En ny start i Høng
Med ny status som privat opholdssted har Høng Erhvervsskole netop fejret 30 års fødselsdag. Som selvejende institution havde stedet før en driftsoverenskomst, der gjorde det svært for skolen at agere frit. Nu starter den på en frisk – med formanden for Socialpædagogernes Kreds Midtsjælland som bestyrelsesformand
I malerværkstedet på Høng Erhvervsskole hænger en humørtavle. Med et udvalg af gule smileys, som eleverne selv har tegnet, kan de her tilkendegive, om de er glade, triste eller måske bare lidt trætte. To smileys er i dag til den veloplagte og muntre side, mens en tredje er lidt mere stram i betrækket. Den tilhører Benjamin, der ikke siger så meget, men gerne forlader sit maleri af Supermule for at vise tavlen frem.
Høng Erhvervsskole er et socialpædagogisk tilbud til unge i alderen 15-22 år. På tilbuddet er der flere værksteder, en intern boglig skole og mulighed for botræning. De unges udfordringer er forskellige, men fælles for dem er, at de har brug for støtte til udvikling og afklaring på tærsklen til voksenlivet. Stedet har i øjeblikket 16 døgnpladser, men rummer også dagtilbud i form af fx STU-forløb og står derudover for efterværn i forhold til gamle elever.
Medarbejderstaben på i alt 20 har ikke nogen humørtavle. Men efter en periode med stor usikkerhed, hvor der over tre år er sagt farvel til en fjerdedel af de ansatte, blev skolens 30 års fødselsdag sidst i august fejret med mere ro i sindet.
Den tidligere selvejende institution forhandlede sig i foråret ud af den overenskomst, som stedet før havde med Kalundborg Kommune, og 1. august kom den formelle godkendelse som privat opholdssted fra Socialtilsyn Øst. Det giver personalet større tro på fremtiden.
– Vi har været ude i en krise, hvor det har fyldt meget, om der kom flere afskedigelser og om skolen overhovedet ville overleve. Derfor er der lettelse over, at vi er kommet ud på den anden side, siger Henrik Ørnstrup, socialpædagog og tillidsrepræsentant for de nuværende 14 pædagoger og fagskolelærere på stedet.
Skilles som venner
Statusskiftet har været undervejs i omkring et år, og det var et underskud på tre mio. kr., opbygget over nogle år med faldende elevtilgang, der satte gang i processen. De penge ville kommunen gerne hente hjem og lagde op til tilbagebetaling over en meget kort årrække. Men under forhandlingerne, hvor skolen valgte at trække på advokat Knud Foldschack som rådgiver, kom en anden løsning på banen.
– Fra skolens side lagde vi i stedet op til, at vi helst ville skilles som venner og så finde en aftale omkring de økonomiske mellemværender, fortæller forstander Peter Vig.
Siden parterne blev enige omkring nytår, har en lang række teknikaliteter skullet falde på plads. Bl.a. blev godkendelsen fra Socialtilsyn Øst forsinket, fordi tilsynet også er nyt. Men tilbage står, at Høng Erhvervsskole er gået solo som en ikke-erhvervsdrivende fond. Underskuddet på tre mio. kr. har kommunen konverteret til et otteårigt lån med lav rente, der er afdragsfrit i to år, og med godkendelsen som privat opholdssted er skolen parat til en ny start.
Snærende bånd
Formanden for Socialpædagogerne i Kreds Midtsjælland, Jan Vium, er mangeårigt medlem af skolens bestyrelse. Han overtog formandsposten, da en ny bestyrelse konstituerede sig ved årsskiftet og kalder statusskiftet nødvendigt.
– For at få rettet op på økonomien måtte vi ud af de snærende bånd, der fulgte med driftsoverenskomsten. Nu kan vi selv styre budgettet, agere friere og hurtigere omstille os, når det er nødvendigt, siger han.
Det underskud, der er opstået på grund af den faldende elevtilgang, har skolen ikke selv kunnet kompensere for ved fx at sætte taksten op. For prisen bestemte kommunen.
– Driftsoverenskomsten betød, at det var Kalundborg Kommune, der også solgte pladser til nabokommunerne, som fastsatte taksten. Sælges der det ene år ikke pladser nok, ligger det i den fælleskommunale aftale, at man det næste år må hæve prisen. Men det gjorde kommunen ikke, og så er det svært at drive institution, siger Jan Vium.
Driftsoverenskomsten har også på andre måder været en hæmsko. Kommunale regnskabsregler har fx betydet, at overskud fra år med god belægning kun i meget beskedent omfang kunne spares op, så der var noget at stå imod med til dårlige tider. Med mindre pengene var øremærkede til helt konkrete formål, røg de tilbage i kommunekassen.
Ulige konkurrence
Derudover peger bestyrelsesformanden og forstanderen på, at det trods en egenkapital på 10 mio. kroner har været svært at tage lån, hvis man fx gerne ville investere i et nyt tag eller i ombygninger, der kunne give de unge et bedre tilbud. På grund af driftsoverenskomsten har skolen været underlagt den låneramme, der er aftalt mellem KL og regeringen. Den lægger loft over, hvor meget der må lånes i de enkelte kommuner, og skolen har derfor været afhængig af Kalundborg Kommunes prioriteringer.
– Hvis vi skulle låne, krævede det en kommunalbestyrelsesbeslutning, og her ville vi aldrig nogen sinde kunne konkurrere med akutte, driftsøkonomiske behov som fx finansieringen af en ny børnehave, siger Peter Vig.
Det er de begrænsninger og flere andre, skolen nu har løsgjort sig fra. Taksten på elevpladserne kan skolen nu selv fastsætte efter de retningslinjer, der er udstukket af Socialtilsyn Øst, og den nye status som privat opholdssted giver på mange fronter flere handlemuligheder.
– Fx kan vi vælge at lægge energiforbruget om til alternativ energi. Det koster selvfølgelig noget, og under den kommunale låneramme ville vi aldrig have fået lov. Nu kan vi bare lave en aftale med kreditforeningen og gøre det, så vi får billigere energi og sparer penge på sigt. Vi kan tænke normal ‘business’. Det kan man ikke, når man er bundet af en kommunal driftsoverenskomst, siger Jan Vium.
To kasketter
Med posten som bestyrelsesformand har Jan Vium fået en dobbeltrolle, hvor han på samme tid er faglig formand for Socialpædagogernes medlemmer på skolen og har overordet ledelsesansvar.
Den konstruktion er ikke set før, men i Jan Viums øjne er forskellen fra før, hvor han var menigt bestyrelsesmedlem, ikke så stor.
– Selvfølgelig kan jeg komme ud i habilitetsproblemer, men det kunne jeg også før. Det var fx aldrig mig, der var bestyrelsesrepræsentant, når der skulle forhandles forstanderløn, og det vil det heller ikke være nu, siger han.
Fra Peter Vig lyder det, at Jan Viums to kasketter måske kan give lidt signalforvirring, men selv er han ikke betænkelig.
– Der vil være situationer, hvor Jan skal tænke sig godt om. Men grundlæggende ser jeg ikke nogen modsætning i, at han både er formand i en fagforeningskreds, der varetager løn- og arbejdsvilkår, og bestyrelsesformand for en arbejdsplads som vores. Vi er jo ikke en privatkapitalistisk virksomhed, men opererer som en fond, hvis formål det er at drive skole, siger han.
Trods det ædle formål, kan Jan Vium godt komme til at stå i en situation, hvor han som bestyrelsesformand skal tage stilling til, om der skal fyres tre medarbejdere for at sikre stedets overlevelse og bevare de resterende 11 arbejdspladser. Men samme dilemma kan tillidsrepræsentant Henrik Ørnstrup havne i. Han er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, hvor nye vedtægter betyder, at han har stemmeret.
Henrik Ørnstrup finder det modigt, at Jan Vium har påtaget sig opgaven som formand for skolens bestyrelse, men er heller ikke betænkelig ved dobbeltrollen.
– At bestyrelsesformanden også er kredsformand må vel nærmest give garanti for gode arbejdsforhold, tænker jeg. For kommer tingene ikke til at foregå på en ordentlig måde, vil det give dønninger, der sætter hans troværdighed som kredsformand på spil, siger Henrik Ørnstrup.
Ny OK – samme vilkår
Men det ser det ikke umiddelbart ud til, at der er fare for. Efter loven om virksomhedsoverdragelse forsætter socialpædagoger og fagskolelærere frem til april næste år på overenskomsten mellem Socialpædagogerne og KL. Derefter bliver de omfattet af overenskomsten med Dansk Erhverv, som Høng Erhvervsskole efter statusskiftet har besluttet at melde sig ind i. Inden den ny overenskomst træder i kraft, skal en lokalaftale om arbejdstidsregler og løn ud over grundlønnen forhandles på plads. Men selv om månedslønnen på private opholdssteder i gennemsnit er 2.000 kr. lavere end i kommunalt regi, skal skolens medarbejdere ikke frygte en lønnedgang.
– Udgangspunktet for bestyrelsen og Socialpædagogerne er, at der på ingen måder skal ske forringelser. Bundlinjen på lønsedlen skal være den samme som i dag. Også pensionsindbetalingen skal være den samme, og den skal ske til samme pensionsselskab, siger Jan Vium.
Der lægges også op til, at opsigelsesvarslerne skal følge funktionærloven, og det er ifølge Jan Vium ikke så selvfølgeligt, som det umiddelbart lyder. Nogle private opholdssteder vægrer sig nemlig ved et opsigelsesvarsel på seks måneder med det argument, at kommunerne kan fjerne de unge med en måneds varsel.
– Men sådan agter vi ikke at opføre os, siger han.
Bred målgruppe
Sammen med skolens andre elever spiser Benjamin ved middagstid stegt flæsk med persillesovs i den røde hovedbygning, der i 1903 blev opført som børnehjem. Bagefter bevæger han sig over i den interne skole, der kom til, da stedet efter nogle år som børne- og ungdomspension i 1984 blev til Høng Erhvervsskole.
Her arbejder en lille håndfuld unge musestille og koncentreret. Udendørs er der larm. Her har en af eleverne genstartet havetraktoren for at slå den store plæne ved siden af hovedbygningen, mens andre er optaget af bilvask eller i gang med at vedligeholde skolens maskinpark.
Skolens målgruppe er i dag sent udviklede unge og unge med problemer af boglig og indlæringsmæssig karakter – ofte i kombination med en problematisk opvækst, sociale problemer og adfærdsforstyrrelser som fx ADHD eller diagnoser inden for autismespektret. Den forholdsvis brede paraply har under krisen også omfattet fx uledsagede flygtningebørn.
Sammen om fremtiden
Hvordan skolen skal udvikle sig som privat opholdssted er endnu ikke lagt fast. Men den fremtidige kurs bliver i løbet af efteråret drøftet på et strategiseminar, som bestyrelsen har inviteret samtlige medarbejdere med til. Det ser Henrik Ørnstrup og kollegerne frem til.
– Som medarbejdergruppe er vi glade for at få indflydelse på, hvor vi bevæger os hen i forhold til målgrupper og pædagogisk linje, siger tillidsrepræsentanten.
De to års afdragsfrihed på ‘underskudslånet’ fra kommunen giver skolen et lille pusterum. Men når tilbagebetalingen starter, skal stedet have et driftsmæssigt overskud på højde med afdragene. Meget vilde armbevægelser i form af store investeringer i fx ombygninger ligger derfor ikke lige om hjørnet.
– Første step handler om konsolidering, og før vi har fundet vores ben at stå på med den nye status, skal vi ikke kaste os ud i noget, der koster alt for meget, siger Peter Vig.
På lidt længere sigt er der imidlertid både drømme om nye værkstedsformer og mere tidsvarende rammer til de unge på skolens døgnpladser. De bor i øjeblikket på værelser og deler toilet med andre på gangen.
– Det har vi talt om at lave om på, så de i stedet bor i små lejligheder i en klynge med fællesfaciliteter, fortæller Henrik Ørnstrup.
Elevtilgang igen
Problemer med at få fyldt pladserne op har over de senere år ikke blot ramt Høng Erhvervsskole, men også lignende socialpædagogiske tilbud. De økonomisk trængte kommuner har ifølge Jan Vium generelt været tilbageholdende med at anbringe unge, og i stedet forsøgt sig med andre løsninger. Mange tilbud har derfor været ude i en overlevelseskamp. Især de små steder har haft svært ved at klare sig, og inden for det sidste år er 20 pct. af opholdsstederne på Midtsjælland forsvundet. Det har medvirket til, at elevtallet på Høng Erhvervsskole siden nytår igen har været for opadgående, både på døgntilbuds- og dagtilbudspladserne. Men at der nu er færre om buddet, er ikke den eneste forklaring på opturen, mener Peter Vig.
– Min oplevelse er også, at kommunerne er begyndt at opdage, at de måske har skåret for dybt, og at der er unge, som har brug for et tilbud som vores, siger han.
Selv om der under driftsoverenskomsten langt fra var forsyningsgaranti fra Kalundborg Kommune, har kommunen over årene været den største leverandør af unge. Men den seneste elevtilgang er kommet fra andre kommuner som Ringsted, Slagelse, Odsherred og Greve.
– Det er positivt, fordi vi så kan sprede risikoen lidt mere, siger Peter Vig.
Ligeværdige partnere
Trods ‘skilsmissen’ fra Kalundborg Kommune satser skolen dog forsat på elever fra nærområdet. I løsrivelsesprocessen har skolen ikke smækket med døren, men lagt vægt på, at begge parter skulle være tilfredse. To kommunalpolitikere sidder i bestyrelsen, den ene udpeget af Kalundborg Kommune, og forhandlinger om en samarbejdsaftale går snart i gang.
– Forskellen fra før er, at vi nu er ligeværdige parter. Kommunen har en interesse i at anbringe unge og få løst deres problemer, mens vi har en interesse i at stille os til rådighed. Det skal vi så lave en fornuftig aftale om, siger Jan Vium.
I bestræbelserne på at fremtidssikre stedet, vil skolen også fremadrettet trække på Knud Foldschack. Han har med sin store viden om den komplekse lovgivning på området allerede været en stor hjælp i forbindelse med statusskiftet til privat opholdssted. Vilkårene for at agere på feltet ændrer sig hele tiden, og med afsæt i et EU-direktiv er fx Holbæk Kommune nu begyndt at sende anbringelsespladser i udbud, fortæller Jan Vium.
– Bliver udbudsmodellen fremover præmissen ude i kommunerne, er vi nødt til at byde ind. For alternativet er, at vi ikke kan sælge pladserne. Men udbud kræver store ressourcer, som vi hellere vil bruge på de unge. Derfor overvejer vi en form for konsortiedannelse med lignende tilbud, så vi sammen kan løfte de administrative, juridiske og økonomiske byrder, der følger med, siger han.