icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Socialpolitik

Lunken modtagelse af sociale mål

Regeringens nye sociale mål får pæne ord for at inkludere handicapområdet og for den årlige statusrapport, der er lagt op til – men så rækker roserne heller ikke meget længere. Hvordan forpligter de kommunerne, vil Socialpædagogerne fx vide

  • Af Jens Nielsen
  • 11-2016 /

Sociale mål og social mobilitet – det kan ingen vel være uenige i. Sådan spurgte eller konstaterede social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), da hun på KL’s Social- og sundhedspolitiske forum midt i maj løftede en lille del af sløret for regeringens nye sociale mål.

– Vi skal have mål, ambitioner og visioner – og de skal kunne bruges til noget. Vi skal støtte så mange som muligt i at leve et godt liv. Vi skal have færre udsatte og flere i beskæftigelse eller uddannelse, for vi ved, at det er indgangen til et godt liv, sagde hun til den kommunale forsamling.

Og da hun fire dage senere – noget usædvanligt på en helligdag, 1. pinsedag – fremlagde hele pakken med de 10 nye mål, var det da heller ikke de overordnede målsætninger og hensigtserklæringer, der blev udfordret.

Det var den forrige regering, der for nogle år siden udstak en række mere eller mindre konkrete mål for fx hjemløseindsatsen. Og det er fortsat en god idé med definerede mål på det sociale område, mener den nuværende regering. Men i modsætning til de nu skrottede 2020-mål på det sociale område, indeholder de nye mål ikke konkrete procentsatser eller angivelser af antal det ene eller det andet.

– Målene er blevet til efter et eftersyn af de tidligere mål, og vi skal sikre, at de nye mål bliver en integreret del af den kommunale hverdag. Det skal ikke være absolutte mål, men retningsgivende mål med årlige opfølgninger, der sikrer, at vi er på vej i den rigtige retning. Opfølgningen bliver en årlig socialpolitisk redegørelse, der kommer første gang her i juni, sagde Karen Ellemann.

Desuden favner de nye sociale mål en bredere målgruppe, så både handicap- og misbrugsområdet bliver omfattet af regeringen målsætning.

De skal forpligte

Dette sidste høster anerkendende ord fra bl.a. Socialpædagogernes formand Benny Andersen, ligesom alene det at have en formuleret målsætning er på sin plads:

– Sociale mål er både nødvendige og rigtige. Vi har brug for en samlet socialpolitik, og dette er rigtige skridt på vejen. Vi vil se ambitioner over for socialt udsatte, børn og mennesker med handicap, siger han.

Men Benny Andersen er bekymret over, at de 10 nye mål ikke forpligter mere – ligesom de heller ikke er bundet sammen med ressourcer til at løfte opgaven:

– Det her må ikke blive et skrivebordsprojekt. Så målene skal være forpligtende for alle involverede, så vi kommer til at arbejde tæt sammen – både på landsplan og ude i kommunerne. Og dét ansvar ligger hos ministeriet, siger han.

De nye sociale mål


De nye sociale mål erstatter de såkaldte sociale 2020-mål, som den tidligere regering præsenterede i 2013. V-regeringens 10 mål er:

  • Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres.
  • Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse.
  • Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse.
  • Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse. 
  • Færre udsatte unge skal begå kriminalitet.
  • Færre skal være hjemløse.
  • Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen.
  • Større effekt af alkoholbehandlingen.
  • Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats.

Kilde: www.sim.dk


Forskellen er den samme

I Rådet for Socialt Udsatte, der er regeringens rådgivende organ på udsatteområdet, er formand Jann Sjursen moderat tilfreds med de nye mål, hvoraf halvdelen direkte har at gøre med rådets arbejdsområde. Forskellen er den samme, konstaterer han – det er stadig indsatsen i hverdagen ude i regioner og kommuner, der bliver afgørende. Dog hæfter han sig ved, at den nye årlige socialpolitiske redegørelse kan blive en løftestang:

– Det er tale om en klar forbedring i forhold til, at der skabes et bedre datagrundlag for at kunne følge udviklingen og med en konsekvent opfølgning en gang årligt. Men når det er sagt, så er forskellen den samme på den nuværende og den tidligere regerings mål: Det helt afgørende for, om tallene ændrer sig til det bedre, er den konkrete indsats i forhold til hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Indsatsen skal ikke bare være bedre, den skal også være større, siger Jann Sjursen.

Og den nye årlige redegørelse må også forpligte, mener han:

– Hvis målene skal gøre indsatserne for socialt udsatte bedre, så skal regeringen også være parat til at ændre i egne politikker, hvis tallene bevæger sig i den forkerte retning. Beskæftigelsesministeren har netop offentliggjort tal, der viser, at fattigdommen vil stige med over 25 pct. i de kommende år på grund af bl.a. kontanthjælpsloftet. Hvis reformerne og kontanthjælpsloftet fører til flere hjemløse, som mange har forudsagt, så må regeringen også tage sine egne mål alvorligt og ændre politikken, siger Jann Sjursen.

Effekt ikke det springende punkt

Han og rådet beklager, at regeringen ikke har formuleret et fattigdomsmål, og peger på, at det er problematisk, eftersom Danmark skal leve op til kravene i FN’s 2030-mål.

Og selvom det er fint, at misbrugsområdet er  blevet en del af de sociale mål, er perspektivet for smalt, mener rådet:

–  Man kan kun ønske sig en bedre effekt af misbrugsbehandlingen, som regeringen fortsat vil måle på, når det gælder stof- og alkoholmisbrug. Men når op til 90.000 personer har et behandlingskrævende stofmisbrug og kun 17.500 er i behandling, og når 585.000 personer har et skadeligt alkoholforbrug og 140.000 er alkoholafhængige, mens kun ca. 15.000 er i offentlig finansieret alkoholbehandling, så virker det lidt som om, regeringen i lighed med den tidligere regering fortsat har kikkerten for det blinde øje, når den alene fokusere på effekt. Hovedudfordringen er ikke effekt, men at få flere i behandling, mener  Jann Sjursen.

Hvad med ressourcerne?

Men at det kan have lange udsigter med flere ressourcer til at få flere i behandling og til området i det hele taget stod klart nok en gang, da Karen Ellemann på KL-mødet efter sin præsentation af principperne for målene blev spurgt, om der følger penge med.

– Hvad er det for penge, der mangler? Rammerne er ikke blevet strammere, men der kommer heller ikke flere penge til området. Vi bliver nødt til at have fokus på, om vores indsatser virker. Det er afgørende vigtigt, at vi gør det, der virker, og at vi har fokus på de menneskelige ressourcer, sagde Karen Ellemann.

Men det går ikke uden at tænke i ressourcer, mener Socialpædagogernes formand, og Socialpædagogerne foreslår derfor helt konkret, at målene kobles tæt sammen med de midler, der allerede nu anvendes til løft på det sociale område.

– Vi kommer ikke uden om, at hvis vi skal nå målene, så må vi også se på ressourcerne. Derfor foreslår vi, at satspuljen omlægges, således at den kobles direkte til de ti mål. I dag er satspuljen i alt for høj grad udtryk for en masse forskellige løsrevne projekter. Det er isoleret set fint, men det hjælper os ikke i tilstrækkelig grad med at nå de ambitiøse mål, siger Benny Andersen.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik