man i 2011-2012 18 kommuner til at være med i lodtrækningsforsøget. Proceduren skulle være, at når en kommune havde en ung med antisocial adfærd eller svære følelsesmæssige problemer, som man ville anbringe uden for hjemmet, så skulle sagsbehandleren få den unge og familierne med på at trække lod om, hvorvidt de kom i MTFC eller på en traditionel døgninstitution. Ti af kommunerne sagde nej til at være med. Otte kommuner sagde ja – men henviste aldrig nogle unge til forsøget.

– De otte kommuner var principielt positive. Men når de stod over for unge mennesker, der skulle anbringes, så kunne de simpelthen ikke få sig selv til at spørge familierne, om de ville være med til en lodtrækning, hvor de ikke vidste, hvilken behandling de ville få, siger Mette Deding.

Døgninstitutioner meldte fra

Sidste år var man ifølge Mette Deding nødt til at opgive at gå den vej. Næste skridt var, at man i dialog med Socialstyrelsen har forsøgt at få et sammenligningsstudie på benene, hvor man i stedet for lodtrækningsforsøg alene ville sammenligne effekten af MTFC på de unge med effekten af et traditionelt ophold på en døgninstitution.

De to grupper af unge ville videnskabeligt set ikke være identiske, men det var den næstbedste løsning. Men også det er røget i vasken – der har simpelthen ikke været nok egnede døgninstitutioner, der ville være med.

Socialstyrelsen og SFI har derfor for nuværende helt opgivet at få lavet lodtrækningsforsøg eller sammenligningsstudier på MTFC. I stedet vil man satse på at lave et langt mindre ambitiøst før og efter-studie af effekten af MTFC alene.

– Set i bagspejlet skulle vi måske ikke have valgt anbringelsesområdet til et af vores første lodtrækningsforsøg. Det er en meget stor beslutning for en familie og en ung, om de får anbringelse A eller B. Men vi valgte jo netop anbringelsesområdet, fordi det er der, vi for alvor har brug for viden, og fordi anbringelser er så dyre, siger Mette Deding og tilføjer:

– Jeg kan stadig komme med alle de gode argumenter for lodtrækningsforsøg, for det giver os den bedste viden om effekten. Men hvis det skal lade sig gøre at lave sådanne studier i Danmark, skal der større ledelsesmæssig og politisk opbakning til det, siger hun.

Må ikke stoppe jagten på viden

Hos Socialpædagogerne erkender formand Benny Andersen, at der ligger en udfordring i at kunne dokumentere effekten af den socialpædagogiske indsats:

– Vi er meget bevidste om det faktum, at vi ikke kan vise og demonstrere, at der er evidens for effekten af indsatsen. Min påstand vil være, at vi aldrig vil kunne opnå evidens for alle metoder og indsatser på det sociale område. Vi vil heller aldrig få én metode eller ét program, hvor vi med sikkerhed ved, at det virker for en bestemt målgruppe. Dertil er det særlige sociale område for komplekst. Der vil altid være behov for en faglig vurdering, og der vil altid være behov for et element af håndholdt indsats, siger Benny Andersen.

Han advarer mod at drage forhastede konklusioner af de konkrete erfaringer med MTFC:

– Jeg kender ikke konkret til de overvejelser, døgninstitutionerne har gjort sig i forhold til, om de ville være med i et sammenligningsforsøg med MTFC. Men det er klart, at der ligger mange faglige og etiske overvejelser i at deltage – og de overvejelser er vigtige.

– Men jeg synes bestemt ikke, at de konkrete erfaringer med MTFC skal føre det med sig, at vi ikke skal blive klogere på, hvad der virker og ikke virker på anbringelsesområdet. Det ville være meget uklogt. Vi har brug for meget mere viden om indsatser og metoder, vi har brug for at dele denne viden, og vi har brug for at se på, hvordan eksisterende viden i praksis og forskning spiller sammen. Og jeg mener, at viljen – både den politiske og den praksisbaserede – klart og tydeligt er der, siger Benny Andersen. 

Socialstyrelsen har nu bedt SFI lave en redegørelse på erfaringerne med MTFC, som bl.a. skal afklare, hvad der skal til, hvis man fremover skal lave kontrollerede forsøg på området. For Socialstyrelsen betyder den nuværende udvikling ikke, at MTFC nu opgives som metode.

Og som Mette Deding siger det:

– Det meste af det sociale arbejde i Danmark udføres uden, at der er evidens for, at det virker. Men derfor kan det jo godt have nogle rigtigt gode resultater. 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik