Kontakt gennem leg

Gemmeleg, stable hænder og abe efter-leg er gammelkendte børnelege, som de fleste af os kender fra barndommens underholdning. Men de simple lege er samtidig veje til at åbne op for kontakten til et forstyrret barn. Charlotte Hagmund-Hansen er uddannet socialpædagog og psykolog og har udgivet bogen: ’Børn i gode hænder – neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis’. I sit arbejde med børn med alvorlige forstyrrelser og traumer erfarede hun, at almindelig legeterapi ikke slog til, når barnet skulle bearbejde sin historie.

- Hvordan kan vi skabe kontakt til de her børn som har lukket ned for kontakt og som undviger, afviser eller ignorerer den kontakt, de bliver tilbudt? Det ledte jeg efter svar på, og theraplay er et bud på det – en metode til at genskabe kontakt til børn gennem legende interaktionsmønstre, forklarer Charlotte Hagmund-Hansen.

At kunne mærke sig selv
I theraplay tager man udgangspunkt i barnets følelsesmæssige alder, som godt kan ligge langt fra den fysiske alder. Metoden er non-verbal. Det går ud på at komme i følelsesmæssig kontakt med et andet menneske og derigennem styrke barnets tilknytning, selvregulering og tillid. En forudsætning for det, er en sikker base. Har man bare et sted, man er tryg, betyder det, at man tør være nysgerrig, bevæge sig ud i verden og indlade sig i relationer.

- Vi arbejder i den sansende hjerne, vi skal ned at mærke, sanse. Metoden henvender sig til den emotionelle udvikling. Vi taler om børn, som ikke kan mærke sig selv rent fysisk, de kan ikke mærke kulde, sult, mæthed. Hvis vi skal kunne mærke andre mennesker, skal vi kunne mærke sig os selv først, og det forudsætter nogle voksne, som har kunnet aflæse os. Vi er et flokdyr. Hvis vores engageringssystem lukker ned, så overlever vi bare. Målet er, at barnet går fra overleve en hverdag til at opleve en hverdag, siger Charlotte Hagmund-Hansen.

Man skal vække den følelsesmæssige kontakt
Metoden arbejder med fire elementer, som er normal forældreadfærd: struktur, engagement, omsorg og udfordring. Ved hjælp af tilpassede øvelser kan man forsigtigt nærme sig barnet og skabe forbindelse mellem barnet og den voksne. En af de lege, som eksempelvis træner struktur, er legen ’sig efter mig’. Charlotte illustrerer legen:

- Spørg fx barnet: Hvad er din yndlingskage? En napoleonshat. Så siger den voksne ’napoleonshat’ med sjov musestemme, og barnet efterligner. Legen fortsætter med forskelligt stemmeleje, tryk og grimasser undervejs. Pointen med legen er, at ’den voksne er strukturen’ – barnet oplever bare at lege. Den voksne er foran. Øjenkontakt, som er super vigtig for den sociale omgang, kan være svært for barnet i almindelige ansigt til ansigt-situationer, men er ufarligt i legen. Det handler om at turde være sammen med et andet menneske og forbinde det med nydelse. Alt er ufarligt. Vi gør kun det, som barnet kan. Det skal være en succes for barnet, siger Charlotte Hagmund-Hansen.

Bare røre en fingerspids
Et andet element er omsorg. Det bagvedliggende budskab, som udtrykkes gennem øvelserne er: Jeg vil sørge for, at du føler dig godt tilpas i din krop. Du behøver ikke holde på dig selv, når du er i nød. Jeg ser du er helt speciel. Du er værd at passe på. Gennem fysisk kontakt udtrykkes omsorgen:

- Omsorg er en sindssygt vigtig del af theraplay. Vi signalere til barnet: Du er noget værd, bare fordi du er. Vi skal give dem fornemmelsen af selvværd. Fysisk berøring er central – også når det gælder den 16-årige dreng, der har stillet sin knallert ude i gården. Vi skal finde frem til, hvordan vi kan forbinde fysisk kontakt med noget rart. Det kræver en ekstrem nænsomhed altid! Fysisk berøring er afgørende på linje med mad og vand. Vi skal være de voksne, som tør give dem den kontakt. Måske er det bare røre toppen af fingeren de første tre gange, siger Charlotte Hagmund-Hansen.

Læs mere om theraplay