Specialisering får blandet modtagelse
Der er både ris og ros til den nye pædagoguddannelse, hvorfra de første specialiserede pædagoger netop er klækket ud
På det personlige plan var der mange fejringer, da de første specialiserede pædagoger blev færdige i januar – men er der overhovedet noget at fejre på et overordnet plan? Er den nye pædagoguddannelse med specialisering i (bl.a.) social- og specialpædagogik værd at råbe hurra for? Lever den op til forventningerne? Hvad er godt? Og hvad kan blive bedre?
Det har vi spurgt en række repræsentanter for forskellige organisationer om, og fra Socialpædagogerne lyder der et stort og rungende tillykke – både til de nyuddannede pædagoger, der har specialiseret sig i social- og specialpædagogik og til faget som helhed.
– Det er ikke kun stort for de socialpædagoger, der nu er blevet færdige med deres uddannelse – det er faktisk stort for hele den socialpædagogiske profession. Da pædagoguddannelsen var en generalistuddannelse manglede der fokus på det social- og specialpædagogiske område, og det fokus har vi fået nu. Det er en kæmpe gevinst, at vi nu får kollegaer, der allerede under deres uddannelse har kvalificeret sig målrettet til arbejdet med borgergrupper som fx handicappede og socialt udsatte børn og voksne, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.
Dårlige evalueringer
På det seneste har der også været kritik af den nye pædagoguddannelse. Eksempelvis viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i november, at kun halvdelen af de studerende vurderer uddannelsens kvalitet til at være god. 10 pct. vurderer, at den er dårlig og 38 pct. ‘rimelig’.
– Det er klart, at der er noget, der kan blive bedre – og det vil der altid være, når man står i en overgangsfase til noget nyt. Fx er der stadig et stykke arbejde forude med at kvalificere lærerkræfter, undervisningsmaterialer og praktikken. Men det skal ikke skygge for, at vi er på rette vej. Det, at man nu kan specialisere sig i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, får stor betydning for de borgergrupper, der har brug for socialpædagoger – og så kommer det til at højne professionens anseelse. Det er en anerkendelse af, at socialpædagogisk arbejde kræver en særlig faglighed, siger Marie Sonne.
Tillykke fra undervisningsminister Søren Pind
Undervisningsminister Søren Pind (V) mener også, at den nye uddannelse skal have lidt tid til at blive løbet i gang. I en mail til Socialpædagogen skriver han:
– Der er mange gode elementer i den nye uddannelse, men en stor reform kræver tid. Jeg er meget optaget af kvaliteten på pædagoguddannelsen, og jeg vil følge udviklingen af den nye pædagoguddannelse tæt.
Også fra undervisningsministeren kommer der en lykønskning til de nyuddannede, specialiserede pædagoger:
– Jeg vil gerne ønske dem et stort tillykke. Vi har brug for dem og deres særlige kompetencer, fx i forhold til omsorg, læring og udvikling for børn, unge og voksne med særlige behov.
Bump på vejen
Fra de pædagogstuderendes landssammenslutning, PLS, lyder der knap så rosende toner.
– Der har været mange bump på vejen, siger faglig sekretær Kira Angelbo Christensen, der både påpeger mangler ved selve uddannelsen og den måde, den er blevet ført ud i livet på for de første pionerer.
– Vi har hørt om rigtig mange frustrationer hos de studerende. Både fordi der har været meget forvirring omkring overgangen fra den gamle til den nye uddannelse, så nogle fx er blevet undervist i det samme to gange, og fordi nogle har været frustrerede over, at de søgte ind på én uddannelse og så blev overført til en helt anden. Undervejs har nogle også været usikre på, om de lærte nok, men mange er blevet beroliget i praktikken, fordi praktikstederne vurderede, at de var dygtige, siger hun.
PLS er heller ikke glade for selve ideen med specialiserede pædagoger.
– I PLS kæmper vi for en generalistuddannelse, og vi mener, at specialiseringen er vægtet for højt på den nye uddannelse. Vi mener, at der bør fokuseres på den pædagogiske grundfaglighed, for den er den samme uanset målgruppen: Det handler om relationsdannelse. Og når først grundfagligheden er på plads, kan den enkelte godt finde ud af at navigere i forhold til forskellige målgrupper, siger Kira Angelbo Christensen.
Hun fortæller dog også, at mange studerende er positive overfor specialiseringen.
– Vi har fået en del tilbagemeldinger fra studerende, der ser god mening i specialiseringen. Det giver dem en særlig identitet som fx socialpædagog, og de kan se sig selv i forhold til bestemte jobs på det særlige, sociale område. Andre mener, at specialiseringen går ud over grundfagligheden, siger Kira Angelbo Christensen. Selv har hun især ét væsentligt kritikpunkt: Der bliver sat alt for lidt penge af til pædagoguddannelsen:
– Pædagoguddannelsen er underfinansieret. Hvor mange undersøgelser skal der til, før det bliver taget seriøst, spørger hun.
Set med arbejdsgiverbriller
Hos Foreningen af Døgn, og Dagtilbud for udsatte børn og unge, FADD, vurderer formand Søren Skjødt at det endnu er for tidligt at råbe hurra for den nye uddannelse.
– I sidste ende er der kun et sted, hvor uddannelsen kan evalueres, og det er ude i virkeligheden. Så der går et par år, før vi for alvorlig kan se effekten – men til den tid håber og tror jeg da, at der bliver grund til at råbe hurra, siger han.
Søren Skjødt er også forstander på behandlingsinstitutionen Godhavn, og set med arbejdsgiverbriller er der mange positive elementer ved den nye uddannelse.
– Hvis vi forestiller os en situation, hvor jeg står over to nyuddannede, der på alle andre punkter har nøjagtig samme kvalifikationer – og hvor den ene har gennemført den gamle uddannelse og den anden har specialiseret sig i social- og specialpædagogik på den nye uddannelse, ja, så er jeg da slet ikke i tvivl om hvem, jeg ville ansætte: Jeg ville ansætte pædagogen med den nye uddannelse. Både på grund af specialiseringen og på grund af det tværfaglige element, der fx betyder, at de studerende i løbet af uddannelsen bliver vant til at arbejde sammen med studerende på andre uddannelser som fx socialrådgiveruddannelsen.
Ligesom Marie Sonne påpeger Søren Skjødt, at der forståeligt nok har været nogle begyndervanskeligheder med den nye uddannelse.
– Uddannelsesinstitutionerne har skullet finde deres ben, og der er fortsat nogle fokuspunkter – fx i forhold til at sikre, at de studerende får tilstrækkelig mange undervisningstimer, siger han.
Ny studerende eller nyuddannet?
Ligegyldigt om du er en af de mange, der lige er blevet færdige på uddannelsen, eller om du lige er startet og har studielivet foran dig, er der en række fordele ved at bliver medlem af Socialpædagogerne. Socialpædagogerne arbejder for, at du får de bedste forudsætninger for dit arbejdsliv. Forbundet forhandler overenskomster og sørger for, at ansættelsesvilkår, løn og pension er i orden. Sideløbende arbejder Socialpædagogerne politisk for at udvikle det socialpædagogiske felt og skabe resultater, der er til gavn for både medlemmerne, udsatte mennesker og hele samfundet.
Står du uden arbejde kan Socialpædagogernes jobkonsulenter hjælpe dig videre, for de kender dit fag og de lokale arbejdspladser.
Nyuddannede ledige medlemmer betaler først kontingent til fagforeningen, når de har fået arbejde. Indtil da koster et medlemskab inkl. a-kasse 453 kr. om måneden (dog i maks. to år). Og som pædagogstuderende kan du få alle fordelene ved at være medlem af Socialpædagogerne til 88 kr. om måneden.
Bliver du medlem af Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), bliver du som studerende samtidig gratis medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
Læs mere om medlemsfordelene på www.sl.dk/medlem og på www.pls.dk
Efterspørger mere specialisering
Hos Landsforeningen LEV, der er forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede, bliver den nye pædagoguddannelse også fulgt med stor interesse.
– Socialpædagoger er jo en overordentlig vigtig faggruppe for mennesker med udviklingshæmning, så det er klart, at uddannelsen er hjerteblod for os, siger landsformand Anni Sørensen.
Hun vil gerne ønske hver enkelt nyuddannede pædagog med specialisering i social- og specialpædagogik stort tillykke, men på det overordnede plan bliver lykønskningen lidt mere lavmælt.
– Det er et skridt på vejen, at man på pædagoguddannelsen nu kan specialisere sig i social- og specialpædagogik, men det er ikke nær nok. Der er behov for en selvstændig, socialpædagogisk uddannelse, for det at arbejde med mennesker med udviklingshæmning kræver så meget viden og så mange kompetencer, at man ikke kan nå at fordybe sig tilstrækkeligt, når specialiseringen kun er en del af uddannelsen. Især fordi mennesker med udviklingshæmning jo kun er en af de mange forskellige målgrupper, som socialpædagoger arbejder med, siger hun.
Om den nye uddannelse lever op til forventningerne, er det efter Anni Sørensens opfattelse for tidligt at sige noget om.
– Det kan vi gøre, når de nyuddannede har været ude at arbejde i fx et år, og så vil det være relevant at spørge nogle af dem: Oplevede du, at du var rustet til arbejdet med mennesker med udviklingshæmning? Hvad synes du, der manglede i din uddannelse?