icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Udsatte børn – et helhedsperspektiv

  • Redigeret af Tina Løvbom Petersen
  • 17-2015 /

Af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg, red.

Fattige børn, socialt udsatte børn, minoritetsetniske børn og børns normalitet og afvigelse er nogle af de emner, der tages fat på i denne bog skrevet af 11 forfattere med erfaring fra såvel praksis som forskning. I bogen anlægges der konsekvent et børneperspektiv, hvor det bl.a. handler om, hvordan børn selv oplever deres hverdag, eller om hvordan man gennemfører samtaler med børn på deres præmisser. For som der står i forordet, skrevet af Per Schultz Jørgensen, kan kun en indsats baseret på et børneperspektiv bidrage til at styrke børnenes egne evner til at mestre livet og de udfordringer, de møder. Med bogen ønsker forfatterne at bidrage til en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og redegøre for de sociale processer, der kobler barnet og dets omverden sammen. Målet er at kvalificere praktikere og studerende inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde med udsatte børn. I denne tredje udgave er indholdet ført ajour i henhold til ny lovgivning på området, og de enkelte kapitler er suppleret med ny forskningsbaseret viden om bl.a. mentalisering og resiliens, forældresamarbejde samt inklusion.


Akademisk Forlag. 376 sider. 399 kr.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis