icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
LTJ_plejefamilierB.jpg
Plejefamilier

Socialminister vil ændre tilsynsregler

Socialminister Mai Mercado vil ændre tilsynsreglerne, så Socialtilsynet kommer til at føre tilsyn med alle professionelle plejefamilier. Socialpædagogerne vil – i lighed med SF og Enhedslisten – også have netværksplejefamilierne omfattet

–Jeg er meget tilfreds med, at Socialtilsynet lukker de plejefamilier, som ikke lever op til kravene for god kvalitet.

Sådan lyder socialminister Mai Mercados (K) reaktion på Socialpædagogens aktindsigt, der som beskrevet i sidste nummer af Socialpædagogen viser, at Socialtilsynet i 2016 lukkede 16 plejefamilier på grund af alt fra manglende kompetencer til fysiske overgreb mod plejebørn og en plejefar, der havde udviklet et behandlingskrævende alkoholmisbrug.

Mai Mercado understreger, at børn, som ikke kan vokse op hos deres biologiske forældre, er nogle af de mest udsatte børn i samfundet. 

– De børn skal opleve tryghed og udvikle sig i den plejefamilie, de bliver anbragt i, og derfor er det afgørende med et tilsyn, som sikrer gode plejefamilier, siger hun.

Udvid Socialtilsynet

Socialtilsynet blev indført i 2014 efter en række skandalesager om bl.a. omsorgssvigt i plejefamilier. Før var det kommunerne, der godkendte og førte tilsyn med plejefamilierne, sådan som det stadig er tilfældet i forhold til såkaldt konkret godkendte plejefamilier – altså plejefamilier, der er godkendt til at tage sig af et eller flere bestemte børn. Men nu bør Socialtilsynet udvides yderligere, mener Mai Mercado. 

– Tiden er kommet til at afskaffe muligheden for, at kommunerne selv kan godkende professionelle plejefamilier. Det bør fremover være socialtilsynene, der godkender og fører tilsyn med alle professionelle plejefamilier, så alle skal leve op til samme høje standarder for kvalitet. Det vil betyde, at der skal føres regelmæssigt tilsyn, og at Socialtilsynet løbende vil tale med plejefamilien om, hvordan de kan udvikle sig og blive bedre. Kommunerne vil naturligvis stadigvæk have mulighed for at foretage en akut anbringelse, siger hun.

Den udmelding glæder Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen, der længe har arbejdet for at Socialtilsynet skal føre tilsyn med alle hjem for anbragte børn. 

– Vi mener, at samfundet bør holde lige godt øje med forholdene for alle anbragte børn, siger hun.

Fakta om plejefamilier

Ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik var der ved udgangen af 2015 anbragt 879 børn i netværksplejefamilier – altså plejefamilier, der allerede inden anbringelsen var en del af barnets netværk, og hvor plejefamilien ikke aflønnes. Socialpædagogerne ser gerne, at Socialtilsynet også fører tilsyn med disse plejefamilier, mens socialministeren mener, at det fortsat bør være en opgave for kommunerne. 

Ved udgangen af 2015 var der anbragt 182 børn i andre konkret godkendte plejefamilier end netværksplejefamilier – altså plejefamilier, der aflønnes og er godkendt til at have et eller flere bestemte børn i pleje. Socialministeren og Socialpædagogerne er enige om, at Socialtilsynet også bør føre tilsyn med disse plejefamilier.

I alt var der ved udgangen af 2015 anbragt 6.815 børn i plejefamilier.

I pleje hos mormor

Socialministeren vil dog fortsat undtage såkaldte netværksplejefamilier fra Socialtilsynet – altså plejefamilier, hvor plejefamilien allerede inden anbringelsen var en del af barnets netværk – fx fordi de er i familie. Mai Mercado siger: 

– Det er vigtigt at skelne mellem professionelle plejefamilier, der får løn, og så familie eller netværk, der træder til, fordi det er naturligt for dem at tage barnet til sig. Netværksplejefamilier er jo netop ikke professionelle. Når barnet bliver anbragt i netværket, fx hos en mormor, er det fordi der er en særlig tilknytning. Så der synes jeg, det giver bedst mening, at det er kommunen, der kender barnet og familien bedst, der godkender familien. Men selvfølgelig skal kommunen sikre, at barnet trives og har det godt hos mormoren. Derfor skal den jo også føre personrettet tilsyn med barnet og give plejefamilien faglig støtte, supervision og efteruddannelse, siger hun.

Mange netværks-plejefamilier gør det helt sikkert godt, og så vil Socialtilsynet jo også blåstemple dem – men det er vigtigt, at vi har Socialtilsynet til at holde øje i de tilfælde, hvor fx en mormor eller barnets fodboldtræner ikke har de rette kompetencer

Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne

Verne Pedersen er derimod bekymret for, om forholdene er gode nok for børn i netværkspleje, når Socialtilsynet ikke er garant for, at kvaliteten er i orden. 

– Mange netværksplejefamilier gør det helt sikkert godt, og så vil Socialtilsynet jo også blåstemple dem – men det er vigtigt, at vi har Socialtilsynet til at holde øje i de tilfælde, hvor fx en mormor eller barnets fodboldtræner ikke har de rette kompetencer. I mange tilfælde kan kommunerne spare penge ved at bruge en netværksplejefamilie frem for en anden plejefamilie, og så er det vigtigt, at en uvildig instans kan sikre, at kvaliteten er i orden. 

Politisk drøftelse

Mai Mercado vil i løbet af efteråret drøfte en ændring af tilsynet med Folketingets partier. 

SF og Enhedslisten bakker begge op om at udvide Socialtilsynet og i lighed med Socialpædagogerne vil begge partier også have Socialtilsynet til at føre tilsyn med netværksplejefamilierne. I SF siger socialordfører Trine Torp:

– For mig er det afgørende, at der føres et kvalificeret tilsyn med alle plejefamilier – uanset hvilken type det er. Socialtilsynet kan sikre uvildighed og armslængde i forhold til anbringelsesstedet og den anbringende kommune.  

Trine Torp understreger, at lukninger ikke i sig selv er et mål – lige så vigtigt er det, at Socialtilsynet fungerer rådgivende. 

Hos Enhedslisten pointerer Pernille Skipper også, at Socialtilsynet bør føre tilsyn med alle typer af plejefamilier – og hun lægger vægt på, at børnene skal oplyses om, at de altid kan henvende sig anonymt til Socialtilsynet.

– Børn, der er anbragt, har behov for at vide, at der er en instans, der er til for dem, hvor de kan henvende sig, hvis der er noget, der ikke fungerer, siger hun. 

Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard mener i lighed med socialministeren, at der er en grundlæggende forskel på generelt godkendte plejefamilier og netværksplejefamilier, fordi det først og fremmest er relationen mellem barn og netværksplejefamilie, der er afgørende for godkendelsen – og fordi netværksplejefamilier ikke får vederlag. Hun har ikke lagt sig fast på, om Socialtilsynet bør spille en anden rolle og siger: 

– Barnets retssikkerhed er meget vigtig, og derfor er det oplagt at se på, om kommunerne er rustet til den opgave, de har i forhold til netværksplejefamilierne, eller om Socialtilsynet skal inddrages. Det kunne endvidere overvejes, at barnet får en af familien og kommunen uafhængig person til at føre det personrettede tilsyn.   

Fagbladet Socialpædagogen har uden held også forsøgt at få en kommentar fra de andre partiers socialordførere.  

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Forbundsnyheder, Børn og unge