Et barn er aldrig forkert
Der er aldrig noget galt med barnet, men med rammerne omkring barnet. Sådan lyder filosofien på et norsk tilbud, hvor børn med antisocial adfærd anbringes for at vende skuden
Hvad skal der til, for at et barn kan lykkes i skolen og i samfundet? Hvordan skal de voksne omkring barnet understøtte barnet? Og hvordan kan barnet selv lære at bruge andre strategier for at lære og indgå i samspil med andre?
Det er nogle af de spørgsmål, der er i spil, når et barn med antisocial adfærd anbringes på Afdeling Tilla på Brusetkollen udenfor Oslo. I løbet af otte ugers ophold og fire måneders opfølgning lykkes det ofte at vende en dårlig spiral, som er begyndt helt tilbage i børnehaven.
– De børn, der kommer hos os, har ofte allerede vist tegn på antisocial adfærd i børnehaven. Fx har de slået andre børn eller været meget indadvendte, men dengang er det blevet slået hen som noget, der ville gå over med tiden. I løbet af skoletiden er der ofte blevet henvist til såvel PPR som psykiatrisk udredning, uden at det har ændret den antisociale adfærd, siger afdelingsleder Kari Bøhn Hagen, der holdt oplæg om emnet på Socialpædagogernes konference om udsatte børn og unge.
Efterfølgende forklarer hun, at hovedtanken bag indsatsen på Afdeling Tilla handler om, at få alle rundt om barnet til at hjælpe barnet ind i en positiv udvikling.
– Det er aldrig barnet, der er noget galt med, men de rammer, der er omkring barnet, siger hun.
Mere af det gode
Et ophold på Afdeling Tilla omfatter både en faglig, social og kognitiv kortlægning af barnet, social færdighedstræning og tilpasset skoleundervisning – samt god omsorg og pleje med bl.a. en hel masse spil og leg.
– Målet er at finde ud af, hvornår barnet gør noget godt, og så få mere af det, siger Kari Bøhn Hagen, der pointerer, at barnet ofte selv kan komme med forslag til, hvad der skal til.
– Det er normalt begavede børn, så når vi er rolige, og barnet også bliver roligt, kan det godt selv reflektere over, hvad der hjælper. Det kan fx vise sig, at et barn nemmere kan koncentrere sig om skolearbejdet, hvis det ind imellem får en kort pause, eller at det har behov for med jævne mellemrum at røre sig og løbe en tur.
Et meget vigtigt element i arbejdet på Afdeling Tilla er samarbejdet med barnets netværk – særligt forældre og lærere. Allerede efter de første fire ugers ophold begynder udslusningen, hvor lærerne på Brusetkollen rådgiver lærerne i barnets egen skole om, hvad der skal til, ligesom forældrene løbende får vejledning i, hvordan de kan understøtte barnet.
– Det kan være noget helt konkret som fx at aftale, at barn og forælder sammen laver lektier og bagefter går i biografen, og det kan være større tiltag, som sikrer, at familien efterfølgende får vejledning – fx i form af en støttekontaktperson i hverdagen, fortæller Kari Bøhn Hagen, der også nævner ekstra støtte i klasseværelset eller vejledning af skolens personale som eksempler på konkrete tiltag, der kan komme i kølvandet af opholdet.
Hun understreger, at hovedformålet med anbringelsen er at tilføre kompetencer til såvel forældre som barn, skole og andre i netværket.
– Det er målet, at barnets skole og hjem skal få en fælles forståelse af barnets behov med fokus på dets muligheder for mestring.
Læs mere på Afdeling Tilla på Brusetkollen på www.brusetkollen.no
|
Hvordan kan man sikre gode anbringelser i familiepleje? Danske familieplejere har brug for mere uddannelse og supervision. Sådan lød meldingen på Socialpædagogernes konference. Hvad mener du, at der skal til for at skabe de optimale rammer? Deltag i debatten på: www.facebook.com/groups/Socialpaedagogen/ |