icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Socialpolitik

Familieplejere efterlyser supervision

Knap 100 familieplejere var samlet til landskonference for at dele erfaringer, blive klogere på nye metoder og teorier – og så blev de præsenteret for helt ny forskning om, hvem familieplejerne egentlig er

Strikkepinde svirrede lynhurtigt og lydløst mellem rutinerede hænder på adskillige kvinder i salen, mens blikket var rettet koncentreret mod oplægsholderne. Der blev lyttet opmærksomt på denne onsdag, hvor knap 100 familieplejere fra hele landet var samlet til konference i Middelfart – heriblandt en håndfuld af hankøn og en enkelt baby, som var kommet med plejemor i byen. Koncentration var der brug for med et program fyldt med viden, inspiration og input til tilværelsen som familieplejer anno 2016.

Først et blik indad mod familieplejerne selv. For hvem er de egentlig, de ca. 6.000 familieplejere landet over? Det ved vi snart mere om: Professor Inge Bryderup fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet arbejder på en stor familiepleje-undersøgelse, der bl.a. bygger på en omfattende spørgeundersøgelse med svar fra 3.000 almindelige familieplejere. Undersøgelsen er først færdig senere på året, men professoren løftede på konferencen lidt af sløret for resultaterne – herunder en karakteristik af familieplejerne. Og det kan siges kort:

– I er et ældre, stabilt ægtepar, der bor på landet, sagde Inge Bryderup og en indforstået latter spreder sig i salen.

Ingen uddannelse

Tilhørerne nikkede genkendende, da hun uddybede sin karakteristik:

Det er modne mennesker, der løser denne opgave. Der er stort set ingen under 40 år. Langt de fleste er i 40-60’erne og har et par voksne børn, der er flyttet hjemmefra. 42 pct. har familiepleje som fuldtidsbeskæftigelse

Langt størstedelen af familieplejerne har ikke en pædagogisk uddannelse eller en ‘børne- og ungerelevant’ uddannelse. Til gengæld har mange arbejdet med børn, typisk som dagplejer eller i daginstitution. 78 pct. har grundkurset og 82 pct. har modtaget efteruddannelse. Det betyder altså, at en femtedel af familieplejerne hverken har grundkurset eller får efterfølgende uddannelse.

Et noget overraskende fund er, at hovedparten af familieplejerne – 80 pct. – har et eksplicit kristent udgangspunkt for at være familieplejere, mens det mindre overraskende er kodeord som ‘kærlighed’, ‘omsorg’ og ‘en forudsigelig hverdag’, der kommer ind på top tre over familieplejernes vigtigste roller.

Risiko for sammenbrud

Familieplejerne er generelt rigtig glade for at være familieplejere – der er en udbredt tilfredshed med hvervet som sådan. Til gengæld er der også en stor utilfredshed at spore, når det kommer til supervision. 43 pct. er ikke tilfredse med den supervision, de får. Den manglende supervision bekymrer Inge Bryderup, da der samtidig er tendens til, at flere og flere børn med alvorlige og komplekse udfordringer anbringes i familiepleje. En kombination der indebærer risiko for flere sammenbrud i anbringelsen:

– Familieplejerne i vores undersøgelse fortæller, at de børn, der er i familiepleje, er blevet langt mere belastede, og familieplejerne ser store udfordringer. De skriger på mere supervision og mere uddannelse, og en stor andel af de aktuelle familieplejere er faktisk ret uerfarne, sagde hun.

Efterspørgslen på supervision, vejledning og faglig sparring er et gennemgående tema for dagen. Og i journalist og familieplejer Lise Ravnkildes temaoplæg ‘Et stort hjerte er ikke nok’ genlyder behovet for supervision. Og det er ikke nok, at det er kurator, eller et tilbud om gruppesupervision på tværs af børnenes alder og udfordringer, siger hun.

– Selv fik vi virkelig succes, da vi fik supervision af en uddannet pædagog med mange års erfaring. Gennem 16 år var hun vores supervisor en gang om måneden. Hun havde et stort kendskab til problemstillingerne omkring anbragte børn og vidste præcis, hvad hun snakkede om. Uden supervision havde vi ikke overlevet, siger Lise Ravnkilde.

Skarpsleben viden

Blandt konferencedeltagerne genlyder behovet for at få faglig sparring. Muligheden for erfaringsudveksling er i sig selv en stor del af grunden til, at mange deltager i konferencen:

– Det kan være frustrerende at være alene om opgaven. Især når der fredag aften opstår en situation, og man først kan få fat i nogen mandag formiddag. Derfor er det rigtig godt at komme her og møde ligesindede, siger Birgit Ingemann Johansen fra Midtsjælland.

En anden familieplejer fra Midtsjælland understreger behovet for at dele viden med ligestillede:

– Efter socialtilsynene er kommet, har vi endnu mere brug for at snakke sammen på tværs. Vi er nødt til at prioritere det her. Især fordi vi ikke har en overenskomst, så har vi brug for hinanden at trække på. Det er vigtigt at mødes, og det er vigtigt, at Socialpædagogerne kan samle os, siger Gitte Kvistgaard.

Også fra forbundets side understreges vigtigheden af, at familieplejere får den faglige kompetenceudvikling, som de har brug for.

– Der ligger en kæmpeopgave i at være rustet til at håndtere de mange udforinger, livet som plejefamilie byder. Og jeg ved godt, at den dygtighed og de særlige kompetencer, der skal til, ikke bare kommer spadserende ind ad bagdøren om natten. Der er hårdt arbejde, og det er en stor opgave. Men det er også en opgave, I og vi skal løse sammen med andre. Fx dem, der betaler jeres løn! Vi efterlyser denne investering. Vi efterlyser efteruddannelse, kurser, supervision og i det hele taget tiltag, der kan holde jer ‘skarpslebne’, sagde forbundsformand Benny Andersen i sin åbningstale.


Læs mere om landskonferencen via www.kortlink.dk/nkfr

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Socialpolitik, Børn og unge