Støttekontaktpersonen er en livline
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis med at anbringe unge på eget værelse. Der er både fordele og ulemper – og støttekontaktpersonen spiller en vigtig rolle
Det er trygt, at der er nogen, der kan gribe mig, hvis jeg skulle ‘falde’. Det er jo første gang, at jeg står på egne ben.’
Sådan omtales støttekontaktpersonen af en 20-årig pige, der er anbragt på eget værelse. Hun er en af otte anbragte unge, der kommer til orde i en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet om kommunernes praksis i forhold til anbringelser på eget værelse.
‘Næsten alle de unge beskriver støttekontaktpersonen som en livline’, konkluderes det i rapporten.
‘For alle de interviewede unge har støttekontaktpersonen en særlig betydning i forhold til at få hverdagen til at fungere. De unge fortæller, at det især er støttekontaktpersonen, som de kontakter, hvis de har brug for at mødes med nogen blot for at tale, eller hvis de unge har konkrete problemer, som de har brug for hjælp til’, står der.
Vækkes om morgenen
En 16-årig pige siger fx:
– Det går også bedre i skolen. Derhjemme kunne jeg lægge mig til at sove og være ligeglad. Men nu ringer min støttekontaktperson eller en af de andre støttekontaktpersoner og vækker mig.
Et andet citat er fra en 16-årig pige, der siger:
– Hun hjælper mig rigtig meget. Vi taler altid sammen, hvis der er noget, som jeg har brug for. Hun kommer tit forbi og ser, hvordan det går. Om der er ryddet op. Og så siger hun, at det ser fint ud – og så bliver jeg glad.
I rapporten bliver der peget på såvel fordele som ulemper ved eget værelse som anbringelsesform – hvor ensomhed er en af ulemperne.
Det udtrykkes fx af en 17-årig pige, der siger:
– Nogle gange føles det som om, at jeg er helt alene i verden. På opholdsstedet var det nemmere. Der kunne jeg bare gå ind til nogen eller snakke med pædagogerne.
Risikoen for at udvikle misbrugsproblemer er en anden ulempe, og en 17-årig pige advarer:
– Du skal kun gribe muligheden for at bo på eget værelse, hvis du er klar til det. Ellers ender det galt. Det endte rigtig galt for mig første gang. Det var lige efter opholdsstedet, hvor jeg fik en lejlighed. Men den gang begyndte jeg at drikke meget, fordi at det var for hårdt for mig at bo alene.
Følte sig som taber
De unge fremhæver dog også flere fordele ved at bo på eget værelse frem for fx et opholdssted. En pige fortæller fx, at det er positivt at have sit eget:
– Det er mit hjem – det er mig, der bestemmer – og kun mig. Alt omkring mig i lejligheden har med mig at gøre – det er ikke andres ting.
En anden påpeger, at det kan give en bedre selvfølelse at bo for sig selv:
– Tidligere da jeg sagde, at jeg boede på et opholdssted, kunne jeg godt føle mig som en taber. Derfor sagde jeg det heller ikke til så mange. Nu, hvor jeg bor i lejlighed, er jeg lidt mere stolt af at sige, hvor jeg bor.
I en spørgeskemaundersøgelse er kommunerne også blevet spurgt, hvad de ser som fordele, og her nævner hovedparten, at eget værelse kan bruges til at forberede den unge på voksenlivet – og gøre det muligt at arbejde med den unge i nærmiljøet.
I 2014 var seks pct. af alle anbragte i alderen 15 til 17 år anbragt på eget værelse. I 2012 var det ni pct. – så der er altså tale om et fald.
Læs Ankestyrelsens rapport på www.kortlink.dk/kyvp