icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
pexels.com_siblings2_B.jpg
familiepleje

Christiansborg prioriterer familieplejen

Næsten 74 millioner kr. skal de næste fire år styrke indsatsen for børn anbragt hos familieplejere. Socialpædagogerne glæder sig over dette resultat af årets satspuljeaftale.

Partierne bag satspuljeaftalen har aftalt at afsætte knap 74 millioner kr. fra 2018-2021 til at opruste familieplejeområdet. Pengene skal sikre en højere kvalitet i familieplejeanbringelserne. Der indføres blandt andet et nyt vidensbaseret grundkursus og så skal kommunerne stille en særlig funktion til rådighed, som skal stå for at give familieplejere løbende supervision, råd og vejledning. Det vil typisk være en familieplejekonsulent. Desuden forpligtes kommunerne fremover til at udvikle et tæt støttet opstartsforløb for familieplejerne i begyndelsen af en anbringelse.

Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, er glad og stolt over, at Socialpædagogernes vigtigste politiske målsætninger på familieplejeområdet imødekommes med aftalen.

– Den her aftale er simpelthen en kæmpe sejr! Der er blevet lyttet til os på Christiansborg. Det viser, at det godt kan godt betale sig at arbejde benhårdt og målrettet med politisk lobbyarbejde. Jeg er meget glad for og stolt over det resultat, der er kommet ud af det, siger Verne Pedersen.

Samarbejde mellem familieplejere og døgninstitutioner
Samtidig sættes der penge af til en forsøgsordning, der skal styrke samarbejdet mellem døgninstitutioner og plejefamilier – noget, der ligger ganske tæt på Socialpædagogernes forslag om oprettelse af ressourcecentre, der kan give familieplejerne et fagligt stærkt bagland.

- Det er faktisk vores ressourcecenter-ide, der bliver til virkelighed nu. Altså at familieplejerne fremover kan trække på den faglighed og ekspertise, som døgninstitutionerne har. Det har vi arbejdet for i Socialpædagogerne med næb og kløer igennem mange år, fordi det er så vigtigt, at familieplejerne får den faglige støtte, som de har brug for. Det er fantastisk, at der nu er politisk vilje og at der er afsat penge til at arbejde med den model, siger Verne Pedersen.

Ens tilsyn med alle
En anden ting som glæder socialpædagogernes næstformand er, at Socialtilsynet fremover skal føre tilsyn med alle familieplejere.  I dag kan kommunerne selv godkende og føre tilsyn med konkret godkendte familieplejere, men nu afskaffes denne mulighed, så alle professionelle plejefamilier underlægges samme krav om kvalitet. Aftalen siger ikke noget om tilsynet med slægts- og netværksfamilieplejere.

Den her aftale er simpelthen en kæmpe sejr! Der er blevet lyttet til os på Christiansborg. Det viser, at det godt kan godt betale sig at arbejde benhårdt og målrettet med politisk lobbyarbejde. Jeg er meget glad for og stolt over det resultat, der er kommet ud af det.

Verne Pedersen

 OK i sigte?
I aftalen er det også fastlagt, at partierne skal fortsætte drøftelserne på anbringelsesområdet i foråret.  Drøftelserne skal blandt andet handle om matchning, stabilitet og kontinuitet i anbringelsen og om betydningen af barnets biologiske forældre, familie mv.

Særligt hæfter Verne Pedersen sig ved, at partierne skal drøfte aflønning af familieplejerne – i respekt for arbejdsmarkedets parter, som der står i aftalen. Socialpædagogerne har netop vedtaget at rejse krav om overenskomst for familieplejerne som et særskilt krav i forlængelse af OK2018, hvorfor udmeldingen er ganske relevant.

 – Det synes vi lyder rigtig interessant. Det er et godt udgangspunkt for de diskussioner, som vi skal have med KL omkring overenskomst for familieplejere efter OK18. Når man ønsker at skabe stabilitet omkring anbringelserne, er det oplagt også at sikre stabile og ordnede forhold omkring familieplejernes arbejdsvilkår, og det tyder på, at politikerne har blik for det, siger Verne Pedersen.

Politisk forståelse for familieplejernes udfordringer
Blandt politikere har spredt sig en forståelse af, at mange af de børn, der i dag anbringes i familiepleje er behandlingskrævende børn, blandt andet børn med psykiatriske diagnoser.  Det stiller store krav til familieplejerne, som har behov for mere uddannelse og faglig støtte. Det er baggrunden for, at der nu sættes ind med et kvalitetsløft.

Socialdemokraterne peger på, at man i de seneste ti år har sendt flere børn i plejefamilier og færre på institution. Det betyder, at flere plejefamilier får børn med særlige behov.

– Det har vi på tværs af partierne været enige om, fordi der er brug for at give børnene nogle familielignende omgivelser at vokse op i. Men det betyder også, at plejefamilierne i dag har et andet behov for støtte. Derfor giver vi nu blandt andet mulighed for, at man som plejeforældre 24 timer i døgnet kan ringe til et anbringelssessted, hvor der er uddannet socialpædagogisk personale, som kan hjælpe men med at løse den problemstilling, man står over for, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Altinget.

Også SF’s Trine Torp og socialminister Mai Mercado (K) udtrykker forståelse for, at familieplejernes opgave i dag kræver en særlig indsats og støtte.

– Rigtig mange plejefamilier føler sig afmægtige, især i starten af forløbet, hvor de måske ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere det barn, de får ind i familien. Derfor sætter vi nu ind med intensiv støtte fra starten med en grunduddannelse og løbende supervision og støtte, siger Trine Torp.

- Vi anerkender, at plejebørn i nogle tilfælde har brug for en specialiseret indsats, mens der i andre tilfælde ikke er behov for en specialiseret indsats, siger hun til Altinget.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Forbundsnyheder, Børn og unge